Gode råd efterlyses.

[Deerhunter]

Jeg er rendt ind i et problem som tydeligvis er kønsbestemt og har brug for et østrogentbaseret råd:

Forhistorien er, at jeg efter min bedstefar har arvet noget skov. Disse skove drives sammen med andre skove, savværker og maskinsnedkerier som et kooperativ, hvor foruden træproduktionen også rekreative aktiviteter som jagt, bjergklatring og ridesport bidrager økonomisk til den samlede drift.

Kooperativet ledes af en bestyrelse hovedsageligt sammensat af ejerkredsen, men også juridiske og økonomiske ekspertiser uden for ejerkredsen er repræsenteret.

Naturligvis spurgte jeg hvad jeg kunne bidrage med i bestyrelsen, og undervejs stod det mig klart, at de efterlyste egenskaber var som skabt til Sophie. Dette gjorde jeg ejerkredsen opmærksom på, og flere kender udmærket Sophies resultater efter hun overtog kundeplejen i min forretning.

Ejerkredsen er fornuftige mennesker, og lader selvfølgelig driften gå forud for fordommene om kvinder i en mandsdomineret verden. Tallene jeg lagde tallene frem talte deres tydelige sprog: Sophies indsats er indiskutabelt, og ligger væsentligt over normen i en rekonstruktion i en økonomisk krise.

Tallene talte som sagt deres tydelige sprog og ejerkredsen vil meget gerne have Sophies i bestyrelsen, men her begynder problemerne.

Sophie føler hun er alt for ung. Hun kunne være datter til de fleste i bestyrelsen. Mit argument er, at generationsskiftet skal begynde et sted, og hun kan trække på al den erfaring de andre har. Flere kender hun privat, og både dem og jeg bakker hende 100% op - vi har ikke grund til andet.

Sophie føler hun ikke har den fornødne faglige indsigt til at bestride jobbet. Mit argument er, at det faglige kan hun roligt overlade til driftfolkene i skoven, savværkerne og snedkerierne. Hendes job er sammen med bestyrelsen at udstikke kursen, og der har hun til fulde bevist sit værd.

Sophie har en fornemmelse af, at jeg overvurderer hende fordi jeg holder meget af hende. Selvfølgelig holder jeg af hende. Netop derfor ønsker jeg ikke at kaste hende for løverne. Derfor har jeg meget grundigt drøftet detaljerne med ejerkredsen om bestyrelsesopgaverne, og resultatet bekræfter min antagelse om at Sophie har netop de egenskaber bestyrelsen efterlyser. Samme opfattelse har ejerkredsen.

Sophie har efterhånden opnået stor anerkendelse i den grafiske branche, netop fordi hun følger op på alle løse ender. Det er fuldt acceptabelt hun ikke har den fulde faglige indsigt, da hun regnes for særdeles pålidelig i alle aftaler. Den goodwill er alene hendes fortjeneste.

Hvis Sophie klart havde sagt nej, var det hele hurtigt afgjort, men Sophie er samtidig tændt på opgaven - hvis altså bare lige…

Det er her jeg har brug for et godt råd. Det er min opfattelse at kvinder føler de skal være 110% forberedt på en opgave, før de kaster sig ud i den, hvor mænd er klar bare de har omridset af opgaven.

Hvad skal jeg yderligere sige og gøre for at Sophie siger ja til opgaven? Det er vigtigt, da jeg oprigtigt mener hun fortjener chancen.

Til historie hører også, at Sophie aldrig er kommet i gang med en formel uddannelse, hvor en bestyrelsespost i et af Frankrigs 10 største trævirksomheder vil pynte gevaldigt på CV’et. Det lyder måske underligt i en danskers ører, men betyder meget i Tyskland, Sweitz og Østrig hvor vi i forvejen opererer.

Egoistisk set, er det også til min fordel at Sophie har succes. Jeg trives bedst med en partner med selvtillid. Det skal også nævnes, at Sophie er fuldt ud klar over at jeg forhører mig hvor jeg kan. Selv erfarede hun, at råd blandt hendes egne veninder mudrerede ud i misundelse - eller jeg burde vel nok sige: Hendes forhenværende veninder.

[FruTusse]

Enig med Ped!

Hun skal da bare på med vanten og kaste sig ud i det.
Hun har jo allerede én gang bevist at hun er dygtig til det hun laver, og at det ovenikøbet tydeligvis er en post der er som skabt til Sophie taler sit tydelige sprog.

Kan hun ikke overtales med en evt. prøveperiode á x antal måneder hvis det kan få hende til at forsøge det?

