Rytterne rider om trekvart million i 2007

Post Reply
User avatar
Tigerbaby
Posts: 1506
Joined: Thu 20. Jul 2006 17:56

Rytterne rider om trekvart million i 2007

Post by Tigerbaby »

Der bliver noget at ride om for både de danske spring- og dressurryttere i 2007.

[img:53c04b0738]http://i117.photobucket.com/albums/o43/Tarra_07/LrkeSund_Marco_DMdressur_2.jpg[/img:53c04b0738]

Dressurudvalget har skaffet sponsorer, så der er mulighed for at afholde cups for både seniorer, young riders, juniorer samt for Kat. I og Kat. II ponyer. De cups, der er tale om er; ECCO Pony cup for henholdsvis Kat. I og Kat. II, ECCO Junior Cup, ECCO Young Rider Cup og for seniorerne Bundgaard Byg Cup.

Fælles for alle cups er, at de bliver afviklet som 3 kvalifikationsrunder og en finale. For at få adgang til finalen, skal man have redet mindst 2 kvalifikationsrunder samt have opnået point nok til at være mellem de endelige finalister.

Finalerne afvikles samlet ved et stort finalestævne, som Sportsrideklubben Vallensbæk afholder den 30. – 2. december 2007.

Derudover bliver der også i 2007 afviklet KRAFFT Cup for klubhold i dressur. Der vil blive afholdt en kvalifikationsrunde i hvert distrikt, en mellemrunde både øst og vest for Storebælt og til sidst en finale, som bliver afholdt i Herning Rideklub den 9. – 11. november 2007.

ECCO Pony Cup ligger ud med 1. kvalifikationsrunde allerede den 23. – 25. februar 2007 i Sportsrideklubben Thisted.

Springudvalget har skaffet sponsorer, så der i år bliver afholdt 2 springturneringer en for ponyerne Tophorse Pony Stil Cup og en for hestene DRF Spring Cup. Der vil her være kvalifikationsrunder samt en finalen for ponyerne på Capacity Showjumping Center den

9. – 11. november 2007. Finalen i DRF spring Cup bliver afholdt i Herning Rideklub den 2. – 4. november 2007.

DRF spring Cup ligger ud med 1. kvalifikationsrunde samme weekend den 23. – 25. februar 2007 i Dalby Rideklub.

Man kan altid følge med på vores hjemmeside om de foreløbige resultater i de forskellige cups, tidsplanen for kvalifikationsrunderne m.v. samt bestemmelserne ved at følge linket til venstre på denne side.

Kilde: [url=http://www.rideforbund.dk/DRF/start]DRF[/url]
Post Reply