Jeg har fået hund - eller rettere jeg har fået et sponsorbarn
Donald Song hedder han og han bor hos http://www.samuidog.org, og jeg regner med at tage ned og møde ham til efteråret.
Sådan her så han ud, da han kom til internatet
Og sådan her ser han ud nu efter endt behandling
Det er sgu godt gået
BeritH
Hvor er I allesammen henne?
Re: Hvor er I allesammen henne?
Nej gud fri mig da vel om jeg skulle mene noget om det - offentligt!
Husk at jeg skal tituleres Deres Velærværdighed
Nu med egen kirke - frelse og syndsforladelse tilbydes mod mindre vederlag
Husk at jeg skal tituleres Deres Velærværdighed
Nu med egen kirke - frelse og syndsforladelse tilbydes mod mindre vederlag
Re: Hvor er I allesammen henne?
Hvor vi er?
Række 23 i Danmarksmaskinen!!
Række 23 i Danmarksmaskinen!!
- Ninie.
It's not the size of your rope - it's how you wiggle it!
It's not the size of your rope - it's how you wiggle it!
Re: Hvor er I allesammen henne?
Nå, men hvis vi "gamle" skal støves af og frem i lyset, så må jeg vel hellere også
Jeg har fået barn siden sidst, og efter som vi er Fb venner, så gætter jeg på, at du allerede har set de første 3 millioner billeder af ham.
For jeg er jo selvfølgelig blevet ramt af det, som jeg tidligere har synes var totalt nederen ved mødre...at de føler at man skal beriges med billeder af fucking alt hvad deres kedelige, grimme unge gør. "Se Alexander har spist mos...med øjenbrynene....er det ikke det mest fantastiske i hele verden?"
Og nu synes jeg på forunderlig vis selv, at det er det mest fantastiske i verden. Fordi i min mor-hjerne er netop min unge tilsyneladende ubeskrivelig interessant for alle andre.
Det er sjovt som det mor noget ændrer spillereglerne
Men ud over det, så er jeg også i diverse behandling for...forskruethed...eller noget
Jeg blev simpelthen ramt af en fuldstændig lammende angst for at miste det det lille menneske igen.
Nu var han der endelig, og jeg elskede ham, og jeg har jo ikke rigtigt haft den bedste statistik med at holde liv i dem jeg har elsket tidligere.
Så jeg blev sikker på, at han ville dø...nu, eller lige om lidt, eller i morgen.
At han ville blive kvalt i sin mad, at han ville lide vuggedøden, at en bil ville torpedere barnevognen når vi gik tur, at jeg skulle tabe ham, at vi skulle køre galt i bil og tusind andre ting. Faktisk fik jeg en dag overbevidst mig selv om, at der var en reel risiko for, at der skulle rende en løve ud oppe i Givskud og spise ham (seriøst ).
Så jeg turde ikke bære ham, fodre ham, gå tur med ham, køre bil med ham eller noget.
Og så rykkede sundhedsteamet fra kommunen ud, og jeg kom til psykolog og i fødselsdepressionsgruppe.
Det begynder at gå bedre, og barnet er stadig i live, og så vidt vides er løverne også fortsat på den rigtige side af hegnet, så det er all good
Mit ene knæ er gået i stykker, så jeg få reddet alt for lidt.
Jeg er dog lidt i gang, ganske roligt, med Julle (som er kommet hjem igen )
Jeg skal til MR scan på Mølholm i næste uge, så håber jeg virkelig, at de finder ud af et eller andet.
Jeg har fået barn siden sidst, og efter som vi er Fb venner, så gætter jeg på, at du allerede har set de første 3 millioner billeder af ham.
For jeg er jo selvfølgelig blevet ramt af det, som jeg tidligere har synes var totalt nederen ved mødre...at de føler at man skal beriges med billeder af fucking alt hvad deres kedelige, grimme unge gør. "Se Alexander har spist mos...med øjenbrynene....er det ikke det mest fantastiske i hele verden?"
