CMN wrote:Tjaaa her er vi da bare så uenige. For det Lone Beskriver vil være nøjagtigt lige så sjovt på Mountain bikes og jeg kan ikke se at det lærer børn hensyntagen til og respekt for dyr.
Det er jo netop det, det ikke vil være. De fleste børn (her referer jeg så primært til de børn, jeg kender) vil faktisk gerne ride, fordi de synes, at hestene er spændende, søde, nuttede, bløde og dejlige, og/eller fordi de har en drøm om at ride ud mod solnedgangen - i westernsadel eller sammen med prinsen på den hvide hest eller noget andet.
De færreste børn begynder at ride, fordi de vil lære hensyntagen og respekt for dyr - det er de voksnes opgave at bibringe dem det undervejs. Det er ikke nødvendigvis noget, der er der fra dag 1, og efter min mening er det heller ikke nødvendigvis noget, man får, fordi man rider "korrekt", "efter bogen", "pænt", "får seriøs undervisning" osv. Det er noget, man udvikler undervejs, når man lærer mere.
Vi havde engang et børnehold - 6 stk., der alle red på den samme hest (dog sjældent på én gang
). De red i 1½ time samlet, og så var der ½-1 time i begge ender til at nusse, børste, kysse, rulle, give gulerødder - alt det hyggelige og rare. Ridetimen foregik i longe og med voltigeringsgjord, og drejede sig i første omgang om at udforske hesten og blive fortrolig med den, dens bevægelser og reaktioner. Hesten blev uvægerligt bumpet i ryggen, men det har ikke været af ondskab - men fordi børnene ikke havde lært at lade være. Endnu. For det kom. Der er jo det gode ved bumpen i ryggen af hesten, at det heller ikke er særlig behageligt for rytteren, og så finder man ud af, hvordan man undgår det. I hvert fald for det meste.Dét er for mig det, der skal til, når det drejer sig om undervisning af børn: Det skal være sjovt, det skal være hyggeligt, og det skal være uddannende (der er jo i øvrigt ikke nogen af os, der nogensinde bliver færdiguddannede, der vil altid være noget, man kan lære). Børnene skal have en god fornemmelse, når de går hjem, og de skal have lyst til at komme igen næste gang.
Jeg har også set børn, der har lært at ride efter kæft-trit-og-retning-metoden. Det har ikke nødvendigvis medført større hensyntagen til og respekt for hesten. Det har måske givet bedre ryttere på det tekniske plan, men ikke nødvendigvis ryttere, der har "nydt turen". Jeg bliver meget trist om hjertet, når jeg ser børn, der ikke har lysten til at ride. Det uanset, om det er lille Lise, der skal ride, fordi hendes mor ikke måtte, eller om det er lille Sofie, der har en streng ridelærer, som hun faktisk er lidt bange for, eller om det er lille Ole, der elsker heste, men er lidt bange for dem, men ikke må, fordi han er en stor dreng.
Når alt det så er sagt, skal man også holde sig for øje, at heller ikke rideundervisning er sort og hvidt. Der er masser af mellemveje - og heldigvis masser af børn, der har lyst til at ride og have med heste at gøre. De falder ikke alle lige heldigt ud, men det ville de efter min mening heller ikke gøre uanset undervisningsmetoden.
Det er de færreste af os, der bliver verdensmestre i ridning eller blot i nærheden af at være perfekte ryttere og hesteholdere, men det vigtige er vel også, at man har lysten til at ride, at være sammen med dyrene og at udvikle sig sammen og hver for sig? Jeg er i hvert fald hverken verdensmester eller perfekt, men jeg vil gerne gøre det så godt som muligt - fordi jeg har lyst og synes, at det er dejligt, sjovt, udfordrende og lærerigt at have hest.
CMN wrote:Men igen, jeg bryder mig så heller ikke om at børn bare skal have lov til at hive hundehvalpe og kattekillinger i halen.
Vel skal de ej, de møgunger. Men det er vel forældrenes ansvar, at det ikke sker? Det er vel netop forældrene, der skal sørge for, at der bliver taget hensyn til dyrene - det er da dem, der skal lære børnene at omgås hunde, katte, heste og andre mennesker. Det sker også på mange mere eller mindre hensigtsmæssige måder, men det har nok nærmere noget med værdier at gøre. Hvis du som voksen ikke har respekt for dyr, kan du heller ikke bibringe dine (eller andres) børn det.
Min datters marsvin fik heller ikke altid en pæn behandling i begyndelsen, men har vi så snakket om, og det er blevet bedre - ikke perfekt, men bedre. Og hun synes, at det er sjovt at studere dem, træne dem (klikkertræning med marsvin lærer i hvert fald børn tålmodighed), læse om dem, nusse med dem osv. Og så bliver man bedre, dygtigere og mere hensynsfuld.
Damn, det blev langt - der er chokoladekage kl. 15 i dag til alle, der holdt ud så længe
Conny
