aribeth wrote:men din Fie går jo ikke for lud og koldt vand Lone ejheller gør nogen af jer andres det?!
Nej, men det er ikke min pointe. Min pointe er, at har man et valg, skal man træffe det moralsk rigtige valg Træffer man det bekvemme, men moralsk forkerte valg, devaluerer man sig selv som menneske
Det er måske nok bedre for en hest at være død end udhungret, men det er da endnu bedre for den at få noget at spise
Det giver næsten sig selv, at hvis en hest har kroniske, invaliderende smerter, bør den aflives. Men jeg synes ikke det evigt rigtige er at aflive, hvis hesten er sund nok til få et godt liv som "foldbums". Jeg kan godt forstå at folk afliver en ubrugelig hest, hvis alternativet er at de skal have den opstaldet et eller andet sted til flere 1000 kr. om måneden og samtidig afskærer sig selv fra at anskaffe en ny og brugbar hest. Jeg kan også godt forstå dem, der ikke tør løbe risikoen ved at sende den videre, hvis de ikke selv kan beholde den - og jeg ville såmænd også bakke op om sådan en beslutning i de fleste tilfælde. Men hvis hesten kunne give sit besyv med, tror jeg sgu den ville sige "Vi tager chancen".
Den væsentligste betingelse for en god tilværelse er immervæk at være i live
Jeg fordømmer ikke dem, der vælger den magelige løsning, vil jeg godt lige understrege. Jeg synes bare det er idiotisk at fremføre som argument at "en død hest lider ikke". Det er præcis ligeså rigtigt som at "en død hest, går glip af alle livets glæder"
Hvis vi i stedet for heste bruger hunde som eksempel, gad jeg sgu godt se reaktionen, hvis jeg valgte at aflive hvalpene, når de ikke længere er små og nuttede, blot for at få et nyt kuld hvalpe, som jeg aflivede, når de ikke længere var små og nuttede, og så forfra igen...
Jeg bliver måske ikke et påfaldende ringere menneske første gang, men gradvist bliver jeg mere og mere afstumpet, vil jeg mene - indtil jeg fuldkommen har mistet respekten for andres liv