Er spørgsmålet ikke mere HVEM der skal hjælpe i den her situation?
Det kan vel ikke være jer som privatpersoner uden kompetencer eller ekstra tildelte ressourcer der skal ofres for at hjælpe personen, som I jo tilsyneladende gør nu...?
Det lyder jo ikke til, at denne studieform og prøveform er kompatibel med personens muligheder og det er da ærlig talt dårligt forvaltet af dem der har sagt god for at hun kan tage uddannelsen.
Jeg ville kontakte mit studiested og forklare dem problematikken, sådan at I ærlig talt ikke kommer i klemme i forhold til at I måske får afleveret en dårligere opgave pga problemet...
Man skal hjælpe de svage, men det er vel ikke jeres personlige opgave at være en del af velfærdssamfundet på denne her måde?
Hvis I vil det (for det KAN man da godt hvis man har vildt meget overskud og ressourcer) så skulle det vel have været aftalt med pågældende i forvejen, at I lavede hendes opgaver i den fælles del. Nu har I jo haft nogle forventninger til at hun har udført sine opgaver og de er ikke blevet udført, derfor sidder I nu med røven i vandskorpen... og det er jo problemet med fællesopgaver... at man har ansvaret for hinandens arbejde...
Jeg har måttet afbryde nogle gruppearbejder hen af vejen i mit studieforløb fordi vi simpelthen ikke kunne få det til at hænge sammen med deadlines og folk der ikke fik lavet det vi havde aftalt til tiden sådan at jeg og andre skulle sidde i 11. time og knokle på det de skulle have lavet. Sådan noget gider jeg ikke! Så hellere lave det ekstra selv fra start af, sådan så det kan blive ordentligt og det ikke kommer som en ubehagelig ekstraoverraskelse.
Det er jo ikke personligt på hendes handicap, men derimod på manglen på arbejdet på opgaven, at det ikke fungerer... det kan I vel godt gøre klart overfor hende? Faktisk mener jeg man bliver nødt til det, på trods af at det kan være et handicap der ligger til grund for det. Sidste år måtte vi afbryde samarbejdet med en der gik ned med depression... det var jo ikke på grund af at han var depressiv at vi ikke ville være i gruppe med ham, men pga at han ikke fik lavet sine ting til tiden og derfor havde vi andre et ekstraarbejde i 11. time som i sidste ende forringede vores opgaver.
De første par opgaver vi lavede fik han lov at køre med på frihjul og så skrev vi hans navn på som om han havde lavet opgaven også... for der synes jeg godt man må hjælpe, hvis man har den aftale. Men der er også en grænse for hvor længe man selv kan blive ved med det.
Et samfund
Re: Et samfund
Raxacoricofallapatorius
- Frieser9460
- Posts: 3668
- Joined: Fri 5. Sep 2008 08:43
Re: Et samfund
Åh... det er sådan en svær en, denne her debat, synes jeg...
Jeg går 110% ind for, at vi skal hjælpe de svageste i samfundet, og jeg vil da bestemt også gerne selv hjælpe i det omfang, mine ressourcer rækker til det. Men jeg synes også, at den hjælp, der gives, skal give mening. Eller sagt med andre ord; vi skal hjælpe på den RIGTIGE måde i forhold til den enkeltes behov.
I dette her tilfælde lyder det, som om din studiekammerat har valgt en uddannelse, hun kort og godt ikke kan magte, til trods for hjælp fra ekstra hjælpelærer m.m. Om det så skyldes, at hun har fejlvurderet sine egne evner og ressourcer, eller om det skyldes, at hun har valgt uddannelsen, fordi hun jo SKAL vælge noget for at få hjælp og understøttelse, kan vi jo kun gisne om. Men faktum er, at det selvfølgelig heller ikke er fair, at hun skal have lov til at trække I andre ned, fordi hun ikke kan opfylde sin andel af jeres gruppearbejde. Og det er da også synd for hende, at hun faktisk ikke magter uddannelsen og derved ender med både at opleve personligt nederlag og blive upopulær hos alle I andre på grund af det.
Har du ikke en studievejleder, som du evt. kan vende problematikken med?
Jeg går 110% ind for, at vi skal hjælpe de svageste i samfundet, og jeg vil da bestemt også gerne selv hjælpe i det omfang, mine ressourcer rækker til det. Men jeg synes også, at den hjælp, der gives, skal give mening. Eller sagt med andre ord; vi skal hjælpe på den RIGTIGE måde i forhold til den enkeltes behov.
