I anledning af Fl. Roses bog...

Her kan du snakke om al det, der ikke hører hjemme på de andre fora! Al den snak der plejer at løbe i Rytterstuen - det er her! Intet er forbudt - bare du følger dansk lov.
Post Reply
aribeth

Re: I anledning af Fl. Roses bog...

Post by aribeth »

ok... Deerhunter kunne være mere diplomatisk og pædagogisk i sine svar, men ikke desto mindre mener jeg han har ret alligevel :)
Intunia
Posts: 2600
Joined: Mon 29. Jun 2009 20:37

Re: I anledning af Fl. Roses bog...

Post by Intunia »

aribeth wrote:ok... Deerhunter kunne være mere diplomatisk og pædagogisk i sine svar, men ikke desto mindre mener jeg han har ret alligevel :)


Ret i hvad ?
At jeg er et sydafrikansk horn af plastic ? :hhansen:
bla bla bla
LeneP
Posts: 864
Joined: Sun 18. Nov 2007 00:53

Re: I anledning af Fl. Roses bog...

Post by LeneP »

Jeg tror ikke du er et plastichorn. i hvert fald ikke alene baseret på Deerhunters udtalelser. Han og flere andre har ikke ret, når de anfører, at bombetegningen ikke er krænkende.
i dommen skriver rigsadvokaten, at man kan tolke den på 2 måder. den ene er den venlige, den anden er denne:
Tegningen kan også forstås sådan, at profeten Muhammed fremstilles som en voldelig person og som en noget frygtindgydende eller skræmmende figur.
De historiske beskrivelser af profetens liv viser, at han og hans tilhængere under deres udbredelse af religionen har været involveret i voldelige konflikter og væbnede opgør med personer og befolknings-grupper, der ikke tilsluttede sig islam, og at både mange muslimer og andre mistede livet i den forbindelse.
Selv på denne historiske baggrund må en fremstilling af profeten Muhammed som en voldelig person anses som en urigtig fremstilling, når det sker med en bombe som våben, der i nutidig sammenhæng kan opfattes som en hentydning til terrorisme. Denne fremstilling kan med god grund opfattes som en krænkelse og fornærmelse af profeten, der er et forbillede for troende muslimer


Roses tilgang er, at man skal finde sig i hån, spot og latterliggørelse. Om dette skriver Rigsadvokaten:
Det er således ikke en rigtig gengivelse af gældende ret, når det i artiklen i Jyllands-Posten anføres, at det er uforeneligt med ytringsfriheden at gøre krav på hensyntagen til religiøse følelser, og at man må være rede til at finde sig i ”hån, spot og latterliggørelse


De 12 ambassadører anmoder ikke om et møde specielt om Jyllandsposten og tiltag overfor denne. De skriver bredere, at de er bekymrede pga. den smædekampagne, de synes at kunne se foregår mod muslimer. De skriver videre, at de opfordrer Anders Fogh til at stille de ansvarlige til ansvar overfor loven og at de stoler på, at han vil tage de nødvendige skridt. Slutteligt beder de om et møde så hurtigt som muligt.
At Andres Fogh ikke tager det møde kan ses på følgende måde:
Det ville have klædt det demokratiske Danmark, om statsministeren havde imødekommet den anmodning om en samtale, som blev fremsat af elleve fremmede ambassadører fra muslimske lande«, skriver 22 tidligere topdiplomater, hvoraf et betydeligt antal har gjort tjeneste i muslimske lande.
I det usædvanligt skarpe debatindlæg tilkendegiver ambassadørerne, at Danmark nu er »vidne til en tilspidsning af tonen, der kun kan opfattes som en forfølgelse af det mindretal, som udgøres af muslimske medborgere«.
Blandt underskriverne er Danmarks tidligere EU-ambassadør Niels Ersbøll, der ikke forstår statsministerens afvisende holdning. Han mener, at det bryder med en lang, historisk tradition:

»Det ville være rimeligt, hvis regeringen i det mindste havde hørt på de muslimske ambassadører. Det kunne man godt have gjort uden på nogen måde at have sympati for visse såkaldte talsmandstrusler. Man kan godt have forståelse for, at folk føler sig ilde berørt på deres tro og overbevisning uden at være enige med dem«, siger Niels Ersbøll.”


Senere konkluderer en FN-rapport at:
http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Oevrige_temaer/2006/Tegninger/Artikler/kronologi1.htm
Den danske regering levede ikke op til sine internationale forpligtelser, da den med henvisning til ytringsfriheden afviste at tage stilling til Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger og at mødes med ambassadører fra muslimske lande. Det konkluderer FN's særlige rapportør i spørgsmål om moderne former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og intolerance, senegaleseren Doudou Diène, i en rapport til FN's Menneskeretskommission. Rapporten er dateret 13. februar 2006 og handler om situationen for muslimske og arabiske befolkningsgrupper i forskellige dele af verden navnlig efter Al Qaedas terrorangreb mod USA 11. september 2001.


