Slut på 2013 & hej til 2014

Her kan du snakke om al det, der ikke hører hjemme på de andre fora! Al den snak der plejer at løbe i Rytterstuen - det er her! Intet er forbudt - bare du følger dansk lov.
User avatar
Godzilla
Posts: 6894
Joined: Fri 18. Nov 2005 00:29

Re: Slut på 2013 & hej til 2014

Post by Godzilla »

13 var et blandet år.

Rositta flyttede til Ballerup og står nu sammen med De Små igen. De står det fedeste sted hvor alt går nemt. :jeanie: Eva Tirstrup kom og startede undervisning af Rositta og mig.

Jeg boede i min søsters lejlighed i 3 mdr. imens der blev lagt rør ind i huset så nu har jeg frostfri rør i skuret. :jeanie:

Det var en dejlig sommer i 2013, med masser af godt vejr. :gunilla:

Jeg begyndte at dyrke noget Non Duality og det fortsætter jeg bare med i 14.

Rositta skal gerne tilrides i 14. Det håber jeg bliver godt. :ninie:

Jeg skal have anlagt haven og sat drivhus (det jeg købte forrige år) op. Der er stadig en del der skal laves på skuret, men det orker jeg ikke at planlægge endnu. :annette:

Jeg håber at få overskud til at lave noget mere kobbergrafik.

Og så VIL jeg have et trailerkort i 14 selvom jeg ikke har råd til det. :rat:
Godzilla....the Donkeymom Image

Don't underestimate the power of denial.
Susmh
Posts: 487
Joined: Mon 20. Feb 2006 12:32

Re: Slut på 2013 & hej til 2014

Post by Susmh »

For os var 2013 et godt år.

Marie blev en tumling og render rundt og taler som et vandfald nu.
Hun startede i vuggestue, så moren kunne komme på arbejde igen.
Jeg fik nyt arbejde.
Vi købte hus, og har nydt det lige siden vi flyttede ind.

Jeg satser på at 2014 bliver et lidt mindre begivenhedsrigt år, hvor vi egentligt bare fortsætter den gode stil fra 2013.
Susanne

Always look at the bright side of life.
User avatar
Frieser9460
Posts: 3668
Joined: Fri 5. Sep 2008 08:43

Re: Slut på 2013 & hej til 2014

Post by Frieser9460 »

Oh, oh... Godt nytår alle sammen! Ja nu er vi jo faktisk allerede godt i gang med 2014... tiden flyver af sted, synes jeg, og jeg kan godt nogle gange savne dengang, jeg var barn, og alting bare gik lidt langsommere.

Men, men... tilbageblik... 2013 var et meget blandet år for mit vedkommende, synes jeg. Jeg vil dog vælge at lægge mit fokus på det positive, som bl.a. var, da min dejlige Jack flyttede ind, og alle de skønne succesoplevelser han og jeg har haft henover året. Det har været SKØNT at føle sig som rigtig hestepige igen. :jeanie:

Året 2013 bød også på andre nye familiemedlemmer; et par fugle, et par marsvin og seneste skud på stammen; vores omplaceringskat, Amanda, som stadig er så ny hos os, at hun er i gang med at falde til.

Sidst, men ikke mindst, blev 2013 året, hvor jeg fandt ud af, hvad jeg gerne vil med min fremtid, når jeg engang har fået alt det praktiske og økonomiske på plads; jeg vil gerne være naturvejleder.

Og hvad så med 2014? Tjah... det bliver året, hvor Stuntman skal tilrides, og hvor Falle skal i træning og gøres ryttervant. Jeg er meget spændt på, om Stuntman og jeg vil kunne komme til at passe sammen ridemæssigt; han er en bestemt herre med en stærk psyke og sin egen mening om tingene, som han ikke er bange for at vise (talk to the butt, jackass), og jeg kan godt være lidt nervøs for, om jeg er for "blød" og forsigtig til at kunne ride ham. Men nu får vi se... der er jo ingen grund til at tage sorgerne på forskud. :linski:

Det skulle også gerne blive året, hvor kæresten og jeg får gjort lidt ved huset og grunden... det begynder at se træls ud, fordi vores fokus har ligget andre steder de seneste år, og nu går den altså ikke længere.

Ellers må tiden vise, hvad året har at byde på. :-)
Frieserhilsner og vrinsk fra
Louise

Èn gang Frieser - altid Frieser!
User avatar
MinnaN
Posts: 4643
Joined: Sun 29. Jan 2006 13:00

Re: Slut på 2013 & hej til 2014

Post by MinnaN »

2014?? Det skulle gerne være det år, hvor jeg bliver rigtig glad igen. 2013 har været barskt med skilsmisse, flytning, rod i mit hoved, rod i min lejlighed og så var det lige den der stresssygemelding.

Men også en masse gode oplevelser og laaaange skønne dage med mine unger og med Milaneseren.

Jeg kommer sgu nok til at være flyvendes igen. :elsk:
Præsident på livstid for Basse's Fanklub.
She who can pick a pun, can also pick a pocket.
Into the belly of the Beast. And out the demon's arse.
Post Reply