I dette her tilfælde lyder det, som om din studiekammerat har valgt en uddannelse, hun kort og godt ikke kan magte, til trods for hjælp fra ekstra hjælpelærer m.m. Om det så skyldes, at hun har fejlvurderet sine egne evner og ressourcer, eller om det skyldes, at hun har valgt uddannelsen, fordi hun jo SKAL vælge noget for at få hjælp og understøttelse, kan vi jo kun gisne om. Men faktum er, at det selvfølgelig heller ikke er fair, at hun skal have lov til at trække I andre ned, fordi hun ikke kan opfylde sin andel af jeres gruppearbejde. Og det er da også synd for hende, at hun faktisk ikke magter uddannelsen og derved ender med både at opleve personligt nederlag og blive upopulær hos alle I andre på grund af det.
Har du ikke en studievejleder, som du evt. kan vende problematikken med?
Frieserhilsner og vrinsk fra
Louise
Èn gang Frieser - altid Frieser!
Louise
Èn gang Frieser - altid Frieser!
Re: Et samfund
Dét katrine skrev.
Det er ikke studiekammeraternes pligt og opgave at holde den faglige røv oppe på en medstuderende.
Det er ikke studiekammeraternes pligt og opgave at holde den faglige røv oppe på en medstuderende.
Enhver religion, der styres af gamle, ugifte mænd (ofte med fuldskæg), er en forbandelse for menneskeheden og uden tvivl en pestilens for gud.
Re: Et samfund
Jeg er sjovt nok kommet til samme konklusion som jer, at det ikke er min opgave.
Men som Frieser er inde på, skal vi hjælpe på den RIGTIGE måde.
Men hvad er det?
Er det nok bare at betale sin skat. Det handler vel også lidt om tiden mantra INKLUSION.
Lige nu har jeg det bare sådan; Hvis du ikke kan klare studie/Job whatever på lige vilkår, STEP A SIDE!
Tag på ferie i Spanien, jeg betaler gerne.
Men som Frieser er inde på, skal vi hjælpe på den RIGTIGE måde.
Men hvad er det?
Er det nok bare at betale sin skat. Det handler vel også lidt om tiden mantra INKLUSION.
Lige nu har jeg det bare sådan; Hvis du ikke kan klare studie/Job whatever på lige vilkår, STEP A SIDE!
Tag på ferie i Spanien, jeg betaler gerne.
bla bla bla
Re: Et samfund
***Men som Frieser er inde på, skal vi hjælpe på den RIGTIGE måde.
Men hvad er det?**
Det er i hvert fald IKKE, at det skal gå ud over andres præstationer fordi de har fået tvunget en stopklods på slæb.
Rehabilitering (ja, et forfærdeligt ord der henleder tanken på afvænning af stofmisbrugere og alkoholikere, men ikke desto mindre sådan det kaldes nu i afklarings- og ressourceforløb) af syge/svage personer der ikke er i stand til at forsørge sig selv ved almindeligt lønnet arbejde er et offentligt anliggende, som vi betaler til via skattebilletten...og derfor er det også det offentliges problem at stille de fornødne ressourcer til rådighed for at hjælpe sådan en person i mål med noget der burde være strikket sammen så det ender ud med et resultat hvor vedkommende er i stand til at forsørge sig selv, hvilket er målet med den slags forløb.
Det kan aldrig nogensinde være et problem for de øvrige på et kursus/studie/uddannelse, at sørge for det.
Og hvis en person ikke er i stand til at klare det på egen hånd på linie med de øvrige deltagere, så må kommunen stille den fornødne hjælp til rådighed eller også må de forklare personen, at det ikke er foreneligt med vedkommendes ressourcer at fortsætte forløbet.
Men hvad er det?**
Det er i hvert fald IKKE, at det skal gå ud over andres præstationer fordi de har fået tvunget en stopklods på slæb.
Rehabilitering (ja, et forfærdeligt ord der henleder tanken på afvænning af stofmisbrugere og alkoholikere, men ikke desto mindre sådan det kaldes nu i afklarings- og ressourceforløb) af syge/svage personer der ikke er i stand til at forsørge sig selv ved almindeligt lønnet arbejde er et offentligt anliggende, som vi betaler til via skattebilletten...og derfor er det også det offentliges problem at stille de fornødne ressourcer til rådighed for at hjælpe sådan en person i mål med noget der burde være strikket sammen så det ender ud med et resultat hvor vedkommende er i stand til at forsørge sig selv, hvilket er målet med den slags forløb.
Det kan aldrig nogensinde være et problem for de øvrige på et kursus/studie/uddannelse, at sørge for det.
Og hvis en person ikke er i stand til at klare det på egen hånd på linie med de øvrige deltagere, så må kommunen stille den fornødne hjælp til rådighed eller også må de forklare personen, at det ikke er foreneligt med vedkommendes ressourcer at fortsætte forløbet.
