Jeg bliver så harm......

Her kan du snakke om al det, der ikke hører hjemme på de andre fora! Al den snak der plejer at løbe i Rytterstuen - det er her! Intet er forbudt - bare du følger dansk lov.
Post Reply
User avatar
Dorte Hansen
Posts: 1316
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:37

Jeg bliver så harm......

Post by Dorte Hansen »

Hvordan kan det lade sig gøre at så mange unge mennesker bliver racister?????? Selv børn ned i børnehave-alderen? Jeg bliver helt ked af at se og høre hvor galt det står til! Har lige været i en forsamling af en masse teenagere, og snakken faldt hurtigt på udlændinge. Ud af 27, var der 3 der var åbne, alle andre var racister i større eller mindre grad. Er DK virkelig ved at udvikle sig til et land, hvor man kun tolereres, hvis man er rigtigt hvid, og pseudo-kristen?? Min venindes datter går i børnehave. Der er 47 unger, hvoraf 2 er mørke (adoptiv-børn), over halvdelen af de andre vil IKKE lege med disse 2 børn..... Hvis man følger lidt med i debatten på HN, er det ligesådan. Hvad er det der får folk til at hade mennesker med en anden hudfarve eller religion? Er danskerne virkelig så småtskårne at alt fremmed ikke dur? Hvorfor er ordet muslim blevet synonymt med terrorist? Jeg ved godt at 911 har en del med det at gøre, men før dette (i 70érne), var det da IRA og RAF og ETA, der stod for de fleste terrorhandlinger, og det er jo ikke muslimer!!!!! For tiden oplever ny-nazisterne et boom i medlemsantal, og det er da nedslående. Lærer børn ikke historie i skolen mere? Det er nedslående, og jeg forstår det ikke!!! Trist hilsen fra Dorte
User avatar
Birgittekw
Posts: 384
Joined: Fri 18. Nov 2005 11:30

Post by Birgittekw »

Da børn tager farve efter omgivelserne, må det det vel være snæversynede, fordomsfulde, og ignorante holdninger de lærer hjemmefra...........uhyggeligt ikke ? Og har det ikke altid været belejligt at kurtisere svinehunden i os alle ? Det må man sige at visse partier har være gode til at udnytte. Selv korstogene, reformationen, og borgerkrigen i Irland, var mere økonomisk/politisk forteelser end religiøst........ Og nu hvor man gør alt for at udelukke Tyrkiet fra medlemskab af EU...... Så er vi lige tilbage til middelalderens blokpolitik.........Kristne v. Muslimer.......Juhuuuu hvor det går...... :x Strategisk er det en gammel anerkendt kotyme at skabe en fælles fjende, internt såvel som iksternt........så kan man i ly af dette få folk med på hvad som helst...........til en given gruppes fordel. :twisted: Men grundliggende er de unges holdninger baseret på en himmelråbende uvidenhed.......... :evil: Og Hitler brugte Jøderne........... Birgitte, som mener at filosofi burde være skolens vigste fag...........Og historie..... :idea:
Jeanie

Post by Jeanie »

