Ja Ja... jeg fortsætter

[vicky02]

Jeg har lige modtaget et tlf opkald jeg helst ville være foruden.

Et meget meget kært familiemedlem har kræft, og hun har kæmpet i godt et år mod den. Det så så godt ud, lige indtil for en god måneds tid siden, hvor beskeden pludselig var at det havde spredt sig.

Derefter er det hospitalsophold, på hospitalsophold.

Idag kom beskeden så. Hun er igen indlagt, og manden er medindlagt= dårligt tegn. Sidst måtte han ikke engang være der udenfor besøgstiden.
Lægen har direkte sagt nu, at vi er i abselut sidste fase.

Kender i det, det kan bare ikke synke ind i knolden på mig. Jeg vil ikke lade det synke ind.

Det er min "ekstra" mor. Hun tog sig af mig, da jeg var barn, mens min egen mor var syg.
Det er hende der har lært mig, at man skal spise 2 stykker rugbrød, før man må spise en nutella mad.
Hende der havde lister over, hvor meget slik jeg måtte spise, udfra hvilken alder jeg havde.
Hende der sad utrætteligt og forsøgte at lærer mig matematik.
Hende der lærte mig så utrolig meget om livet, på den gammeldags facon.

Verden kan da ikke kører rundt uden hende i den?

Godt nok har jeg ikke været dygtig til at besøge hende de sidste år. Det skal dog også siges hun selv har frabedt sig besøg, da hun har taget sig af begge sine forældre 24/7, indtil de døde sidste år.
Men for fanden da. Hun skulle lærer mit kommende barn de samme ting, som jeg har lært. Jeg skulle sidde på hendes gård til sommer og nyde duftene, de gode lange snakke og selskabet.

Fandens også.

Nu sidder jeg så her. Syg, men det er jeg faktisk jævnt ligeglad med. Men omvendt tænker jeg, sidst jeg så hende (for 3 uger siden) var hun frisk og glad. Er det ikke bedst at have det tilbage i baghovedet?
Men jeg vil jo heller ikke bare lade hende være. Jeg vil ned og besøge hende. Fortælle hende igen og igen, hvor vigtig hun har været for mig. -Selvom jeg tror jeg har bombarderet hende med breve i den sidste tid, som netop har fortalt det (endnu en dyd hun har lært mig).
Er det så bare for at trøste mig selv at jeg vil afsted. Er det overhovedet nogen trøst.

Hvor er jeg bare ked.

[Godzilla]

Åh hvor er det trist

Er det ikke ligemeget hvorfor osv? Besøg hende.

[misssophie]

jeg tror ikke du vil komme til at fortryde hvis du besøger hende,- men jeg tror bestemt at du vil fortryde hvis du ikke gør...

gør dig selv og hende den tjeneste at få sagt ordentligt farvel,

[vicky02]

Jeg har her til aften snakket med hendes mand og hun vil ikke have besøg så længe jeg er syg (med feber).

Det må jeg respektere. Kan godt forstå hende, for et eller andet sted leder hun nok stadig efter håb, men lægen havde vist været RET direkte idag og gjort opmærksom på, at det var ved at være tid.

[CXEC]

Altså se lige at få den feber ned i en ruf!!! OG så er det ELLERS afsted on the double!