At gå offenligt...

[xtiny]

Jeg har så været på forsørgelse- hele livet. Jeg har brug for at få at vide, at jeg fejler noget. Det lyder sygt ikke? Men jeg har kæmpet og kæmpet- men jeg kan ikke. Jeg kender ikke andre, der har fosøgt at få en studentereksamen- 5 gange. Eller bare få en eksamen.

For fagligt scorer jeg højt. Det går godt- og så gør det ikke. Jeg pjækker- for jeg har brug for ro. Eller jeg karter derudaf- BANG depression.

Jeg har tænk meget over det der depression, men jeg får det, når jeg vil- og så ikke magter det.
Jeg er altid den gode elev, der kan og vil!

Måske er det ikke ADHD- men noget andet. Fakta er- jeg skal have styr på min hverdag- ellers flyder det. Nat er dag. I dag kan jeg måske lige lave noget 3-4 timer. (Ja jeg kan mere selvfølgelig! Men så skal jeg lige have 14 dages ferie-eller 14 måneder

Udover jeg har ondt i ryggen, så kan jeg dårligt planlægge. Indtil videre- hedder det: Ordne kattenes rum og bakker og skåle. Mindst 1 gang om ugen (deres rum), hveranden dag bakker og skåle. At feje og støvsuger tager- TRE timer. For 6-7 kvm. Jeg gør, hvad jeg kan, så jeg sveder. Men jeg kan altså ikke pga ryg og håndled.

Ja- og jeg nasser på samfundet.
Jeg kan bare ikke! Jeg har prøvet i over 20 år. Knolden fejler ikke noget (eller det gør den), men fysikken vil slet ikke mere. Jeg vil gerne. Men jeg gider ikke mere. Jeg gider ikke være "god elev" og bruge årevis på depression. Fordi, jeg går ned. Jeg vil gerne, men jeg er nødt til at sige stop- latterligt før alle andre. Det generer mig meget. Men på en god dag 2-4 timer måske 6. På dårlige dage: ingenting.

[BeritH]

Jamen søde Deerhunter, du må gerne få min diagnose, hvis du tager bøvlet med?

Du har ganske ret i at det har taget meget meget lang tid at finde ud af hvad der var galt med mig.

Måske fordi jeg har prøvet og prøvet og prøvet at finde en niche hvor jeg kunne være til gavn, og tjene til livets vej uden at andre folks "surt tjente skillinger" skulle forsørge mig.

Men at arbejde når man er nød til at sidde og ligge mindst 20 timer i døgnet er ikke en mulighed.

At arbejde kan være ganske farligt, når man risikere at gå af led evigt og altid, og nogen gange så slemt at man besvimer af smerter.


Og om andre kan passe en masse, skal jeg lade være usagt, men fra at bo på en firlænget gåerd med høns, gæs og ænder, 4 ponyer, 40 kaniner 0g marsvin, hængebugssvin, geder og en tønde land køkkenhave, til at bo i et hus hvor jeg dagligt har manden til at tage det meste af rengøringen, og alt havearbejdet, der er der sku nogen der misforstår noget hvis de tror man gør det for sjov.

Jeg laver maden, og selv der er jeg gået over til at bruge så meget halv- og helfabrikata som muligt, da jeg ikke kan holde til andet.


Men jeg vil godt nok heller bytte.
Specielt med tanke på at jeg lever af kontanthjælp, da jeg er for svag til at gennemføre en arbejdsprøvning, som man skal for at kunne afklares til en pension.

Så at der er nassere, er måske rigtigt, men vi er så sandelig også nogen der kommer ganske alvorligt i klemme i systemet, og som ikke har kræfterne til at kæmpe for at få et tåleligt liv, med en indtægt man kan leve af.

Dorte, det du beskriver her er jo netop IKKE, at kunne alt andet end at passe et job. Du har jo ikke netop ikke hobby-aktiviteter i et omfang, der ville tage livet af de fleste andre, mens du ikke kan passe et job og forsørge dig selv. Du beskriver jo netop en sammenhæng mellem ikke at kunne passe et job, og så også være besværet i fritiden. Jeg kan slet ikke se at det burde være svært for dig at få tilkendt pension.

BeritH

[Buusser]

Men jeg vil godt nok heller bytte.
Specielt med tanke på at jeg lever af kontanthjælp, da jeg er for svag til at gennemføre en arbejdsprøvning, som man skal for at kunne afklares til en pension.

Jeg ved ikke om det har relevans for dig Dorte, men jeg så forleden på text-TV at en person, der var for syg til flexjob og for rask til pension (iflg kommunen) var blevet parkeret med udsigt til kontanthjælp. Vedkommende måtte så bruge sin formue og friværdi fordi man ikke må have det når man modtager kontanthjælp. Vedkommende havde vundet en sag imod sin kommune og havde fået 485.000 kr. i erstatning fordi kommunen ikke har lov til at parkere folk i den situation der.

[CXEC]

Interessant afgørelse!

[Tukær]

Link til "Syge kan få millionerstatning", http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-26184118.html

Og så et andet rigtig trist link, "Langsom sagsbehandling koster folks sygedagpenge", http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2009/11/04/114624.htm

[Deerhunter]

Hver gang emnet bringes på bane, er det stensikkert at det opfattes som et angreb på de svage, hvilket ikke min hensigt.