[Frieser9460]

Hm... jeg ved ikke, hvad du skal sige for at overbevise Sophie om at acceptere opgaven som bestyrelsesmedlem... for jeg tror ikke, det er et "østrogenbaseret problem", men snarere et "Sophie-baseret" problem, og det gør faktisk dig selv, som kender Sophie bedst til den, der bedst evner at "tackle hende" og ved, hvad hun har brug for at høre for at samle det sidste mod.

Ligesom MetteMD og Smukke-Ped synes jeg helt klart, Sophie bør takke ja til opgaven. Den lyder spændende og udfordrende, og jeg ville personligt have takket ja med kyshånd, havde jeg fået et lignende tilbud.

Og så synes jeg faktisk, Mettes forslag om en prøveperiode til at begynde med, lyder som en rigtig god idé til at få hende igang...

Pøj pøj med det...

[Intunia]

Det kan nok godt give nogle selvtillids issues, som kvinde, at blive båret frem i erhvervslivet af sin mand.
Så du er lidt i et dilemma, når du på den ene side ønsker en partner med selvtillid, samtidig med at du"tager" lidt af den fra hende, ved at skaffe hende gode jobs.
Sophie skal selvfølgelig have lyst til jobbet, og være klar over at hun også godt kan have succes, uden din hjælp.

[Deerhunter]

Jeg har fortalt Sophie om jeres holdning - bare at kaste sig ud i det. Det er for øvrigt samme sang hun hører fra alle sider og det har gjort hende mør.

Jeg bærer ikke Sophie frem - hendes resultater er helt hendes egen fortjeneste, og jeg skaffer hende heller ikke et job. Husk på at langt de fleste job aldrig annonceres. De bliver besat via netværk.

Jeg blev oprindelig tilbudt jobbet da det var mig der arvede aktiverne, men nøgternt set, er Sophie bedre egnet til lige netop dette job. Det føler jeg ikke er at bære hende frem - det er bare de nøgne kendsgerninger. Den respekt må jeg vise kooperativet.

Derimod har tanken strejfet mig om kvinder er særlig følsomme for beskyldninger om nepotisme. Er det derfor de føler de skal opfylde alle krav 110%?

De personlige egenskaber er afgørende for et samarbejde. Det er derfor netværket i så stor udstrækning anvendes ved ansættelser. Det faglige kan man altid lære.

For øvrigt har Sophie for en halv time siden ringet og fortalt hun har sagt ja til jobbet, og nu skal de ud og fejre det med en middag og få nerverne i ro. Hun har været til “eksamen” hos resten af ejerkredsen hele weekenden, så hun er sikkert godt flad når hun kommer hjem.

[Anja]

Sofie er bare en "rigtig kvinde", meget typisk.

Jeg sidder p.t. i samme situation, jeg er alt for kvindelig realistisk når jeg læser jobannoncer.

[CXEC]

Velkommen i klubben Anja!

[Kikærten]

Håber du kan bruge lidt af følgende til din Sophie:

Hvis vi alle skulle have stor erfaring inden for en branche, inden vi startede i den, så kom vi aldrig nogen steder i verden. Virksomhederne véd at det er de menneskelige kompetencer, der tæller. Det faglige skal man nok få lært.

Den allerstørste tillidserklæring inden for erhvervslivet er, når en flok ældre herrer gladeligt inviterer en ung kvinde inden for den lukkede kreds. De gør det ikke, fordi de synes hun ser sød ud, men fordi de tror på hendes evner!

Og jo lidt af det er kønsbestemt. Mænd tænker: Jeg kan 10%, jeps jeg søger sgu'. Kvinder tænker: Åh nej jeg kan kun 99%, så kan jeg jo ikke søge det.

Sophie er måske bange for at det ikke vil lykkes. Og hvis det ikke gør det, hvad så? Så er man blevet en erfaring rigere og har prøvet det.

Held og lykke til Sophie for selvfølgelig skal hun da gøre det.

[Sasser]

Tillykke med jobbet Sophie! En fantastisk mulighed at få

Deerhunter: Jeg synes, det er dejligt at læse, at du er realistisk omkring hvad du kan og ikke kan, det kunne mange andre lære noget af!

[Deerhunter]

Du har fuldstændig ret Kikært. Desuden gælder det også om at være på det rette sted på det rette tidspunkt.

Jeg skulle hilse fra Sophie og sige tak Sasser. Realisme gælder også om at se potientalet hos andre. Sammen kan man næsten udrette mirakler. Det er derfor vi er et rigtigt godt makkerpar.