Medmindre der sker et mirakel, er jeg arbejdsløs igen pr. 1. februar. Så jeg leder jo efter job, og er faldet over et stillingsopslag på Grønland.
Arbejdsopgaverne er helt perfekte. Der er to retninger, jeg pt. har lyst til at gå med min uddannelse. Den ene retning svarer denne stilling til fulde til, og meget mere. Det vil faktisk være alle de arbejdsopgaver jeg kunne ønske mig - går jeg den retning.
Nå, men det er i Ilulissat, i Qaasuitsup Kommunia der er verdens største kommune (ca. 15 gange Danmarks størrelse)...
Og jeg kan slet ikke finde ud af, om jeg overhovedet har lyst. Altså, jeg er ret sikker på, at det kun er frygten for det ukendte der holder mig tilbage. Alt det der med at skulle forlade sin trygge tilværelse. En tryghed og en tilværelse, jeg har brugt år på at opbygge. Og hvad med min lejlighed, mine ting og mine veninder? De siger godt nok alle sammen, at jeg bare skal tage afsted, at de hellere end gerne vil komme og besøge mig, og at de jo er der, når jeg kommer hjem igen.
Men jeg har jo aldrig været ude af landet alene. Og jeg kender nærmest ingenting til Grønland, udover en blanding af fordomme og det man sådan lige har hørt.
Alt det sat til side, har jeg altid drømt om at finde arbejde i udlandet. Se verden, være lidt på eventyr. Jeg har altid tænkt, at jeg godt kunne bruge mine tyvere og tredivere på at fedte lidt rundt. Arbejde et par år hist og her, lidt i Danmark lidt ude. Men jeg har altid tænkt, at jeg, når jeg nåede så langt som til at være færdig med min uddannelse, ville have en at gøre de der ting med. Og det irriterer mig grænseløst, at jeg føler mig uselvstændig og bange for at stå på egne ben. For det er jo slet ikke sådan jeg er, og det er ikke sådan min hverdag eller mit liv er skruet sammen.
Jeg er 27 om tre måneder, uden forpligtelser. Er det i virkeligheden ikke bare nu, det er?
Noget der også er med i mine overvejelser er, at jeg faktisk også gerne snart vil have en kæreste. Og det er svært nok at møde nogen i Kbh, hvor svært vil det så ikke lige være i en by på omkring 4.500 indbyggere? Og kan man overhovedet være åbent homoseksuel deroppe (ikke at man kan se det på mig, men altså, jeg skjuler det ikke (men overvejer om jeg godt kunne holde det hemmeligt et par år, hvis nu jeg fx fik tilbudt et fedt job i en eller anden vildt homofobisk stat))? (se, jeg ved absolut INGENTING om Grønland, udover at de har fine hunde, er relativt gæstfri og har noget meget smuk natur).
Nå, jeg ved ikke helt, hvad jeg vil med dette indlæg, udover måske at få et spark i røven... Hvis nogen er i tvivl, så vil jeg faktisk gerne, tror jeg, søge stillingen og give det en chance (jeg får den garanteret ikke). Men jeg er lidt meget bange/bekymret. Og faktisk er det her jo overvejelser, jeg nærmest permanent gør mig. Sidste vinter overvejede jeg også at søge en stilling på Grønland. Jeg vil jo gerne ud af landet. Men åh.
Jo, og så vil jeg sgu egentlig gerne høre fra nogle der har gjort det, jeg nu overvejer. Hvordan er Grønland, hvad skal man tænke over, osv.
Grønland
Re: Grønland
jeg synes afgjort at du skal starte med at søge jobbet.
Hvis du ikke får det, så er problemet jo løst - og du behøver ikke ærgre dig over at du IKKE søgte det.
Og hvis du får det?
Ja, så skriver du bare igen, hvis der er noget du er i tvivl om!
Hvis du ikke får det, så er problemet jo løst - og du behøver ikke ærgre dig over at du IKKE søgte det.
Og hvis du får det?
Ja, så skriver du bare igen, hvis der er noget du er i tvivl om!
Enhver religion, der styres af gamle, ugifte mænd (ofte med fuldskæg), er en forbandelse for menneskeheden og uden tvivl en pestilens for gud.
Re: Grønland
Hæ. Nå ja, sådan kan man jo også gribe det an. ;)
Jeg datede på et tidspunkt en, der sagde, at jeg har en tendens til at krise-maksimere. Jeg blev vildt fornærmet og meget såret, så det havde hun sikkert lidt ret i...
Jeg datede på et tidspunkt en, der sagde, at jeg har en tendens til at krise-maksimere. Jeg blev vildt fornærmet og meget såret, så det havde hun sikkert lidt ret i...
Re: Grønland
*Er i Grønland*
Hvis du har Skype, kan vi lige arrangere en slags fælleschat, hvor Mikkel og jeg kan sige noget om hvad du kan forvente. Smid en PB, hvis du er interesseret.
Der er fordele og ulemper - om fordelene opvejer ulemperne kommer an på hvem man er og hvorhenne man søger/får job. Og hvordan man håndterer mørket. Her i Nuuk er vi nede på omkring 5 timer mellem solopgang og solnedgang.