Først og fremmest er danskerne afhængige af det offentlige system i højere grad end resten af Europas befolkning. En ganske almindelig dansk familie er afhængig af 2 indtægter og hele samfundet er tilpasset en normalfamilie med far, mor og 1,6 børn.

Selv familier med en indkomst over gennemsnittet er påvirket af institutionstakster og befordringsfradrag foruden alle de andre fradrag der får hverdagen til at hænge sammen.

Mister én erhvervsevnen har det vidtrækkende konsekvenser. Foruden de økonomiske og sociale, kan jeg sagtens forestille mig at nogle presser sig mere end godt er for at holde skuden kørende længst muligt.

Det passer meget godt med at der er flere på førtidspension i Danmark end i Frankrig, fordi familierne i Danmark har et mere stramt budget. Familierne i Danmark har også betydeligt flere af de nyeste materielle goder end i Frankrig, så et eventuelt overskud går ikke til opsparing men forbrug.

Udviklinger går mod at flere og flere almindelige mennesker lægger beslag på flere og flere af samfundets resurser. Det er dét valg danskerne på et tidspunkt skal tage stilling til - er det mere offentligt betalt velfærd til alle, eller skal ressourcerne forbeholdes de svage.

Prioriteringen er uofficielt allerede i fuld gang. Der er nok derfor flere føler sig mere ydmyget end hjulpet i det offentlige system, hvis de ikke ligefrem kommer med det brækkede ben under armen.

Det er ingen naturlov at alle skal passe ind i den samme ramme med et 9 - 16 job, men det er de færreste der har de økonomiske muligheder for at passe sig selv kun med familiens hjælp. Ikke alene er familiemønstret forskelligt i Danmark og Frankrig, også de daglige omkostninger ved bare at være i live og bevæge sig frit omkring er væsentligt højere i Danmark.

Det betyder desværre også, at der er mindre plads til de skæve. Selv en i samfundets øjne uarbejdsdygtig person kan have kvaliteter der er værdifuld i anden sammenhæng, men det kan bare ikke kapitaliseres. Der er i Danmark ingen prestige i at være landsbytosse eller bare gå til hånde.

[MinnaN]

[xtiny]

I Frankrig er det så svært at fyre folk- og pensionsalderen er lavere end i Danmark. Det glemte du.

Danmark har et andet arbejdsmarked, hvor folk nemt kan fyres i dårlige tider pga de går på understøttelse.

I resten af Europa er der færre erhvervsaktive kvinder, for der er ikke børnehaver og den slags. Der er kun manden.

At danske kvinder så scorer højt i statistikken på dårligt helbred, overdødelighed og misbrug- hænger vel sammen med, at samfundsstrukturen og familielivets dito ikke fandt et fornuftigt leje efter 70-erne. At kvinderne har dobbelt arbejde, men egentlig ikke er bygget til det.

Da jeg var yngre- lavede jeg jord-og-beton, så røg ryggen. Men da kunne man jo mere.

[Deerhunter]

Nej Xtiny - jeg har ikke overset hverken pension eller muligheden for at hyre og fyre medarbejdere.

Til det første er der i Danmark muligheden for efterløn. Samlet set er pensionsmulighederne i Danmark og Frankrig stort set ens. De nærmere omstændigheder kender jeg dog ikke da det ikke er aktuelt.

Arbejdsløsunderstøttelse systemet i Danmark er klart en fordel. Det betyder et fleksibelt arbejdsmarked hvor den enkelte ikke udsættes for økonomisk ruin inden de komme i arbejde igen.

I Frankrig er det kun medarbejdere i de store virksomheder der er sikret en jobgaranti. I mindre og mellemstore virksomheder er ansættelser overvejende på tidsbestemte kontrakter. Ulempen er, at det er vanskeligt at planlægge mere end et kvartal frem, foruden det er vanskeligt at fastholde kernemedarbejde med vitale kompetencer.

Derfor ser du også at mindre og mellemstore franske virksomheder sjældent rykker ud af stedet. Med andre ord, er jobgarantien overordnet en hindring for at virksomheder i vækstområder kan udnytte de øjeblikkelige markedsmuligheder.

Det er ikke korrekt at der ikke findes daginstitutioner i Frankrig. Forskellen er først og fremmest at skattetrykket i Frankrig giver mulighed for et reelt valg. Det er ikke udtryk for fravær af muligheder at vælge privat pasning frem for den altdominerende statsautoriserede danske model.

Danske kvinder scorer heller ikke højere i statistikkerne over alskens dårligdomme end i resten af Europa. Dobbelt arbejde må være en gammel myte. Jeg kender ingen familier i min omgangskreds hvor ikke begge parter tager deres tørn.

Samlet set, er mulighederne næsten ens i begge lande med en lille fordel til Danmark, men jeg medgiver at der i Frankrig er et større spænd hvilket nok kan tilskrives at det er et væsentlig større land med større kulturel spredning.

… alt der er faktisk ligegyldig, for det ændrer ikke ved den kendsgerning, at det stadig er de stærke der lægger et større og større beslag på de offentlig midler i Danmark, da de har kræfterne til at rage til sig.

Danskerne har ubetinget verdensrekorden i patientforeninger, klagemuligheder og adgang til alternative veje for at få hvad de opfatter som deres ret. Den opfattelse er umulig at ændre så længe danskerne skal aflevere mere end halvdelen af deres indkomst i skat fordi det ikke mere drejer sig om at give de svage tålelige vilkår, men om at få maksimalt udbytte af sine skattekroner.