Undervisning

Her kan diskuteres bøger, trænere og træningsmetoder og meget andet.
User avatar
Stimata Doamna
Posts: 6496
Joined: Wed 20. Dec 2006 11:58

Re: Undervisning

Post by Stimata Doamna »

CMN wrote:Tjaaa her er vi da bare så uenige. For det Lone Beskriver vil være nøjagtigt lige så sjovt på Mountain bikes og jeg kan ikke se at det lærer børn hensyntagen til og respekt for dyr.


Det er jo netop det, det ikke vil være. De fleste børn (her referer jeg så primært til de børn, jeg kender) vil faktisk gerne ride, fordi de synes, at hestene er spændende, søde, nuttede, bløde og dejlige, og/eller fordi de har en drøm om at ride ud mod solnedgangen - i westernsadel eller sammen med prinsen på den hvide hest eller noget andet.

De færreste børn begynder at ride, fordi de vil lære hensyntagen og respekt for dyr - det er de voksnes opgave at bibringe dem det undervejs. Det er ikke nødvendigvis noget, der er der fra dag 1, og efter min mening er det heller ikke nødvendigvis noget, man får, fordi man rider "korrekt", "efter bogen", "pænt", "får seriøs undervisning" osv. Det er noget, man udvikler undervejs, når man lærer mere.

Vi havde engang et børnehold - 6 stk., der alle red på den samme hest (dog sjældent på én gang :linski:). De red i 1½ time samlet, og så var der ½-1 time i begge ender til at nusse, børste, kysse, rulle, give gulerødder - alt det hyggelige og rare. Ridetimen foregik i longe og med voltigeringsgjord, og drejede sig i første omgang om at udforske hesten og blive fortrolig med den, dens bevægelser og reaktioner. Hesten blev uvægerligt bumpet i ryggen, men det har ikke været af ondskab - men fordi børnene ikke havde lært at lade være. Endnu. For det kom. Der er jo det gode ved bumpen i ryggen af hesten, at det heller ikke er særlig behageligt for rytteren, og så finder man ud af, hvordan man undgår det. I hvert fald for det meste.

Dét er for mig det, der skal til, når det drejer sig om undervisning af børn: Det skal være sjovt, det skal være hyggeligt, og det skal være uddannende (der er jo i øvrigt ikke nogen af os, der nogensinde bliver færdiguddannede, der vil altid være noget, man kan lære). Børnene skal have en god fornemmelse, når de går hjem, og de skal have lyst til at komme igen næste gang.

Jeg har også set børn, der har lært at ride efter kæft-trit-og-retning-metoden. Det har ikke nødvendigvis medført større hensyntagen til og respekt for hesten. Det har måske givet bedre ryttere på det tekniske plan, men ikke nødvendigvis ryttere, der har "nydt turen". Jeg bliver meget trist om hjertet, når jeg ser børn, der ikke har lysten til at ride. Det uanset, om det er lille Lise, der skal ride, fordi hendes mor ikke måtte, eller om det er lille Sofie, der har en streng ridelærer, som hun faktisk er lidt bange for, eller om det er lille Ole, der elsker heste, men er lidt bange for dem, men ikke må, fordi han er en stor dreng.

Når alt det så er sagt, skal man også holde sig for øje, at heller ikke rideundervisning er sort og hvidt. Der er masser af mellemveje - og heldigvis masser af børn, der har lyst til at ride og have med heste at gøre. De falder ikke alle lige heldigt ud, men det ville de efter min mening heller ikke gøre uanset undervisningsmetoden.

Det er de færreste af os, der bliver verdensmestre i ridning eller blot i nærheden af at være perfekte ryttere og hesteholdere, men det vigtige er vel også, at man har lysten til at ride, at være sammen med dyrene og at udvikle sig sammen og hver for sig? Jeg er i hvert fald hverken verdensmester eller perfekt, men jeg vil gerne gøre det så godt som muligt - fordi jeg har lyst og synes, at det er dejligt, sjovt, udfordrende og lærerigt at have hest.

CMN wrote:Men igen, jeg bryder mig så heller ikke om at børn bare skal have lov til at hive hundehvalpe og kattekillinger i halen.