Og nu synes jeg på forunderlig vis selv, at det er det mest fantastiske i verden. Fordi i min mor-hjerne er netop min unge tilsyneladende ubeskrivelig interessant for alle andre.
Det er sjovt som det mor noget ændrer spillereglerne
Men ud over det, så er jeg også i diverse behandling for...forskruethed...eller noget
Jeg blev simpelthen ramt af en fuldstændig lammende angst for at miste det det lille menneske igen.
Nu var han der endelig, og jeg elskede ham, og jeg har jo ikke rigtigt haft den bedste statistik med at holde liv i dem jeg har elsket tidligere.
Så jeg blev sikker på, at han ville dø...nu, eller lige om lidt, eller i morgen.
At han ville blive kvalt i sin mad, at han ville lide vuggedøden, at en bil ville torpedere barnevognen når vi gik tur, at jeg skulle tabe ham, at vi skulle køre galt i bil og tusind andre ting. Faktisk fik jeg en dag overbevidst mig selv om, at der var en reel risiko for, at der skulle rende en løve ud oppe i Givskud og spise ham (seriøst ).
Så jeg turde ikke bære ham, fodre ham, gå tur med ham, køre bil med ham eller noget.
Og så rykkede sundhedsteamet fra kommunen ud, og jeg kom til psykolog og i fødselsdepressionsgruppe.
Det begynder at gå bedre, og barnet er stadig i live, og så vidt vides er løverne også fortsat på den rigtige side af hegnet, så det er all good
Mit ene knæ er gået i stykker, så jeg få reddet alt for lidt.
Jeg er dog lidt i gang, ganske roligt, med Julle (som er kommet hjem igen )
Jeg skal til MR scan på Mølholm i næste uge, så håber jeg virkelig, at de finder ud af et eller andet.
God, grant me the serenity to accept the things I cannot change, the courage to change the things I can, and the wisdom to hide the bodies of the people I had to kill because they annoyed me.
Re: Hvor er I allesammen henne?
Shit, Glory!
Er det strengt at sige, jeg lige nu er pænt glad for, jeg ikke er den mest forstyrrede "Ungen dør om lidt"-angrebene person, jeg kender?
Men jeg havde (OK, har...) da en snert af det. Her sover stadig med apnøalarmer... Hver nat.
Er det strengt at sige, jeg lige nu er pænt glad for, jeg ikke er den mest forstyrrede "Ungen dør om lidt"-angrebene person, jeg kender?
Men jeg havde (OK, har...) da en snert af det. Her sover stadig med apnøalarmer... Hver nat.
- Ninie.
It's not the size of your rope - it's how you wiggle it!
It's not the size of your rope - it's how you wiggle it!
Re: Hvor er I allesammen henne?
Wauw.... jeg kunne huske mit password endnu
Nå men her går det fantastisk, og det selv om kroppen m.m. gør mere ondt end nogle sinde før, og jeg har en diskupolaps i lænden....
For i marts sidste år, blev jeg tilkendt fleksjob, og i marts i år blev jeg fatsansat i et, fuck hvor er det FEDT !!!!!
Og det har så gjort at jeg har kunne få lidt mere styr på min stress og angst, og derved bedre overskue smerterne, det er skønt !!!!
Mikkel bliver jo snart 15.... om jeg fatter hvor tiden blev af....
Han er autist, og før jul startet på i en afdeling, kun for autister, det er det bedste der er sket for ham, og han har udviklet sig så meget, det er så FEDT
Lige pludselig begynder fremtiden at se lyser ud
Og han er stadig en total lego-nørd
På hestefronten har vi vores 3 ponyer, Bambi, Beauty og Obama, som har deres at gøre med at holde græsset nede
Jeg får reden en masse skovturer på Bambi, og en gang imellem får jeg lokket Mikkel med på Beauty
Og Obama er jo kun 2 år, så han kommer med som håndhest.
Og jeg er stadig gift med Kim, 18 år her til sommer, og vi bor stadig på vores lille bondegård
Nå men her går det fantastisk, og det selv om kroppen m.m. gør mere ondt end nogle sinde før, og jeg har en diskupolaps i lænden....
