Popfugl og hummersnød

Her kan du snakke om al det, der ikke hører hjemme på de andre fora! Al den snak der plejer at løbe i Rytterstuen - det er her! Intet er forbudt - bare du følger dansk lov.
User avatar
JulieT
Posts: 928
Joined: Tue 22. Nov 2005 23:03

Popfugl og hummersnød

Post by JulieT »

Kom så med jeres barndoms guldkorn... hvad troede I, det hed.. eller var?


Popfugl: Sådan en fugl med lidt spræl i og friske pangfarver må da være en popfugl
Hummersnød: Når man ikke har nogle hummere at spise eller noget andet mad, er der hummersnød
Laserbrev: Sådan et brev, man sender til avisen, som så trykker det med nogle grønne lasere eller noget (jeg så i hvert tilfælde grønne laserstråler for mig)
Sygekassebriller: Briller, som ligger i Falck-kassen i tilfælde af at man bliver akut nærsynet (Jeg var altid meget fornærmet over at der ingen var i vores kasse)



Hvis man aldrig har været lige så åndssvag som mig, må man også gerne bidrage med sine børns eller andre folks børns tåbeligheder.


Julie
Intunia
Posts: 2600
Joined: Mon 29. Jun 2009 20:37

Re: Popfugl og hummersnød

Post by Intunia »

Hummersnød :viben: :viben: den var god.

Det er lidt svært at huske, når man skal.
Men lasandwich, er når man lægger 2 stykker lasagne ovenpå hinanden.
bla bla bla
User avatar
Anja
Posts: 4457
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:34

Re: Popfugl og hummersnød

Post by Anja »

Englands-isen :jeanie:

Forstod ikke helt hvorfor den ikke lå i England.
User avatar
JulieT
Posts: 928
Joined: Tue 22. Nov 2005 23:03

Re: Popfugl og hummersnød

Post by JulieT »

En bekendts søn kunne ikke forstå at man skulle helt til Jylland for at købe en Sjællandspony
User avatar
Frieser9460
Posts: 3668
Joined: Fri 5. Sep 2008 08:43

Re: Popfugl og hummersnød

Post by Frieser9460 »

:viben: :viben: :viben:

En Lommedykker: Krydsning mellem en lom og en lappedykker?? Eller bare en sulten kreditor?? :hhansen:

Og så har jeg en lidt sød historie, som desværre ikke er min egen, men som min mormor engang fortalte. Hun og min bedstefar havde nogle venner, hvis lille barnebarn på 3 år en dag kom løbende ind fra haven og råbte: "Bedste, Bedste, se et stikkersvin!" Drengen blev selvfølgelig formanet om, at sådan noget sagde man bestemt ikke - det var et fy-ord! Men drengen insisterede, trak bedstemoderen med ud i haven og pegede: "Se, Bedste, et stikkersvin!" Og det var så i virkeligheden et pindsvin, som tussede rundt ovre under hækken... :viben:

Nå ja... og så undrede jeg mig selv, da jeg var barn over, hvad pokker en "lækage" var for noget (udtalte ordet, som det staves)... :hhansen:
Frieserhilsner og vrinsk fra
Louise

Èn gang Frieser - altid Frieser!
User avatar
JulieT
Posts: 928
Joined: Tue 22. Nov 2005 23:03

Re: Popfugl og hummersnød

Post by JulieT »

Den der lækage har jeg også studset over mange gange. Og bacon.


Julie
JannieT
Posts: 773
Joined: Fri 17. Oct 2008 22:09

Re: Popfugl og hummersnød

Post by JannieT »

I denne 90'er udgave af "Sweets for my sweet"



Troede jeg som barn, at de sang "ti poser chips" :afro:
Alt er relativt
aribeth

Re: Popfugl og hummersnød

Post by aribeth »

jeg kunne ikke forstå hvad det var for en ring sådan en kvittering...

og jeg troede også det hed englandsisen...


og så legede jeg ind imellem spion... som udspekulerede de andre... ja ... jeg spionerede ikke... jeg spekulerede....
User avatar
KatieKat
Posts: 8308
Joined: Sun 20. Nov 2005 17:14

Re: Popfugl og hummersnød

Post by KatieKat »

Jeg kan huske at min mor var træt af at vi meget ofte fik besøg af Europas Vidner.
Don't blame gravity on me.. I voted for velcro!
Stimata Doamna
Posts: 6496
Joined: Wed 20. Dec 2006 11:58

Re: Popfugl og hummersnød

Post by Stimata Doamna »

Lækagen og den udspekulerende spion kender jeg også - og hvor tage er der lige på en tagetage??
Venlig hilsen
Randi



Riding ... the art of keeping a horse between you and the ground
Post Reply