Felis
Jeg har ingen fordomme....jeg konstaterer bare
Jeg har ingen fordomme....jeg konstaterer bare
Re: Et samfund
en form for kompetanceafklaring havde vel været på sin plads, inden man iværksatte hele projektet med uddannelse for vedkommende - det giver jo ringe eller ingen mening at tilbyde den megen hjælp og støtte til et menneske, som under ingen omstændigheder har en kinamands chance for at kunne fuldføre studiet medmindre nogen laver opgaverne for vedkommende og går op til eksamen for vedkommende?
Enhver religion, der styres af gamle, ugifte mænd (ofte med fuldskæg), er en forbandelse for menneskeheden og uden tvivl en pestilens for gud.
Re: Et samfund
Ja kompetanceafklaring... det virker som om studiet er en del af det!
Nå men godt nyt.
Har jeg fortalt, at hestene går på græs hos en tankefelt terapeut?
Jeg har lige været henne og vande og kramme dem, og manden kunne godt se, at jeg var noget påvirket.
Jeg fik lige en fem minutters session og nogle værktøjer og BUM min hovedpine er væk og jeg har ikke ondt bag øjnene længere. Det skal nok gå alt sammen. Men jeg summer lige lidt mere over, hvordan jeg skal frasige mig, at være støttepædagog næste semester. Tak for støtten, strigler!
Nå men godt nyt.
Har jeg fortalt, at hestene går på græs hos en tankefelt terapeut?
Jeg har lige været henne og vande og kramme dem, og manden kunne godt se, at jeg var noget påvirket.
Jeg fik lige en fem minutters session og nogle værktøjer og BUM min hovedpine er væk og jeg har ikke ondt bag øjnene længere. Det skal nok gå alt sammen. Men jeg summer lige lidt mere over, hvordan jeg skal frasige mig, at være støttepædagog næste semester. Tak for støtten, strigler!
bla bla bla
Re: Et samfund
Intunia wrote:Jeg fik lige en fem minutters session og nogle værktøjer og BUM min hovedpine er væk og jeg har ikke ondt bag øjnene længere. Det skal nok gå alt sammen. Men jeg summer lige lidt mere over, hvordan jeg skal frasige mig, at være støttepædagog næste semester. Tak for støtten, strigler!
Jeg bruger også TFT til alt muligt. Det virker ofte ret godt.
Jeg håber at i får afklaret problemerne så næste semester bliver bedre.
Godzilla....the Donkeymom
Don't underestimate the power of denial.
Don't underestimate the power of denial.
Re: Et samfund
Nå - men jeg sidder og afventer de seneste opdateringer på mine kyllingers varmelampetemperatur (langt ord), da de er kommet ud i hestetraileren her i eftermiddag- og jeg er nervøs for, om de nu kan holde varmen - eller jeg mon skal sænke varmelampen endnu mere.
De har ellers boet inde i brusekabinen indtil i dag.
Men - mens jeg venter lidt endnu - så kan jeg fortælle om engang, jeg gik på HF-enkeltfagskursus på aftenhold, mens jeg arbejdede fuldtid (det gør jeg forøvrigt stadig).
Der startede en ny kursist, som var blevet senblind pga sukkersyge.
Han var i sidste del af 40'erne og det var svært for ham at klare sig.
Men han ville meget gerne have en HF - og så valgte han mig - som støtteperson.
Jeg var ikke "vild" med det - men jeg prøvede så vidt muligt at hjælpe ham
Nu var det jo ikke "kun" at hjælpe ham med at komme til og fra undervisningslokalerne - men jeg skulle også hjælpe ham med at følge med i timerne, da han ikke kunne se, hvad underviseren skrev på tavlen.
Så jeg skulle - samtidig med at jeg self. selv skulle følge med - samtidig hviske til ham, hvad han gik glip af pga hans blindhed.
DET magtede jeg altså bare ikke - selvom jeg prøvede.
Det kunne ikke lade sig gøre, at jeg selv skulle følge med samtidig med at jeg skulle forklare, hvad der blev skrevet på tavlen.
Jeg blev ellers tilbudt en "timelønning" - men jeg meldte fra.
Det er mange år siden nu, men jeg husker det, som det var i går.
Jeg har tit tænkt på ham - og hvordan det gik med ham senere - men jeg kunne ikke overkomme at både selv følge med i timerne og samtidig være obs på ham.
Sorry!
Nogle gange ER man vist bare nødt til at tænke på sig selv, tror jeg.
Desuden mener jeg faktisk, at hvis "systemet" vil have mennesker i gang med en uddannelse eller et undervisnings-arbejdsforløb - så er det vist DERES ("systemets") klare opgave at hjælpe de mennesker videre - det skal IKKE være "tilfældige" studiekolleger, arbejdskolleger eller andre - der skal klare den del.