For i marts sidste år, blev jeg tilkendt fleksjob, og i marts i år blev jeg fatsansat i et, fuck hvor er det FEDT !!!!!
Og det har så gjort at jeg har kunne få lidt mere styr på min stress og angst, og derved bedre overskue smerterne, det er skønt !!!!
Mikkel bliver jo snart 15.... om jeg fatter hvor tiden blev af....
Han er autist, og før jul startet på i en afdeling, kun for autister, det er det bedste der er sket for ham, og han har udviklet sig så meget, det er så FEDT
Lige pludselig begynder fremtiden at se lyser ud
Og han er stadig en total lego-nørd
På hestefronten har vi vores 3 ponyer, Bambi, Beauty og Obama, som har deres at gøre med at holde græsset nede
Jeg får reden en masse skovturer på Bambi, og en gang imellem får jeg lokket Mikkel med på Beauty
Og Obama er jo kun 2 år, så han kommer med som håndhest.
Og jeg er stadig gift med Kim, 18 år her til sommer, og vi bor stadig på vores lille bondegård
Re: Hvor er I allesammen henne?
Puh Glory, det med angsten for at babyen dør, det kan jeg godt huske, det er bare ikke specielt morsomt.
Kan ikke sige andet end at det bliver bedre, men angsten kommer aldrig til at slippe helt, så der er ikke andet at gøre end at lære at leve med den og kunne beherske den.
Vi bor stadig i vores "nye" hus og skal have lavet nyt tag i år, hvis kommunen godkender vores byggeansøgning.
Marie vokser og er glad og vokser, og jeg har stadig ingen hest, men rider på rideskole, det er bedre end ingenting.
Jeg pønser på at vi skal have høns i haven, når jeg lige får lavet hønsehuset.
Kan ikke sige andet end at det bliver bedre, men angsten kommer aldrig til at slippe helt, så der er ikke andet at gøre end at lære at leve med den og kunne beherske den.
Vi bor stadig i vores "nye" hus og skal have lavet nyt tag i år, hvis kommunen godkender vores byggeansøgning.
Marie vokser og er glad og vokser, og jeg har stadig ingen hest, men rider på rideskole, det er bedre end ingenting.
Jeg pønser på at vi skal have høns i haven, når jeg lige får lavet hønsehuset.
Susanne
Always look at the bright side of life.
Always look at the bright side of life.
- stardancer
- Posts: 525
- Joined: Thu 22. Jun 2006 16:59
Re: Hvor er I allesammen henne?
Jeg lurer da også stadig herinde af og til
Har lige haft 15 års dag med manden, er startet i praktikforløb i Netto, knægten har været på Bildsølejr og vi har endelig fået gravsten til Benjamin - den fineste flade strandsten vi selv har fundet og fået stenhuggeren til at skrive på, den skal vi ud og sætte på graven i dag og jeg glæder mig så meget til at man nu kan se at han faktisk ligger lige dér, ved siden af farfar
Og så venter vi os igen
Det er meget nyt, er kun 5+2 uger henne med termin 6 marts, så de der følger mig andre steder må gerne holde tand for tunge
Har lige haft 15 års dag med manden, er startet i praktikforløb i Netto, knægten har været på Bildsølejr og vi har endelig fået gravsten til Benjamin - den fineste flade strandsten vi selv har fundet og fået stenhuggeren til at skrive på, den skal vi ud og sætte på graven i dag og jeg glæder mig så meget til at man nu kan se at han faktisk ligger lige dér, ved siden af farfar
Og så venter vi os igen
Det er meget nyt, er kun 5+2 uger henne med termin 6 marts, så de der følger mig andre steder må gerne holde tand for tunge
/Sofie
Re: Hvor er I allesammen henne?
Det var dejligt lige at høre hvad nogen af jer rendte og lavede, selvom jeg da ville ønske at du lavede noget andet end at rende og fødselsdeprimere...