Vel skal de ej, de møgunger. Men det er vel forældrenes ansvar, at det ikke sker? Det er vel netop forældrene, der skal sørge for, at der bliver taget hensyn til dyrene - det er da dem, der skal lære børnene at omgås hunde, katte, heste og andre mennesker. Det sker også på mange mere eller mindre hensigtsmæssige måder, men det har nok nærmere noget med værdier at gøre. Hvis du som voksen ikke har respekt for dyr, kan du heller ikke bibringe dine (eller andres) børn det.

Min datters marsvin fik heller ikke altid en pæn behandling i begyndelsen, men har vi så snakket om, og det er blevet bedre - ikke perfekt, men bedre. Og hun synes, at det er sjovt at studere dem, træne dem (klikkertræning med marsvin lærer i hvert fald børn tålmodighed), læse om dem, nusse med dem osv. Og så bliver man bedre, dygtigere og mere hensynsfuld.

Damn, det blev langt - der er chokoladekage kl. 15 i dag til alle, der holdt ud så længe :hhansen:
Venlig hilsen
Randi



Riding ... the art of keeping a horse between you and the ground
User avatar
99E
Posts: 8010
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:33

Re: Undervisning

Post by 99E »

CMN wrote:Tjaaa her er vi da bare så uenige. For det Lone Beskriver vil være nøjagtigt lige så sjovt på Mountain bikes og jeg kan ikke se at det lærer børn hensyntagen til og respekt for dyr.

Jeg er helt enig i, man skal lære respekt for og hensyntagen til dyr.

Men hvis vi med til det regner "Lære at sidde lige på hesten, i balance og uden at bumpe" så er det allernemmeste måde at lære glade, nogenlunde trygge unger det på - at smide dem op på hesten uden sadel og trave og galloppere deruda' indtil de holder op med at dratte af.

Den hest, man lærer at ride på, vil som regel i en eller anden grad være et offerlam.
Der er jo ingen der kan ride - før de kan ride!
- Ninie.

It's not the size of your rope - it's how you wiggle it!
User avatar
HHansen
Posts: 6997
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:01

Re: Undervisning

Post by HHansen »

Randi og Ninie :respekt:

Jeg er SÅ enig... :jeanie:
Og det er det jeg hele tiden har sagt.. det skal fandeme være sjovt. Og det skal være sjovt FØR man kommer til den seriøse underviser der kan rykke én hver gang. Hvis man starter der (som barn) så bliver man næppe ved.
Mvh

-Helle

--------------------------------------------------------------------------------
I can manage without the bare necessities - it's my luxury I cant do without!
aribeth

Re: Undervisning

Post by aribeth »

ENIG!!!


Jeg underviste for nogle år tilbage en del børnebegynderhold og jeg havde min gamle ridelærer i baghovedet... de unger fik en kanon balance fordi de red det meste af timen uen tøjler, uden bøjler... skulle nå deres tæer i trav, skulle ride siddende baglæns på hesten, liggende på hesten, springe uden bøjler og tøjler og så videre og så videre... det var GENIALT!

De lærte den vigtigste forudsætning for at kunne lære at ride korrekt efter min mening... de lærte at holde balancen! Og så lærte de at det er SKIDE skægt at lære noget på hesteryg... så de hørte efter alt hvad jeg sagde!!

Det var ganske seriøs morskab. Snak og sladren foregik det sidste kvarter hvor de skridtede af... i selve timen var det seriøs morskab vi havde gang i.


Katrine
User avatar
Lone Beck
Posts: 7853
Joined: Thu 17. Nov 2005 15:16

Re: Undervisning

Post by Lone Beck »

Hvis man ikke træner balance, går der meget længere tid med bumpen, og det er der sgu da ikke meget hestevelfærd i. I øvrigt var vi altså forlængst over bumpestadiet, da vi blev udsat for Jørgen Maltes gymnastiske undervisning.
Venlig hilsen
Lone den Anden

Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød
User avatar
CMN
Posts: 380
Joined: Thu 13. Aug 2009 20:51

Re: Undervisning

Post by CMN »

Hehe!
Mine tanker er vist ikke der hvor Jeres er.
Selvfølgelig skal børnene da lære balance og at sidde uden at bumpe i ryggen.
Det skal jo læres og er i øvrigt noget de hurtigt kommer efter.
Kæft trit og retning er da ikke det samme som respekt.
Respekt opnåes da ikke uden ros/tillid, så bliver det jo terror, det har vi da ligesom slået fast.