Racisme er en grim ting ! Og den eksistere i alle kulture og folkeslag. Jeg har gennem en del års arbejde ved DRK- Asylafdeling, mødt mange forskellige mennesker og deres holdninger. En del x- Jugoslavere var meget racistiske over for somalierne, og Uganderne, og dette alene grundet deres hudfarve, og de forbandt alle de sorte med AIDS, og deres børn måtte ikke lege med de sortes, og ej heller holde dem i hånden når vi gik tur med ungerne fra den interne børnehave, for de kunne jo både smitte og smitte af !!.. :roll: Før der kom sorte på et af de centre jeg var på, ansatte vi en Afroamerikaner, han blev af børnene mødt med angst og afsky, det var første gang de havde set en sort, og det turde ikke røre ved ham eller tale med ham...de var bange !..Hvor havde de fra at han skulle være ´´farlig´´ ??..Forældrene og deres beretninger om sorte. Russerne var ikke vellidt bladt de øvrige Østlændinge, og de blev kaldt vantro og krigriske. Serberne hadede Bosnierne igen grundet religion ! Mange Serbere er kristne og Bosnierne Muslimer, og trods deres fælles sprog, og at de var kommet her af samme årsag, nemlig at søge fred, fortsatte de deres egen lille interne krig. Irakerne var meget mere åbne og venlige, men iranerne var overlegne og afvisende, både overfor medbeboere og personale! Det der var mest uhyggeligt, var at racismen kom meget mere til udtryk hos børnene end hos de voksne, og så kan man jo kun gisne om hvorfra de havde deres had og fordomme. Nuvel Muslimer kan være meget firkantet i deres holdninger og overbevisninger, og det kan være for os meget svært at forstå, men vi kan ikke ændre disse holdninger, hvor end vi gerne ville , men vi kan lærer at acceptere og forstå. Det samme gælder modsat, de fremmede må og skal lære at acceptere og forstå. Min lille niece Emilia er mulat, hun har heller ikke mange legekammerater i børnehaven, og det er uhyggeligt hvad hun kan blive mødt med af lært had fra børn på bare 4-5 år..det er ikke noget de selv finder på , det kommer hjemmefra. Jeg har ikke løsningen på problemet, men ville ønske at folk ville være mere åbne og modtagelige for, at lære noget mere om fremmede,og at de fremmede ville lære mere om os ! Helt at fjerne racisme vil være utopisk at tro på, det ville være det samme som at ønske fred i hele verden! Vi kan kun som forældre gøre vores til , at de unge mennesker vi skal sende ud i samfundet, har lært at acceptere og respektere de nye danskere.
User avatar
Birgittekw
Posts: 384
Joined: Fri 18. Nov 2005 11:30

Post by Birgittekw »

Tak jeanie,....... Du sagde en del af alt det, jeg så forfærdelig gerne ville udtrykke.......bare jeg ikke var sådan et kvaj til at skrive.......... Jeg er selv opvokset i en kuffert........rundt omkring forskellige stæder i langtbortistan.......og ja racismen i andre samfund er endda værre end vores.....meget. I det nordøstlige Indien finders der et område der er hermetisk lukket for omverdenen, her er man ved at udrydde en urbefolkning........ Japan siges at være et af de mest racistiske samfund i verden.......deres minoritets grupper lever på yderkanten af normalsamfundet......... Det er skræmmende at de eksempler vi har tæt på os.....ja ikke engang noget så voldsomt som Kosovo får vores antiracistiske alarmklokker til at ringe..........Det tog såmend KUN 10 år for Milosovitch at opildne en befolkning til at begå folkedrab.......... Hvad skete der med religionundervisningen i folkeskolen..........hvis jeg husker rigtigt.......først var det ren kristendomundervisning..........så skiftede man spor til en bred religionsundervisning i 70erne........og nu ????????........ Under alle omstændigheder må man vist erkende, hvis formålet var at skabe tolerance og forståelse for andre trossamfund........er det forfejlet. Det er trist........og det er endnu mere trist........at selv idag hvor racismen præger vores samfund i højere, og højere grad.......taler man om at styrke naturvidenskabelige fag mm..........men ikke om at bruge resurser på religion og filosofi.........især filosofi, viden om at tænke...... At lære at forskelligheder ikke behøver at være skræmmende,......at lære (banalt) at der er plads til flere sandheder......osv... Nej, jeg tror ikke racisme kan fjernes helt......men jeg er overbevist om at den kan få en langt ´´mindre´´ plads i vores samfund end den har nu..........og at vejen til dette må være undervisning.....viden......og det fra dag et...........for alle etniske grupper .......At vores pædagoger er sådan uddannet at de kan gribe bolden allerede i børnehaven.......... Gad vide om denne model ikke ville vise sig at være besparende i længden......... Birgitte :shock:
Lone

Post by Lone »