Jeg er åbenbart mere syg end jeg troede. Min krop har besluttet at blod er overvurderet og ikke noget vi har brug for. Så den optager ikke jern mere. Det er sandsynligvis noget der startede allerede dengang jeg fik min gastric bypass for 5½ år siden. Kroppen har nogen lagre af jern i lever, milt og knoglemarv og når de er tomme, så bliver det svært at brygge blod.
Jeg har døjet med blodmangel i et lille års tid og selvom jeg spiste masser af kosttilskud og jernholdigt mad, så blev det værre og værre. De min blodprocent ramte 4 begyndte jeg at falde om på gaden og så tog de mig endelig alvorligt og jeg blev sendt til undersøgelser på Hvidovre hospital.
Der startede de med at tappe 8 store glas blod og kiggede så lidt underligt på mig da jeg gik i gulvet bagefter og måtte køres tilbage i kørestil. Nu havde jeg i det mindste deres opmærksomhed og endelig fandt de ud af at det ikke hjælper bare at smide flere jernpiller i mig, når jeg ikke optager det i tarmene.
Så nu har jeg fået jern i drop og alle de andre vitaminer i et par sprøjter i ballen og nu skal jeg så bare have brygget noget blod så jeg kan få lidt energi igen. Det går den rigtige vej, men det går langsomt.
Det er lidt trist at folk går og bliver bekymrede for mig, for nu lægerne ved hvad der er galt, er det faktisk ret taknemmeligt at behandle på. Men jeg kan godt forstå at folk bliver bekymret. Det er svært at holde vægten når ens krop ikke optager næring og når man derudover bliver dårlig af alle de fødevarer jeg normalt holder af. Så for første gang i mit liv er jeg på grænsen til undervægtig og jeg ser ærlig talt noget slidt og træt ud.
Ud over det så er jeg kortvarrigt på Sjælland. Her har jeg været siden sidste efterår pga sygdom og kærlighed. Nu har vi fundet et godt sted på Bornholm, så til oktober skal jeg hjem til Ønskeøen.
Jeg er åbenbart mere syg end jeg troede. Min krop har besluttet at blod er overvurderet og ikke noget vi har brug for. Så den optager ikke jern mere. Det er sandsynligvis noget der startede allerede dengang jeg fik min gastric bypass for 5½ år siden. Kroppen har nogen lagre af jern i lever, milt og knoglemarv og når de er tomme, så bliver det svært at brygge blod.
Jeg har døjet med blodmangel i et lille års tid og selvom jeg spiste masser af kosttilskud og jernholdigt mad, så blev det værre og værre. De min blodprocent ramte 4 begyndte jeg at falde om på gaden og så tog de mig endelig alvorligt og jeg blev sendt til undersøgelser på Hvidovre hospital.
Der startede de med at tappe 8 store glas blod og kiggede så lidt underligt på mig da jeg gik i gulvet bagefter og måtte køres tilbage i kørestil. Nu havde jeg i det mindste deres opmærksomhed og endelig fandt de ud af at det ikke hjælper bare at smide flere jernpiller i mig, når jeg ikke optager det i tarmene.
Så nu har jeg fået jern i drop og alle de andre vitaminer i et par sprøjter i ballen og nu skal jeg så bare have brygget noget blod så jeg kan få lidt energi igen. Det går den rigtige vej, men det går langsomt.
Det er lidt trist at folk går og bliver bekymrede for mig, for nu lægerne ved hvad der er galt, er det faktisk ret taknemmeligt at behandle på. Men jeg kan godt forstå at folk bliver bekymret. Det er svært at holde vægten når ens krop ikke optager næring og når man derudover bliver dårlig af alle de fødevarer jeg normalt holder af. Så for første gang i mit liv er jeg på grænsen til undervægtig og jeg ser ærlig talt noget slidt og træt ud.
Ud over det så er jeg kortvarrigt på Sjælland. Her har jeg været siden sidste efterår pga sygdom og kærlighed. Nu har vi fundet et godt sted på Bornholm, så til oktober skal jeg hjem til Ønskeøen.
Don't blame gravity on me.. I voted for velcro!