99E wrote:Frieser9460 wrote:99E, bare af ren og skær nysgerrighed... hvorfor ville du heller ikke anbefale Frieseren?
Primært pga. den lange ryg, mange af dem har... Og en del af dem, jeg har set, har haft en lidt høj bagpart og lidt svaj ryg.
Denne ryg er et godt eksempel på hvad man i hvert fald IKKE skal have fat i:
Er der pænere og sundere friesere? Heldigvis!
I denne sammenhæng - som hest til overvægtig begynderrytter - er det også værd at medregne at det ikke er en "iskold koldblodshest" af temperament, og at den er svær at sidde på i den sjovlige "friesertrav".
Nåhja, og så at en sød, rolig, velredet flink frieser til en begynder koster en million milliard.
Jeg synes ikke man får meget ridehest for pengene i frieseren - men masser af hår og pynt!
Egentlig ville jeg nok, hvis jeg skulle have en solid, stærk hest, se efter en haffer eller en fjordhest, hvis det skulle være til at betale.
Vel at mærke af den gamle type, der er solid og har et ben i hvert hjørne og langt ud til kanten...
Tusind tak for forklaringen.
Men jeg vil så vove den påstand, at den "lange højrøvede Frieser", som den du viser på billedet, er på vej "ud". Det er den langbenede, korte, lettere og langt mere ridelige Frieser-type, man går efter i avlen nu om stunder.
Og desværre også den mere "varme" type...
Jeg synes jo f.eks. ikke ham her er lang eller svag i overlinjen:
Det er dog helt rigtigt, at Frieser-trav er speciel og gør racen gennemsnitligt noget sværere at sidde på, end mange andre heste pga. det voldsomme rygsving, mange Friesere har. Hos nogle Friesere er det mere udpræget end hos andre (jeg prøvede en fantastisk hoppe for et års tid siden; hun var bare skøn at sidde på og havde ikke det kæmpe rygsving), men jo de fleste ER svære at sidde på i traven.
Hvilket også er årsagen til, jeg aldrig kunne finde på at anbefale en Frieser til en begynder.
Jeg vil også godt medgive, at Frieseren er en dyr race i indkøb, og at man indenfor denne race ikke får nær så meget for sine penge, som man gør med andre racer. Umiddelbart gætter jeg på, det skyldes, at det er en race, som stadig er relativt svær at avle set ud fra, at alting styres centralt i Holland, og der ikke er en eneste godkendt avlshingst i DK.
Men ellers synes jeg jo, Frieseren er skøn... utrolig mild, kærlig, intelligent, følsom og samarbejdsvillig, og så findes der - heldigvis - stadig mange Friesere med et "godt hoved" også.
Nå, dette her skulle nu egentlig ikke være en lang "forsvarstale" for Frieseren (selv om det vist alligevel kom til at minde om det), for jeg er enig med dig langt henad vejen.