Man skal altså tage hensyn til religiøse følelser iht. gældende dansk lov, Westergårds tegning kan ses som krænkende og Andres Fogh skulle have mødt ambassadørerne.

Anders Fogh havde intet problem med at udtale sig meget skarpt om dokumentarfilmen "Den hemmelige krig". Han kunne have meddelt sit senere:
Ja, vi har ytringsfrihed – men selvfølgelig har alle et ansvar for ikke at stimulere konflikter. Alle har ansvar for at udvise respekt for f.eks. religiøse følelser. Og jeg har gjort det klart, at jeg personligt – jeg ville aldrig fremstille religiøse figurer på en måde, der kunne såre andres følelser.
på et langt tidligere tidspunkt.

Når jeg ser Roses tekst, der ledsager tegningerne som et drilleri mod Politiken skyldes det, at formuleringen med hån, spot og latterliggørelse har tydelig adresse til Hørups ” Naar al Haan og Spot fordrives af Sproget, hvilket Middel bliver da tilbage mod Dumheden, og naar man binder Munden paa Foragten, hvormed tænker man da at ave Lumpenheden og den tykpandede Ondskab?”
(Viggo Hørup, citeret af Vagn Greve i Bånd på hånd og mund, DJØF Forlaget 2008)
-Og Hørup var som bekendt grundlægger af det kulturradikale Politiken. Jeg har hørt Rose udtale det i et interview, men kan desværre ikke finde det på skrift. Men i Journalistens udredning af sagen siger Rose:
Hvis de tegninger havde været bragt i Politiken, så ville debatten i Danmark have været helt anderledes. Forfattere ville have hyldet Politikens store kamp for ytringsfrihed, og folk ville have stået på nakken af hinanden for at fremhæve de kulturradikale traditioner og Politikens mod til at gå op imod etablerede dogmer og autoriteter.« - fra http://journalisten.dk/fra-ide-til-krise


De beretter videre:
Mange medarbejdere deler den holdning. Mens Jyllands-Posten specielt i udenlandske aviser
bliver kritiseret for at sparke nedad mod en befolkningsgruppe, der i forvejen er udsat, så oplever man tværtimod på Jyllands-Posten, at avisen sparker opad. Opad mod det kulturradikale københavnske PH-lampe-borgerskab, der nægter at beskrive virkeligheden

Og det er det, der er essensen for mig - altså om man som i DF´s og Jyllandspostens optik sparker opad eller om man sparker nedad. Jeg synes man sparker nedad.
Lenep
aribeth

Re: I anledning af Fl. Roses bog...

Post by aribeth »

ja man skal være rede til at finde sig i det!!

Hvad skal man da ellers gøre?!

True med at slå ihjel?!


Dem der håner, spotter og latterliggør, skal da finde sig i det samme... men det kan ikke være rigtigt at NOGEN skal finde sig i trusler om død og vold og lignende, uanset hvad de tegner eller siger...
LeneP
Posts: 864
Joined: Sun 18. Nov 2007 00:53

Re: I anledning af Fl. Roses bog...

Post by LeneP »

Ikke efter hvad rigsadvokaten udtaler:
Selv om der således ikke er grundlag for at rejse tiltale i sagen, bemærkes dog, at begge de nævnte bestemmelser i straffeloven - og også andre straffebestemmelser, f.eks. om ærekrænkelse - indeholder en begrænsning i ytringsfriheden. Bestemmelsen i straffelovens § 140 omfatter religiøse følelser, der beskyttes mod spot og forhånelse, og straffelovens § 266 b omfatter grupper af personer, der beskyttes mod hån og nedværdigelse bl.a. på grund af deres tro. I det omfang, offentligt fremsatte tilkendegivelser er omfattet af disse bestemmelser, er der derfor ikke en fri og ubegrænset adgang til at ytre sig om religiøse emner.


Og nej, man skal ikke finde sig i at blive truet og overfaldet og man skal heller ikke selv true. Det er vel også det der markeres ved at det er forbudt. Men det er altså heller ikke tilladt at krænke andres religiøse følelser.
Hvad man skal gøre? Man skal ikke gribe til selvtægt, som det skete i denne sag. Og man skal være klar til at indgå i en dialog, hvilket manglede i denne sag. Og man skal lade være med at rode censur og selvcensur sammen, som det sker i denne sag.
Selvcensur er ubehagelig, hvis man holder mund af konkret begrundet frygt, men i de fleste tilfælde afvejer vi vores ord, fordi ord har konsekvenser. Hvis vi mener ord aldrig skal have konsekvenser fjerner vi ideen med at ytre sig.