Der hvor jeg nok mener det bliver "for sjovt", er der hvor det går for langt ud over rytterens kompetancer i "det skal være sjovt`s hellige navn". Der hvor rytterne for at opnå kontrollen i det sjove, er nødt til at bruge pisk, ben og bid uforholdsmæssigt meget.

I øvrigt mener jeg udmærket man kan lære børn at leve sig ind i ridningen uden de behøver at tage zapning og playstationkultur med ind i ridetimen.
Ikke alle måske. Nej men SKAL alle ride, der bare udviser den mindste forbigående interesse?

:loneb: Conny
Ensporethed fører vel kun til enden af den første blinde vej.
User avatar
99E
Posts: 8010
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:33

Re: Undervisning

Post by 99E »

CMN wrote:Der hvor jeg nok mener det bliver "for sjovt", er der hvor det går for langt ud over rytterens kompetancer i "det skal være sjovt`s hellige navn". Der hvor rytterne for at opnå kontrollen i det sjove, er nødt til at bruge pisk, ben og bid uforholdsmæssigt meget.

Som når folk forsøger at team penne før de kan ride hesten rundt på en ridebane uden at flå i den?
Eller som når små unger pinedød SKAL ride seriøs dressur og derfor lærer at save hesten ned?

Men så tror jeg misforståelsen opstår ved at dét netop er hvad NOGLE mennesker kalder "seriøst"...
- Ninie.

It's not the size of your rope - it's how you wiggle it!
User avatar
CMN
Posts: 380
Joined: Thu 13. Aug 2009 20:51

Re: Undervisning

Post by CMN »

Team Penningen er en forbandet skamplet og udgør en del af westernridningen, som jeg i årevis har været nødt til at fortrænge!
Så vil jeg rent ud sagt skide på hvor sjovt det er!!!! :flammer:

Og hvad angår resten jeg kunne finde på at sige om den sag, er det slettet af censuren.

Små unger der lærer at save hestene ned i seriøsitetens navn, Suuuk!
Men det er jo så udbredt, at det næsten anses for at være korrekt. :doed:

:loneb: Conny
Ensporethed fører vel kun til enden af den første blinde vej.
User avatar
Stimata Doamna
Posts: 6496
Joined: Wed 20. Dec 2006 11:58

Re: Undervisning

Post by Stimata Doamna »

Den slags sjov er jo kun sjov for den ene part og tjener ikke rigtig til uddannelse. Jeg har det på samme måde med breddeudvalgets ponylege - som folk træner til. Uha!

Når vi nu er kommet til det med at save hesten ned i holdning (eller hvad det nu tjener til), så har jeg et lille spørgsmål. Vi har en håndfuld mennesker i stalden, der har fundet en Tellington-underviser. Nogle af dem rider godt, andre mindre godt. Nogle rider helst med springkandar eller blank kandar (hver dag, fordi de er så dygtige og så langt i deres klassiske uddannelse, at et trensebid er alt for upræcist), andre vil gerne ride bidløst. Altså forskellige mennesker på forskellige heste på forskellige niveauer, men nu med samme underviser og med samme korrektionsbid i gabet på hesten:

Image

Jeg har prøvet at forstå, at dette bid er anderledes end al mulig væmmeligt isenkram, man kan stoppe i munden på krikken for at få kontrol over den og få den til at bukke nakken. Det er bare ikke lykkedes. Er der nogen blandt jer, der har det magiske ord, der kan få mig ud af uvidenhedens tåge?

Der er muligvis anvendt lidt ironi i beskrivelsen af rytterne, men det er mig altså også en gåde, at man på den ene side kan udtale sig fordømmende om stævneryttere (nogle væmmelige størrelser, der kan finde på at prøve på at vinde præmier med deres heste, og så kan de i øvrigt slet ikke ride), når man på den anden side ikke er et hak bedre selv, men blot rider dårligt for sin egen fornøjelses skyld - og hestens naturligvis. For hesten har det naturligvis rigitig godt.
Venlig hilsen
Randi



Riding ... the art of keeping a horse between you and the ground
User avatar
Lone Beck
Posts: 7853
Joined: Thu 17. Nov 2005 15:16

Re: Undervisning

Post by Lone Beck »

Uha, det ser stygt ud, RAndi :nejtak:

Men det skal nok få selv den mest vrangvillige hest til at "gå ned med ho'det" :ehj:
Venlig hilsen
Lone den Anden

Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød
Post Reply