Jeg er ikke så meget herinde pt. Plejer heller ikke at skrive så meget godt nok men jeg følger normalt flittigt med herinde, men der sker bare så meget i mit liv pt.
Jeg går på kursus på ADHD'er, et forløb for 6 mdr som slutter slut oktober. Det er kun 3 x ugentligt men det er HÅRDT og lærerigt
de første mdr var rigtig hårde fordi jeg jo ikke har hyperaktiviteten og de har stort set alle de andre på holdet (vi er 9 i alt), så jeg har været og er stadig dødtræt i hovedet når vi når over frokost - så er jeg bare brugt
Samtidig med det, er min mor blevet syg, vi troede jo det "bare" var fordi hun er alkoholiker, og forbruget der gik amok der lavede rod med hende men det viser sig at hun har en hjernesvulst
Så hun er pt. indlagt på sygehuset i Slagelse og skal på onsdag indlægges på Riget, så skal de så finde ud af om de kan tage den ud. Mistanken går jo på kræft så det er rigtig svært at holde modet oppe, men glæder mig over at 9 dages indlæggelse har gjort min mor mere klar i hovedet end hun har været i årevis
Dels er der jo ikke alkohol at få, og dels for hun væske nok nu OG hun får ikke lov at lade være med at spise, og er faktisk blevet sulten igen nu efter hun får 3 måltider dagligt
Hun spiser stadig ikke så meget som hun burde men hun spiser dog noget.
Så blev jeg faster i onsdags, til en dejlig lille dreng der skal hedde Nick - ih hvor det klæder min lillebror med en baby i favnen - han skulle ellers ALDRIG have børn, de lugter, larmer og er dumme og grimme
Men glæder mig til hans kæreste er kommet ovenpå efter fødslen og er klar til barselsbesøg - det var en hård og meget hurtig fødsel så har fuld forståelse for at man lige skal komme sig lidt oven på det
Og som jeg afslørede for noget tid siden, skal vi jo selv have en baby til Nytår
jeg var til nakkefoldscanning i torsdags og vi offentliggjorde det igår, så nu ved alle det
men folk er så glade på vores vegne, og min far blev så overrasket og glad, og var da lige mand for at klare det første mavegrams, selvom der endnu kun er fedt
Men han skal mobbes skal han - han praler altid med at han kan se på kvinder om de er gravide inden de næsten selv ved det, og han opdagede ikke en pind i går, han lagde ikke engang mærke til Tobias storebror-bluse
Nå, men i skal da lige se både den kommende storebror i sin fine bluse, og scanningsbillede af den lille ny