Ridelejr 2010

Her kan du snakke om al det, der ikke hører hjemme på de andre fora! Al den snak der plejer at løbe i Rytterstuen - det er her! Intet er forbudt - bare du følger dansk lov.
User avatar
99E
Posts: 8010
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:33

Re: Ridelejr 2010

Post by 99E »

Det minder mig om: Randi, kender du noget tekst på tysk, helst gratis eller på nettet, der er nemt at læse og sådan indholdsmæssigt svarer til fx ridemærkerne?
Jeg har en elev på 7.-8. klasses niveau i tysk, der gerne vil læse noget om heste... (Kun vil læse noget om heste...)
- Ninie.

It's not the size of your rope - it's how you wiggle it!
User avatar
Stimata Doamna
Posts: 6496
Joined: Wed 20. Dec 2006 11:58

Re: Ridelejr 2010

Post by Stimata Doamna »

Venlig hilsen
Randi



Riding ... the art of keeping a horse between you and the ground
User avatar
99E
Posts: 8010
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:33

Re: Ridelejr 2010

Post by 99E »

Tak for det, Randi!
Det var ikke liiige lykkedes mig at grave så meget læsestof frem. Jeg tror da jeg vil overveje bogen. :-)
- Ninie.

It's not the size of your rope - it's how you wiggle it!
Skjold (Tidl. SL)
Posts: 1086
Joined: Sun 20. Nov 2005 14:08

Re: Ridelejr 2010

Post by Skjold (Tidl. SL) »

Jeg vil gerne slå et slag for Sindbjerg Ridelejr på Mors. Det er ikke noget i retningen af horsemanship eller noget - men det er dér, jeg har haft mit livs bedste somre!

Det er efterhånden et par år siden jeg sidst var der, men jeg har hørt fra flere, at det stadig skulle være ligeså godt. Når jeg tænker på Sindbjerg Ridelejr, har jeg udelukkende gode minder. Hvis jeg var 12 igen, så ville mit højeste ønske være at tilbringe hele sommerferien på Mors!

Helle og Jan er utrolig søde, Helles mad er fantastisk, allle heste og ponyer er søde og rare og bliver behandlet godt - og der er plads til deres forskellige særheder.

Sindbjerg Ridelejr er - efter min mening - ikke et sted man tager hen, hvis man er konkurrencerytter der ønsker at lære en hel masse. Sindbjerg Ridelejr er et sted man tager hen, hvis man vil have gode oplevelser, både på hesteryg og uden.

Jeg husker tydeligt orienteringsløb i mindst 30 graders varrme, hvor vi plukkede og spiste så mange mirabeller, at det halve havde været mere end rigeligt. Og hvordan vi "tiggede" vand hos en sød sød dame på ruten.

Jeg husker den kilometerlange gåtur til Redsted for at kigge på hesteting og købe ind. Og jeg husker "købmanden" på gården, hvor vi kunne købe slik og chips.

Jeg husker med smil opførelsen af sange omkring bålet om aftenen. Og jeg husker med vand i mundvigene Helles snobrødsdej - med guldbarre til.

Jeg husker hunden - som jeg desværre ikke kan huske navnet på - der mæskede sig i den leverpostej en af de andre piger tabte på græsset da vi spiste morgenmad.

Jeg mindes det for nogle af os eneste bad i vandlandet i Jesperhus.

Jeg husker striglekonkurrencen, og ikke mindst forberedelserne dertil, hvor vi alle sammen pudsede og pudsede og pudsede på sadlerne ude i solen.

Jeg husker det afsluttende stævne - med klasser for alle - og endnu bedre husker jeg "videoaftenen", hvor vi spiste trefarvet is, og så den video, Helle havde optaget af os. Jeg sætter af og til stadig nogle af de videoer på, og det bringer kun gode minder frem.

Jeg husker sovesalen - og alle teksterne. Jeg husker, hvor sjovt det var, når noen gang på gang ikke tjekkede brædderne under madrassen, og røg ned til "underboen".