Jeg skal gerne tjekke vores kontaktliste og se, om der er nogen på fra Ilulissat...
Hvis du har Skype, kan vi lige arrangere en slags fælleschat, hvor Mikkel og jeg kan sige noget om hvad du kan forvente. Smid en PB, hvis du er interesseret.
Der er fordele og ulemper - om fordelene opvejer ulemperne kommer an på hvem man er og hvorhenne man søger/får job. Og hvordan man håndterer mørket. Her i Nuuk er vi nede på omkring 5 timer mellem solopgang og solnedgang.
Jeg skal gerne tjekke vores kontaktliste og se, om der er nogen på fra Ilulissat...
- Ninie.
It's not the size of your rope - it's how you wiggle it!
It's not the size of your rope - it's how you wiggle it!
Re: Grønland
Nu er Sønderjylland ikke Grønland - men omvendt handler det vel også bare om at flytte hjemmefra?
Jeg gjorde det i ca. samme alder- altså flyttede fra Sjælland til det fjerneste Sønderjylland - og det var super. Min veninde flyttede hjemmefra til Polen som lidt ældre - og det var super.
Det er da bare at komme afsted.
Lenepp
Jeg gjorde det i ca. samme alder- altså flyttede fra Sjælland til det fjerneste Sønderjylland - og det var super. Min veninde flyttede hjemmefra til Polen som lidt ældre - og det var super.
Det er da bare at komme afsted.
Lenepp
Re: Grønland
lenepp wrote:Nu er Sønderjylland ikke Grønland - men omvendt handler det vel også bare om at flytte hjemmefra?
Jeg gjorde det i ca. samme alder- altså flyttede fra Sjælland til det fjerneste Sønderjylland
Jeg tror muligvis, det er nemmere at lære grønlandsk end sønderjysk...
- Ninie.
It's not the size of your rope - it's how you wiggle it!
It's not the size of your rope - it's how you wiggle it!
Re: Grønland
Jeg har en kollega, som lige er kommet hjem efter 3 år i Grønland, og gerne vil tilbage - Konen og ungerne var vilde med at bo der, men han fik lige en længsel efter skov og træer, så de tog hjem. Men selve det at bo og arbejde og gå i skole, det elskede de alle.
Tror endda det var samme sted, som du kan søge.
Men ham kan jeg godt snakke med om du kan skrive eller ringe til ham.
Din kære søster har jo også været et år deroppe, og din mor, men det er jo længe siden.
Og så kan du google LBL - (hedder det ikke det) de har sørme også en afdeling i Nuuk.
Søg det da - hvis du får det lover jeg at komme derop nogle måneder, enten i praktik, eller studieophold.
Tror endda det var samme sted, som du kan søge.
Men ham kan jeg godt snakke med om du kan skrive eller ringe til ham.
Din kære søster har jo også været et år deroppe, og din mor, men det er jo længe siden.
Og så kan du google LBL - (hedder det ikke det) de har sørme også en afdeling i Nuuk.
Søg det da - hvis du får det lover jeg at komme derop nogle måneder, enten i praktik, eller studieophold.
Re: Grønland
tror jeg har fundet jobbet, det lyder sgu da godt!
Du ville have godt at at bo lidt på grønland, og være med til noget kaffemik og den slags!
Du ville have godt at at bo lidt på grønland, og være med til noget kaffemik og den slags!
Re: Grønland
Jeg var i praktik i Grønland i 96.. det er godt nok noget tid siden, men der var to ting jeg bed mærke i..
Der er den der ø-fornemmelse man skal vænne sig til. At man ikke kan tage toget/bilen væk. Det er fly/båd, hvis man skal nogen steder og vejret vil. Den kan virke lidt klaustrofobisk, men det var fint for mig.
Den anden ting var at de der ikke var taget derop med familie var enormt åbne overfor newcomers og var gode til at lave sociale ting kolleger imellem.
Det der med at finde en kæreste eller ej, det kan man jo ikke basere sin planlægning på.. den slags kommer når det kommer uanset hvor man er.
Der er den der ø-fornemmelse man skal vænne sig til. At man ikke kan tage toget/bilen væk. Det er fly/båd, hvis man skal nogen steder og vejret vil. Den kan virke lidt klaustrofobisk, men det var fint for mig.
Den anden ting var at de der ikke var taget derop med familie var enormt åbne overfor newcomers og var gode til at lave sociale ting kolleger imellem.
Det der med at finde en kæreste eller ej, det kan man jo ikke basere sin planlægning på.. den slags kommer når det kommer uanset hvor man er.
-Excuses are the nails used to build a house of failure
Re: Grønland
Søg ihvertfald jobbet
Jeg blev inviteret til en jobsamtale, efter et langt telefonmøde, i Nice for vel 5 år siden - og jeg endte med at sige desværre med at sige nej tak.
Og jeg fortryder rigtig meget i dag, at jeg idet mindste ikke bare sagde ja tak til samtalen.
Så søg det
Jeg blev inviteret til en jobsamtale, efter et langt telefonmøde, i Nice for vel 5 år siden - og jeg endte med at sige desværre med at sige nej tak.
Og jeg fortryder rigtig meget i dag, at jeg idet mindste ikke bare sagde ja tak til samtalen.
Så søg det