Venlig hilsen
Nina
De har ellers boet inde i brusekabinen indtil i dag.
Men - mens jeg venter lidt endnu - så kan jeg fortælle om engang, jeg gik på HF-enkeltfagskursus på aftenhold, mens jeg arbejdede fuldtid (det gør jeg forøvrigt stadig).
Der startede en ny kursist, som var blevet senblind pga sukkersyge.
Han var i sidste del af 40'erne og det var svært for ham at klare sig.
Men han ville meget gerne have en HF - og så valgte han mig - som støtteperson.
Jeg var ikke "vild" med det - men jeg prøvede så vidt muligt at hjælpe ham
Nu var det jo ikke "kun" at hjælpe ham med at komme til og fra undervisningslokalerne - men jeg skulle også hjælpe ham med at følge med i timerne, da han ikke kunne se, hvad underviseren skrev på tavlen.
Så jeg skulle - samtidig med at jeg self. selv skulle følge med - samtidig hviske til ham, hvad han gik glip af pga hans blindhed.
DET magtede jeg altså bare ikke - selvom jeg prøvede.
Det kunne ikke lade sig gøre, at jeg selv skulle følge med samtidig med at jeg skulle forklare, hvad der blev skrevet på tavlen.
Jeg blev ellers tilbudt en "timelønning" - men jeg meldte fra.
Det er mange år siden nu, men jeg husker det, som det var i går.
Jeg har tit tænkt på ham - og hvordan det gik med ham senere - men jeg kunne ikke overkomme at både selv følge med i timerne og samtidig være obs på ham.
Sorry!
Nogle gange ER man vist bare nødt til at tænke på sig selv, tror jeg.
Desuden mener jeg faktisk, at hvis "systemet" vil have mennesker i gang med en uddannelse eller et undervisnings-arbejdsforløb - så er det vist DERES ("systemets") klare opgave at hjælpe de mennesker videre - det skal IKKE være "tilfældige" studiekolleger, arbejdskolleger eller andre - der skal klare den del.
Venlig hilsen
Nina
- Frieser9460
- Posts: 3668
- Joined: Fri 5. Sep 2008 08:43
Re: Et samfund
Jeg synes, at et af problemerne i vores samfund er, at alle mennesker tilsyneladende pinedød skal presses ned i samme skabelon. "Nogen" har bestemt, at den rigtige model på at være menneske i det vestlige samfund i dag er at have en uddannelse, et fuldtidsjob, villa, volvo og vovhund, så det er det, alle skal og bør skal stræbe efter... og alle dem, der ikke har det, de er enten dovne og slaskede eller skal bare lige have det rigtige skub for at komme det rigtige sted hen.
Jeg synes faktisk, at Intuinas medstuderende er et rigtig godt eksempel på dette!
Det der med at tænke ud af boksen og tage højde for, at folk er meget forskellige, motiveres forskelligt og har forskellige ressourcer, er vi ikke så gode til... desværre.
Det er heller ikke, fordi jeg selv sidder med de vises sten, må jeg hellere lige understrege, men min erfaring er helt klart, at hvis man forstår at motivere mennesker rigtigt - uanset hvilke mennesker, man har med at gøre - så får man langt mere ud af dem, end hvis man forsøger at presse dem ned i kasser og ud i noget, de måske hverken har lysten eller ressourcerne til at gennemføre ordentligt. For sidst nævnte bliver alt for nemt bare til en række nederlag... hvilket bestemt ikke er, hvad man har brug for, hvis man ligger ned i forvejen...
Jeg synes faktisk, at Intuinas medstuderende er et rigtig godt eksempel på dette!
Det der med at tænke ud af boksen og tage højde for, at folk er meget forskellige, motiveres forskelligt og har forskellige ressourcer, er vi ikke så gode til... desværre.
Det er heller ikke, fordi jeg selv sidder med de vises sten, må jeg hellere lige understrege, men min erfaring er helt klart, at hvis man forstår at motivere mennesker rigtigt - uanset hvilke mennesker, man har med at gøre - så får man langt mere ud af dem, end hvis man forsøger at presse dem ned i kasser og ud i noget, de måske hverken har lysten eller ressourcerne til at gennemføre ordentligt. For sidst nævnte bliver alt for nemt bare til en række nederlag... hvilket bestemt ikke er, hvad man har brug for, hvis man ligger ned i forvejen...
Frieserhilsner og vrinsk fra
Louise
Èn gang Frieser - altid Frieser!
Louise
Èn gang Frieser - altid Frieser!