Dette er ikke et forsvar for truslerne og overfaldet på Westergård, der uacceptabelt.

Lenep
User avatar
Deerhunter
Posts: 409
Joined: Sat 5. Sep 2009 21:09

Re: I anledning af Fl. Roses bog...

Post by Deerhunter »

Det var et godt indlæg LeneP kom med, men det er ikke nødvendigvis korrekt.

Rigsadvokatens anden tolkning var en del af dommens præmisser. Udtalelserne som LeneP henviser til, fremgår af dommens præmisser hvor Jyllands-Posten blev frikendt for injurier og bagvaskelse og blev altså ikke tillagt betydning i retssagen.

Rigsadvokatens opfattelse af Roses motiver er en personlig udlægning af spørgsmålet om man skal finde sig i hån, spot og latterliggørelse der ikke var til bedømmelse i retten. Det har han ret til, men mente han der var grundlag for en retssag med udgangspunkt i racisme- , injurie- eller blasfemiloven, var det ham frit for at rejse tiltale. Dette skete som bekendt ikke ud fra samme betragtninger om injurier og bagvaskelse sammenholdt med bestemmelserne om ytringsfriheden og pressens frihed.

De muslimske ambassadørers agenda var oprindeligt udformet som tiltag mod Jyllands-Posten med krav om sanktioner fra statsministerens side. Først da pressen rettede opmærksomheden mod deres henvendelse, begrundede de deres henvendelse med hvad de opfattede som en smædekampagne. Altså en klar efterrationalisering.

Som pressens minister skal statsministeren afholde sig fra enhver holdning til pressens arbejde. At han gjorde det med “Den hemmelige Krig”, skal han have kritik for, men fandme ikke ved at have gjort det korrekte med Muhammed tegningerne.

Det er hverken nuværende eller forhenværende danske ambassadører der udstikker landets love. Det er alene regeringen og folketinget. Deres ytringer er naturligvis fuldt legale, men er et partsindlæg uden juridisk gyldighed. Deres ekspertise kan tages til efterretning, men de har ikke krav på indflydelse af landets love.

FN har udviklet sig til en platform for politiske og religiøse særinteresser. Samme FN organisation som LeneP henviser til, har også vedtaget, at forhånelse af religioner er brud på menneskerettighederne. Denne udlægning af menneskerettighederne er hård kost for visse europæiske lande som vil have mere end svært ved at ratificere denne passus.

At Libyen er valgt til formand for FN's Menneskerettighedskommission sammenholdt med Human Rights Watch kritik siger alt om FN’s upartiskhed. FN kan ikke i denne sammenhæng bruges som sandhedsvidne, da menneskerettighedskommissionen ikke mere lever op til de standarder der i Europa adskiller stat og religion. FN har ikke overretslige beføjelser.

At vedblive med at postulere at tegningerne er krænkende, og dernæst at Anders Fogh Andersen skulle have holdt mødet med ambassadørerne er derfor en noget kringlet tilgang til begivenhederne.

Enhver avis har ret til at bringe de artikler de anser for vigtige, og det er enhver frit for at læse disse aviser eller lade være. Pressen har også ret til at have holdninger og tilmed tage fejl, men det er ikke foreneligt med ytringsfriheden at bebrejde pressen at de bruger denne frihed med henvisning til folks følelser. Det er derfor en avis har en ansvarshavende redaktør med tryk på ansvarshavende.

Det er alene op til domstolene at afgør om landets lover er overtrådt. At nogle går til grænsen er ikke ulovligt, men det er slet ikke op til religiøse ledere at definere dette grænseområde.

Du nævner at Jyllands-Posten specielt i udenlandske aviser bliver kritiseret for at sparke nedad mod en befolkningsgruppe der i forvejen er udsatte. Fagbladet journalistens udtalelse er baseret på selektiv valg af kilder. Jeg kan garantere at der er mindst lige så mange der deler den modsatte opfattelse.

Som du kan se LeneP, har vi hver vores tilgang til begivenhederne, men du må give mig ret i at domstolenes afgørelse må vi begge respektere. At fortsætte klynkeriet over afgørelserne er ikke respekt for det sekulære samfund. Det tjener kun mørkemændene.
Jos ei viina, terva tai sauna auta, tauti on kuolemaksi.
LeneP
Posts: 864
Joined: Sun 18. Nov 2007 00:53

Re: I anledning af Fl. Roses bog...