Tja, hvad er det nu, det med den racisme? I Danmark er den bare for mange svaret på utilfredshed, afmægtighed, dumhed, uvidenhed - den enorme trang til syndebukke, som for andre igen er vejen til politisk magt. Man kan sige meget klogt og uklogt om dette - et faktum er at de fleste fremmedangste er de med den ringeste uddannelse og den ringeste evne til at tilegne sig viden. De ureflekterede udtalelser om ´´de fremmede´´ bunder jo oftest i dette meget typisk danske manglende overblik over situationen - hvadenten denne er den globale eller den nationale. Og det udnyttes groft af politiske partier, som dybest set ikke VIL andet, end at have politik som levebrød. Og det får de så. Og danskerne er et dumt folkefærd - sommetider er det faktisk helt grinagtigt: der tales om de slemme muslimer der oversvømmer vores lille land - gad vide hvormange danskere der gør sig klart, at islam er verdens største religion - større end kristendommen i udbredelse - og så sidder man her og jamrer sig. Ville de det globale herredømme havde de såmænd nok sagt sig i besiddelse af det. Det er da patetisk og vidner i den grad om at danskerne lider af en eller anden slags napoleonskompleks - man MÅ da lægge mærke til os - førend vi blir opslugt af denne ydre fare. Men endnu dummere er jo udtrykket ´´racisme´´ - j´´eg er racist - jeg hader muslimer´´. Siden hvornår har en religion været synonym med en race? Danskerne er stadig bange for de skræmmende sydlændinge - og svenskerne og tyskerne - danskerne er et angst folkefærd - sært nok, med alle vore charterrejser - til lande, hvor disse skræmmende fremmede hører hjemme..... Og så ville jeg da ønske at de fremmedangste dog kunne udtale sig med lidt stører begavelse end som så - men det er vel ikke muligt, jævnfør længere oppe. Alle dissse latterlige ting folk kan finde på at sige - deres referencer til hvorfor de med rette hader alle udefra kommende - deres småt begavede argumentationer - det er da trættende at høre på. Hvordan skal man kunne tage det alvorligt, sålænge det hele er funderet på ulogiske, følelsesmæssige og irrationelle udtryk? Jeg kan ikke - men jeg er vel blevet hærdet. Det er synd for din niece, Jeanie. Min exmand ville formentlig have sagt, at så blev hun hærdet fra starten - noget der kunne gøre mig vildt rasende. Mine tre børn er vokset op på Lolland - og har aldrig haft problemer af den karakter - det værste vi har oplevet er folks vantro omkring at jeg selv har født dem - hvilket vel er krænkende i en vis grad. Og så måske børnelægens tro på, at den ældste af dem måtte have en hudsygdom på grund af den alternative farve - ! det gjorde mig virkelig muggen - at en så uvidende person kunne være læge på et hospital - men jeg fik skam også en undskyldning af overlægen... Igen et glimrende bevis på, at dankserne trænger til at slå gluggerne op. Vi lever i det globale samfund, den globale landsby - få halmen ud af ørerne venner - storken [b:4544f8e65f]er[/b:4544f8e65f] fløjet - verden er en anelse større end den vante andedam!! Og de der småracister - ja, hvordan komme dem til livs? Vi kunne vel starte med at grine af dem - inden de blir udnyttet af nogle, der ikke er så morsomme...... Og det scenarie kan de heller ikke se - de der hjemmegjorte fremmedfrygtsomme. Stakler. Iøvrigt må jeg vel hellere tilføje, at jeg fakisk opfatter et flertal af den danske befolkning, som ganske fornuftige og klartseende - det er de færreste, der skejer helt ud i tåbelige udtalelser. Og så er der jo lige noget helt andet: selvom man er sort, eller muslim, eller serber eller - så kan man faktisk godt være et usympatisk menneske, eller et dumt svin - eller bare en de andre ikke gider lege med.
User avatar
annetteB
Posts: 11902
Joined: Tue 29. Nov 2005 11:53

Post by annetteB »

