gryderet ala kurt petersen

Post Reply
User avatar
annetteB
Posts: 11902
Joined: Tue 29. Nov 2005 11:53

gryderet ala kurt petersen

Post by annetteB »

Min far (Kurt Petersen) lavede god mad. Mange af hans kødretter indeholdt som væsentlig ingrediens udover kødet ½ flaske rødvin og ungerne herhjemme har livet igennem kendt kraftig rødvinsbaseret sovs med champignon'er i som "morfarsovs" hvorfor jeg fandt det indlysende at opkalde denne gryderet efter min far. Han ville have syntes at den var fremragende...og havde sikkert (som jeg også gør) drukket et glas eller to af rødvinen mens madlavningen stod på.....Ingen grund til at en åbnet flaske skulle stå og tage skade!

Ingredienser:
150 gram økologisk bacon
4 små zittauerløg
2 gulerødder
et stykke knoldselleri omtrent på størrelse med 1½ gulerod.
600 gram mellemskært dansk kalvekød (jeg plejer at bruge bov, som jeg pedantisk skærer hinder af - det er meget billligt lige i tiden og der er ikke meget spild)
½ flaske rødvin (resten drikkes under tilberedningen og til maden)
½ glas ribsgele
500 gram champignon
smør til stegning, en sjat fløde til at montere sovsen med
12-14 enebær
2 laurbærblade
1½ tsk timian
sort peber
urtesalt, evt lidt alm salt


Bacon skæres i små tern og steges sprøde. Læg baconternene over i en gryde og steg i baconfedtet de finthakkede zittauerløg og de groftrevne gulerødder og selleri.
Over i gryden med grønsagerne.
Kog stegepanden af med et glas rødvin, smid det over bacon og grønsager i gryden.

Skær 600 gram mellemskært kalvekød i små tern og brun dem i smør på stegepanden.
Krydr med urtesalt og friskkværnet sort peber. Læg køddet over i gryden til grønsagerne.
Kog stegepanden af igen med et nyt glas rødvin og hæld afkoget i gryden sammen med knuste enebær, laurbærblade og timian. Hæld mere rødvin på, smut et halvt glas ribsgele oveni - og lad det hele simre til køddet kan tygges med øjenvipperne og grønsagerne er kogt ud og har jævnet sovsen.
I mens brunes 500 gram rensede og skivede champignoner i en lille klat smør - og man skræller kartofler og koger kartoffelmos. Til slut puttes svampene i sovsen og koger med i et par minutter, smid en lille sjat fløde efter dem ned i gryden og evt et par dråber kulør, hvis ikke sovsen er fint brun af sig selv. Er sovsen for tyk kan den tyndes op med lidt af kartoffelvandet.

drik det sidste rødvin til maden......eller åbn en ny flaske, hvis der gik svind i den første under madlavningen.
Der er til et sted mellem 6 og 8 mennesker, alt efter hvor sultne de er og om der skal være rester til madpakker dagen efter.
Enhver religion, der styres af gamle, ugifte mænd (ofte med fuldskæg), er en forbandelse for menneskeheden og uden tvivl en pestilens for gud.
User avatar
Lena
Posts: 3359
Joined: Sat 29. Sep 2007 20:48

Re: gryderet ala kurt petersen

Post by Lena »

:aribeth:
:druk:

Den skal prøves.......... både med kalv og rådyr............
User avatar
annetteB
Posts: 11902
Joined: Tue 29. Nov 2005 11:53

Re: gryderet ala kurt petersen

Post by annetteB »

jeg tror den vil være FREMragende med rådyr....men jeg gad altså ikke at køre ud i håbet om at køre ét over- ikke i det her vejr!
Enhver religion, der styres af gamle, ugifte mænd (ofte med fuldskæg), er en forbandelse for menneskeheden og uden tvivl en pestilens for gud.
aribeth

Re: gryderet ala kurt petersen

Post by aribeth »

mmmh det lyder godt!


der vil nok gå et par flasker eller 4 her... :hhansen:
User avatar
99E
Posts: 8010
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:33

Re: gryderet ala kurt petersen

Post by 99E »

Der er ikke SÅ meget kød, der ikke vinder ved at blive simret sammen med en halv flaske rødvin.
- Ninie.

It's not the size of your rope - it's how you wiggle it!
Post Reply