Post by LeneP »

Den anden tolkning synes jeg skal med, fordi rigsadvokaten her klart siger, at man kan opfatte tegningen som krænkende.
Hans påpegning af at man ikke skal finde sig i hån og spot - eller rettere, at det ikke er tilladt at krænke folks religiøse følelser skal med, fordi det ellers kommer til at se ud som man skal finde sig i alt - og det skal man altså ikke!

Hvor finder du ambassadørernes oprindelige agenda henne?

Jeps, de gamle ambassadører er ikke lovgivning, men de påpeger almindelig normal praksis - at man tager henvendelser alvorligt og mødes med andre landes repræsentanter for at konfliktnedtrappe - det er det diplomati handler om.

Det er muligt at FN ikke er et sandhedsvidne, men det er dem vi bør lytte til og følge, hvis vi vil have andre til at tage institutionen bare lidt alvorligt - og det vil vi vel?

Jeg klynker ikke over rettens afgørelse, men overvejer hvad der gik galt i sagen og om noget kunne have været undgået?

Tilbage til denne tråds indledende indlæg:
Og der er masser af danskere, der mener tryghed er vigtigere end ytringsfrihed


Ytringsfriheden har jo aldrig været til debat. Det handler om selvcensur, om man skal afveje sine ord pga forskellige hensyn eller braldre løs. Jeg synes man sparkede nedad og derfor kunne have ladet være, det har intet med frygt at gøre.
Jeg mener ikke man har opnået noget positivt med at gennemføre tegningegimmicken, tværtimod. Man har bestyrket forskellige skræmmebilleder af hinanden.

Lenep
User avatar
Lone Beck
Posts: 7853
Joined: Thu 17. Nov 2005 15:16

Re: I anledning af Fl. Roses bog...

Post by Lone Beck »

Herligt, at du fører kampen videre for mig, Deerhunter :mikkel: :lol:

Her er der en stribe eksempler på arabiske karikaturtegninger af jøder/jødedommen.

Ikke at de har noget med ytringsfrihed at gøre. Den arabiske verden har ikke ytringsfrihed, så meningen med tegningerne er formodentlig udelukkende at give næring til fordommene mod jøder :lea:

Men i hvert fald siger de noget om, at muslimer godt kan forholde sig til karikaturtegninger, og åbenbart ikke har spor imod hån og latterliggørelse, når bare det går ud over nogle andre!

(Jeg skynder mig lige at understrege, at jeg ikke har undersøgt siden nærmere, så det er ikke nødvendigvis noget jeg sympatiserer med - eller tager afstand fra, for den sags skyld. Jeg linker kun fordi det var dér jeg fandt arabiske karikaturer!!)

http://www.israel-online.dk/mediawatch/ ... rtoons.php
Venlig hilsen
Lone den Anden

Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød
LeneP
Posts: 864
Joined: Sun 18. Nov 2007 00:53

Re: I anledning af Fl. Roses bog...

Post by LeneP »

Fordi en sandsynligvis statsansat tegner tegner antisemitiske tegninger i et censureret medie, så ...? Ja, hvad så?
En muslim lig med alle muslimer?
En situation lig med en anden?

Men vi er da enige i, at hensigten er at nære fordomme, det er jo præcis det samme som med Jyllands-Postens tegninger, eller det var måske ikke det, der var pointen?

Lenep
LeneP
Posts: 864
Joined: Sun 18. Nov 2007 00:53

Re: I anledning af Fl. Roses bog...

Post by LeneP »

Det koster en hollandsk, muslimsk gruppe en bøde på 2500 euro (cirka 18.600 kroner) at trykke en tegning, der antyder, at Holocaust er en skrøne.

Sagen var appelleret til en hollandske domstol i byen Arnhem, efter den muslimske gruppe i første omgang fik medhold i retssagen.

Tegningen blev i 2006 offentliggjort på hjemmesiden for Den Arabiske Europæiske Liga i forbindelse med de danske Muhammedtegninger.

Den forestiller to mænd, der kigger på en gruppe lig i Auschwitz. Den ene siger: 'Jeg tror ikke, de er jøder', mens den anden svarer: 'Vi er nødt til at finde de andre 6.000.000 på en eller anden måde'.

Seks millioner jøder blev dræbt under Holocaust.

Ifølge den hollandske domstol er tegningen 'unødigt sårende'.

- Retten pointerer, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som fastslår, at ytringsfriheden er universel, ikke godtager benægtelser eller bagatelliseringen af Holocaust, lyder det fra retten.

Den hollandske, muslimske gruppe siger, at det ikke var meningen at sætte tvivl ved Holocaust, men at man i stedet ville kaste lys over, hvad gruppen betegner som en dobbeltmoral i ytringsfriheden.

Kilde: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/ ... z11zcEJ5KO
Post Reply