Jeg kan huske hvordan vi snakkede heste-hest-hest og intet andet i en hel uge. Vi snakkede hest når vi vågnede om morgenen, vi snakkede hest når vi spistte, vi snakkede hest når vi red, vi snakkede hest når vi striglede, vi snakkede hest når vi vaskede op, vi snakkede hest når vi lå i solen og spiste slik, vi snakkede hest når vi egentlig skulle sove - det var fedt, når man var bybarn og vokset op på anden sal. Tænk at have sin EGEN hest i en uge!

Jeg husker med store smil de daglige skovture - man kunne vælge mellem den rolige og den vilde. Det er nogle af de bedste skovture i mit liv.
Jeg husker morgenturen, hvor vi så solopgang fra hesteryg. Jeg husker specielt det år, hvor morgenturen foregik i silende regnvejr - jeg har aldrig været så gennemblødt før, og måtte ride stævnet senere på dagen i cowboybukser.

Jeg husker med undren Jans forbløffende evne, til at parre en rytter med den helt rigtige hest eller pony (man kan også have sin egen med). Hver eneste gang jeg var på Sindbjerg fik jeg en pony, jeg klikkede sådan med, at jeg var sikker på at jeg ikke kunne leve uden den, når jeg skulle hjem igen.

http://www.sindbjergridelejr.dk
/SL
User avatar
Stimata Doamna
Posts: 6496
Joined: Wed 20. Dec 2006 11:58

Re: Ridelejr 2010

Post by Stimata Doamna »

Tak for tippet, SL - det skal undersøges. Geografisk passer det rigtig godt :-)
Venlig hilsen
Randi



Riding ... the art of keeping a horse between you and the ground
Skjold (Tidl. SL)
Posts: 1086
Joined: Sun 20. Nov 2005 14:08

Re: Ridelejr 2010

Post by Skjold (Tidl. SL) »

Det var så lidt :-)

Uanset hvor hun kommer hen, så vill jeg håbe, at hun får en ridelejr der er ligeså fed og mindeværdig som dem jeg har haft - for mine ridelejrsomre på Mors står for mig som "alle hestepigers drøm", og dét var en fed tid.

Jeg husker det, som om at jeg bare gav mig helt hen til det her univers, der for mig var paradis, og ugerne fløj afsted. :elsk:
/SL
User avatar
Stimata Doamna
Posts: 6496
Joined: Wed 20. Dec 2006 11:58

Re: Ridelejr 2010

Post by Stimata Doamna »

Ja, det endte jo så med Sindbjerg, og datterens uge i paradis lakker rent faktisk i skrivende stund mod enden. Hun har haft en helt fantastisk uge og er begyndt at forhandle om et ophold næste år (for ikke at tale om, at hun naturligvis forhandler om at få Dixie med hjem i kufferten). Hun har været afsted sammen med bedsteveninden i Danmark, så der er sikkert også blevet snakket r-i-g-t-i-g meget i løbet af ugen.

Tusind tak for tippet, SL - det har været kilde til stor fornøjelse for to piger :-) - mindst to piger :hhansen:
Venlig hilsen
Randi



Riding ... the art of keeping a horse between you and the ground
Skjold (Tidl. SL)
Posts: 1086
Joined: Sun 20. Nov 2005 14:08

Re: Ridelejr 2010

Post by Skjold (Tidl. SL) »

Det er jeg glad for at høre! Håber, at de har haft en lige så fantastisk uge, som dem jeg har haft på Sindbjerg! :elsk:
/SL
User avatar
Stimata Doamna
Posts: 6496
Joined: Wed 20. Dec 2006 11:58

Re: Ridelejr 2010

Post by Stimata Doamna »

Det lyder det umiddelbart til - jeg regner med at få mere at vide i løbet af weekenden :-)
Venlig hilsen
Randi



Riding ... the art of keeping a horse between you and the ground
Post Reply