Jeg kommer ganske tit til at gå og forfølge en eller anden tankerække, og jeg kan blive totalt fordybet i det, selv om det ikke har spor med mig selv at gøre
F.eks. genlæste jeg forleden en gammel artikel om en frygtelig trafikulykke, hvor en mand mistede sin mor, sin kone og sit ene barn. Det andet barn (halvandet år gammelt, var det vist) blev hårdt kvæstet, men overlevede
Og så løb tankerne ellers af med mig. Jeg forestiller mig, at manden vel nok kommer over sorgen og finder en ny kone, som han sikkert får nogle nye børn med. Og så forestiller jeg mig at manden får en dødsdom - en kræftsygdom eller noget andet modbydeligt. Og så dukker dilemmaet op: Hvor vil han mon begraves?
Det ville vel være meget naturligt, hvis han fik den tanke, at han nu skal genforenes med sin afdøde kone og deres ældste barn - og derfor vil begraves ved siden af dem?
Men hvordan ville det lige føles for den nye kone?
Får I andre også sådan nogle tankeflip? Og hvis I gør, hvad handler de så om?
Sære tanker
Sære tanker
Venlig hilsen
Lone den Anden
Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød
Lone den Anden
Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød
Re: Sære tanker
Øehmmm.. Mine tankeflip handler om alt muligt. I fredags havde jeg et tankeflip om at Prinsen jo nok ga sit bedste fordi han lige ville vise verden at han var satans dygtig til dressur. Og han så faldt om på banen, død med mig sittendes på ham. Puha, den var ikke sjov. Jeg fik ikke sovet mig den nat, for at sige det mildt. Mit hoved ville slet ikke slippe det... Idr!
Ellers er det vist mine egne usikkerheder der bare kommer i spil, når jeg får sådan nogen tankeflip.
Eller drømme der ikke kan slippe mig, de kan godt sidde der i dagevis...
Ellers er det vist mine egne usikkerheder der bare kommer i spil, når jeg får sådan nogen tankeflip.
Eller drømme der ikke kan slippe mig, de kan godt sidde der i dagevis...
Præsident på livstid for Basse's Fanklub.
She who can pick a pun, can also pick a pocket.
Into the belly of the Beast. And out the demon's arse.
She who can pick a pun, can also pick a pocket.
Into the belly of the Beast. And out the demon's arse.
Re: Sære tanker
Ja, den med flyveren kunne jeg selv have tænkt. Har ofte sådan nogle vilde tanke-eksperimenter - og oftest om ting, der virkelig handler om liv og død. Alt andet er jo heller ikke værd at bruge sin fantasi på, når det kommer til stykket
Jeg er dagdrømmer i stor stil - og det er du måske også Lone B. ?
Jeg er dagdrømmer i stor stil - og det er du måske også Lone B. ?
Et in arcadia ego
Re: Sære tanker
Lone jeg kan godt følge dig.
Jeg kan få de flip der, ved feks tsunamien i Thailand.
VI kunne have været der, men valgte af andre årsager ikke at rejse alligevel. Men der kan jeg hvergang der kommer noget om det op, tænke på at hvis jeg nu blev fanget af vandet og havde begge unger med mig. Og jeg var nødsaget til, at klamre mig fast med den ene arm.........................................................hvem af ungerne jeg så skulle slippe!!
ØV- jeg kan slet ikke have tanken
Jeg kan få de flip der, ved feks tsunamien i Thailand.
VI kunne have været der, men valgte af andre årsager ikke at rejse alligevel. Men der kan jeg hvergang der kommer noget om det op, tænke på at hvis jeg nu blev fanget af vandet og havde begge unger med mig. Og jeg var nødsaget til, at klamre mig fast med den ene arm.........................................................hvem af ungerne jeg så skulle slippe!!
ØV- jeg kan slet ikke have tanken
Livet er da for dejligt
Sagde Pia
Sagde Pia
Re: Sære tanker
Ofte, men er det ikke meget normalt? Det tror jeg da de fleste har (eller i alle fald dem jeg kender).
Re: Sære tanker
Jeg er dagdrømmer i stor stil - og det er du måske også Lone B. ?
Helt sikkert - jeg lader bare tankerne løbe af med mig
Det jeg selv synes er lidt sært er, at det ikke nødvendigvis handler om mig selv, men ganske ofte om fuldstændig fremmede mennesker og problemstillinger jeg ikke selv har inde på livet
hvis jeg nu blev fanget af vandet og havde begge unger med mig. Og jeg var nødsaget til, at klamre mig fast med den ene arm.........................................................hvem af ungerne jeg så skulle slippe!!
Dén forfulgte også mig, da vi havde hørt historien om moren, der måtte slippe sit største barn, men gudskelov senere fandt ham i god behold *gys*
Venlig hilsen
Lone den Anden
Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød
Lone den Anden
Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød
Re: Sære tanker
Ja, det er rent "Sophies Valg"
Vedr. den film/bog så så jeg i mange år historiens pointe som det urimelige i at tvinge en mor til at vælge. Og at man umuligt kan leve videre efter at være blevet tvunget til at foretage sådan et lidt tilfældigt valg. Altså den rene historie - scene for scene.