´´Man kan sige meget klogt og uklogt om dette - et faktum er at de fleste fremmedangste er de med den ringeste uddannelse og den ringeste evne til at tilegne sig viden. ´´ Dét er helt klart også min opfattelse af sagen Lone - set fra BEGGE sider af racismeskranken. Jeg har personligt en mere end skummel anelse om, at de lettere rabiate udlændinge som med næb og kløer klamrer sig til deres betonfortolkninger af alverdens sandheder ikke har mere bestik i skuffen end deres nøjagtig lige så fremmedfjendske danske medmennesker. Nu, hvor jeg ser det på skrift, kan jeg GODT se, at det er ´´hårde ord i Maj´´ og tilmed noget arrogant, idet jeg jo på denne måde på det nærmeste fremhæver, at jeg SELV mener at have fuldt bestiksæt til 12 inklusiv fiskeknive og hummergafler...men jeg MENER altså at det på den ene eller den anden måde er således det forholder sig. ´´Iøvrigt må jeg vel hellere tilføje, at jeg fakisk opfatter et flertal af den danske befolkning, som ganske fornuftige og klartseende - det er de færreste, der skejer helt ud i tåbelige udtalelser. ´´ Hørt. Men de råber til gengæld HØJT. ´´Og så er der jo lige noget helt andet: selvom man er sort, eller muslim, eller serber eller - så kan man faktisk godt være et usympatisk menneske, eller et dumt svin - eller bare en de andre ikke gider lege med.´´ Trist, men sandt. Din sætning giver mig associationer til bogen Vida af Marge Piercy, hvorunder Vida (tresser-aktivist-med-de-rigtige-meninger-gået-under-jorden-og-eftersøgt) transporterer en kvinde som har været udsat for systematisk vold i ægteskabet til et krisecenter...og undervejs på den lange, lange tur finder ud af at hun på ingen måde kan FORDRAGE vedkommende kvinde - og endda SELV har lyst til at tæve hende sønder og sammen og efterlade hende på en rasteplads! Følelser, der naturligvis ryster Vida, som pr automatik livet igennem har haft sympati for de underkuede, men uden nødvendigvis at have haft nødig at tilbringe 4 døgn i en lille personbil med en sådan. Ren tragikomik, som jeg desværre sagtens kan se en personlig parallel i. Jeg står nemlig med mine ´´rigtige´´ holdninger til indvandrere osv - men er IRL mere end almindeligt tilbageholdende overfor samme - og dét af en temmelig personligt PINLIG årsag: Jeg har INGEN tålmodighed. Absolut INGEN. Jeg ORKER således ikke at bruge 25 minutter på en tre-sætingers-konversation, hvorunder jeg har måttet sige ´´hva´´ 45 gange og måttet gentage mig selv 58 gange, før vi når frem til, at vi har det godt, og det er dejligt vejr. I sidste uge har vi haft en ældre mandlig vietnamesisk forstmand i praktik på planteskolen og det har været skærsilden. Jeg ORKER ikke forklare 37 gange i slowmotion med overdrevne fagter, at den næste arbejdsopgave består i at knibe roserne, sætte dem på afstand og feje Mypex'en under dem - så vil jeg hellere bare gøre det SELV med det samme. Jeg KAN ikke smalltalke hyggeligt under arbejdet med en der kun forstår dansk, hvis ordene falder med een stavelse i minuttet - og slet ikke, når vedkommendes SVAR er så gebrokkent, at mit fatteniveau falder til UNDER den ene stavelse i minuttet...imens mit blodtryk stiger med en grad i sekundet, som ´´samtalen´´ skrider frem! Ærgerligt nok. Jeg har endnu ikke set et mere minutiøst udført arbejde, end dét som Nam udførte i denne uge. Man kunne uden skrupler spise frokost direkte på underlaget, det hvor han havde fejet...og alle roser stod på geled med ansigterne i samme retning. Men hold da op, hvor bliver jeg trææææt af at skulle gøre mig forståelig for en 60 årig vietnameser, som aldrig har lært andet end sit hjemlands sprog før nu!??! Så jeg har INTET imod indvandring...jeg håber bare, at der er nogle ANDRE en mig som vil lære indvandrere at tale Dansk, Engelsk, Tysk, Fransk...eller til nød bare SPANSK - omend benævnte indvandrer så vil finde sig selv i MINE sko: Langsomt talende, med overdreven mimik og tydelige fakter imens han/hun tåkrummende afventer mit antagelig totalt uforståelige svar, som falder på noget nær ´´me Tarzan, You Jane-niveau´´
Enhver religion, der styres af gamle, ugifte mænd (ofte med fuldskæg), er en forbandelse for menneskeheden og uden tvivl en pestilens for gud.
Post Reply