Da jeg genså filmen for et par år siden, slog det mig pludselig, at det, det måske i virkeligheden går ud på, er at fortælle den historie, at alle mødre er i stand til at vælge mellem deres afkom, hvis de bliver presset hårdt nok. Men at det er så frygteligt tabu, fordi det jo er så fasttømret, at vi elsker vores børn lige meget. Og måske var det den erkendelse, Sophie ikke kunne leve med? At hun rent faktisk godt kunne vælge, da hun blev tvunget til det. (Det er muligt, at andre har fanget den pointe med det samme, men jeg er lidt langsom )
Og den erkendelse betyder jo videre, at ens egne forældre nok også elsker nogle af deres børn mere end andre - og giver en god forklaring på søskende-jalousi, etc.
Så måske slap tsunami-moderen ikke det største barn, fordi det var det tungeste, men fordi hun elskede det mindste mere.
Nå, det var vist lidt dårligt forklaret fra min side. Håber I forstår, hvad jeg mener
Vedr. den film/bog så så jeg i mange år historiens pointe som det urimelige i at tvinge en mor til at vælge. Og at man umuligt kan leve videre efter at være blevet tvunget til at foretage sådan et lidt tilfældigt valg. Altså den rene historie - scene for scene.
Da jeg genså filmen for et par år siden, slog det mig pludselig, at det, det måske i virkeligheden går ud på, er at fortælle den historie, at alle mødre er i stand til at vælge mellem deres afkom, hvis de bliver presset hårdt nok. Men at det er så frygteligt tabu, fordi det jo er så fasttømret, at vi elsker vores børn lige meget. Og måske var det den erkendelse, Sophie ikke kunne leve med? At hun rent faktisk godt kunne vælge, da hun blev tvunget til det. (Det er muligt, at andre har fanget den pointe med det samme, men jeg er lidt langsom )
Og den erkendelse betyder jo videre, at ens egne forældre nok også elsker nogle af deres børn mere end andre - og giver en god forklaring på søskende-jalousi, etc.
Så måske slap tsunami-moderen ikke det største barn, fordi det var det tungeste, men fordi hun elskede det mindste mere.
Nå, det var vist lidt dårligt forklaret fra min side. Håber I forstår, hvad jeg mener
Et in arcadia ego
Re: Sære tanker
Har du selv børn, Kamber?
Mvh
Julie
Mvh
Julie
Re: Sære tanker
Ja, jeg har selv børn. Ellers ville jeg måske ikke finde spørgsmålet/dilemmaet så interessant. Eller filmen/romanen så smertefuld at se/læse.
Jeg vil da også til hver en tid hævde, at jeg elsker mine to børn lige meget. Det interessante spørgsmål er imidlertid, hvordan jeg ville handle, hvis jeg stod i Sophies sted. Og havde to børn, der var lige levedygtige og sunde. Alternativet for Sophie var at ofre begge. Hvem ville gøre det?
Jeg vil da også til hver en tid hævde, at jeg elsker mine to børn lige meget. Det interessante spørgsmål er imidlertid, hvordan jeg ville handle, hvis jeg stod i Sophies sted. Og havde to børn, der var lige levedygtige og sunde. Alternativet for Sophie var at ofre begge. Hvem ville gøre det?
Et in arcadia ego
Re: Sære tanker
Jeg har ikke set Sophies valg...Og ud fra det du skriver, tror jeg sgu heller ikke jeg har lyst
Man kan vel ikke forestille sig en større rædsel end at skulle vælge imellem sine børn? Jeg prøver at sætte mig i den situation, jeg tror du beskriver, men det er sgu lige før jeg brækker mig bare ved forestillingen
Jeg tror ikke det er normalt at holde mere af nogle af sine børn end af andre. Der er givetvis nogen, der gør det, men jeg tror altså ikke det er normalt
Til gengæld er beskyttertrangen vel nok størst overfor de mindste. Beskyttertrangen SKAL jo aftage efterhånden som barnet vokser op og skal klare sig selv
Man kan vel ikke forestille sig en større rædsel end at skulle vælge imellem sine børn? Jeg prøver at sætte mig i den situation, jeg tror du beskriver, men det er sgu lige før jeg brækker mig bare ved forestillingen
Jeg tror ikke det er normalt at holde mere af nogle af sine børn end af andre. Der er givetvis nogen, der gør det, men jeg tror altså ikke det er normalt
Til gengæld er beskyttertrangen vel nok størst overfor de mindste. Beskyttertrangen SKAL jo aftage efterhånden som barnet vokser op og skal klare sig selv
Venlig hilsen
Lone den Anden
Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød
Lone den Anden
Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød