Lad aldrig en hund være alene med et barn

[LeaW]

Folk har sgu nogle sære ideer.
At en unge tegner en smule på en hund, det gør nok ingen skade - men at lade den overmale dyret, der sgu da langt ude.
Hvad fanden skal det til for?
Iøvrigt tror jeg ikke på, at det er ungen der har malet hele hunden - der er da garanteret nogle voksne, der har gjort en del af det.

Sært at gøre den slags, fordi man kan - et underligt misbrug af den menneskelige magt.
Man kan altså godt have unger og katte og hunde sammen, uden at ungen er nødt til at udleve sin behovstilfredsstillelse ved at slå hunden. Eller sine frustrationer, for i min verden er en 2-årig unge der slår hunden ofte, sgu frustreret - og jeg ville da nok anbefale at gøre noget ved det, fremfor at bare skælde ud over det.Jeg har sgu aldrig været særlig meget en opdrager-haj - men at slå dyrene, det er og har været og vil altid være strengt forbudt i mit hjem.
Der har lige været en unge med sin mor her, som slæbte på katten - Mor sagde det sædvanlige "fy, fy", som ungen ikke tog sig en skid af, eftersom deres egen kat må finde sig i samme behandling. - Jeg stirrede stift på hende og sagde: du må ikke slæbe på katten.
Og siden har hun faktisk ikke slæbt på den - hun har mest bare siddet og stirret på mig med småskræmte øjne.....

At klæbe tape på katten og grine af den - for fanden da. Hvordan kan det være sjovt - det fatter jeg sgu ikke. Sikke en disrespekt for katten.

Hvad vil du så anbefale? At jeg får ham skrevet på venteliste til børnepsyk?

[LeaW]

Det er nok ikke en mulighed....du kan jo også bare opdrage ungen.

Prøv at læse hvad jeg skriver. Der er masser af opdragelse - det er bare de færreste 2-årige, der fanger alt første gang de får det at vide.

[-HeidiZ-]

Og så kan jeg egentlig også godt undrer mig over, at det er dem som mener det er heelt okay at tegne på dyr, bliver ved med at nævne at det skulle være synd og mishandling, selv om os der synes det er forkert at tegne på dyr, slet ikke nævner dette??



LeaW: Du burde nok finde et andet hjem til hunden... Eller barnet!
Har selv pt. en hund i huset, som ikke har været blevet behandlet pænt af nogle satans unger. Og jo, den er mærket for livet!!

[Tigerbaby]

Nu er jeg en af dem der både har tegnet på hunden og sat tape på katten (nej jeg viklede den ikke ind i gaffa, jeg satte et lille stykke nemt aftageligt gammelt tape uden særlig meget klister på siden af det, og så rynkede den på skindet og tog det af med tænderne, men virkede ellers ikke trykket af situationen - jeg gjorde det vel fordi jeg synes det var sjovt, men nej jeg grinte ikke hysterisk af den, jeg smilte blot lidt for jeg er opdraget med at man ikke må grine af dyr).

Jeg har aldrig tænkt at det var ondt på den onde måde at gøre, for jeg oplevede ikke at dyret følte sig ydmyget eller mishandlet, men denne debat har fået mig til at tænke over om det nu var helt okay, og om jeg ville tolerere at mit hypotetiske barn gjorde det samme ved et hypotetisk husdyr.

Jeg tror jeg er blevet enig med mig selv om, at jeg nok ikke ville opleve det som en voldsom ugerning hvis det skete, men at jeg også ville fortælle barnet at det ikke var helt okay, og at jeg ikke så det ske igen.

Jeg tror ikke den hund på det billede har taget skade af at blive tegnet på, jeg tror heller ikke hverken mine eller Katrines katte har dybe psykologiske traumer fordi vi engang har sat et stykke tape på dem, men jeg synes måske alligevel ikke det er helt okay, sådan hvis jeg skal tænke nærmere over det...

Nå, virkeligheden er at mange mennesker gør ting ved deres dyr som jeg ikke synes er helt okay, men det her er for mig i den meget lette ende, og ikke noget jeg kan hidse mig rigtig op over.

[-HeidiZ-]

Tigerbaby: Er så ENIG med dig

[LeaW]

Og så kan jeg egentlig også godt undrer mig over, at det er dem som mener det er heelt okay at tegne på dyr, bliver ved med at nævne at det skulle være synd og mishandling, selv om os der synes det er forkert at tegne på dyr, slet ikke nævner dette??



LeaW: Du burde nok finde et andet hjem til hunden... Eller barnet!
Har selv pt. en hund i huset, som ikke har været blevet behandlet pænt af nogle satans unger. Og jo, den er mærket for livet!!

Vorherre bevares. Hunden har det fint - den opdager ikke engang, at han slår den (en 2-årig slår ikke ligefrem hårdt).

[LeaW]

Opdragelse....hvis ungen bliver ved med at lange hunden en på kassen.....det har jeg svært ved at tro.

Børn er ikke fatvage og normale børn i 2 års alderen kan godt forstå et nej.

Okay, så lyver jeg. Det forklarer jo også tingene bedre

Til det fremhævede: Som jeg allerede har skrevet, så ja, de kan sagtens forstå et nej. De er bare ikke altid i stand til at efterleve det. Det er sådan noget med kognitiv udvikling

[LeaW]

Nej du lyver da nok ikke....måske så god til at opdrage din unge....måske har ungen nogle brister!!!

En 2-årig, der kan styre sine impulser, har brister. Det kan min søn ikke - han er skam helt normal

[annetteB]

men jeg synes det er en disrespektfuld måde at lære sine børn at omgås deres dyr på.

Fordi der tegnes på hunden UDEN et erklæret pædagogisk sigte??


Igen:Er der nogen forskel ud fra HUNDENS synspunkt?
Hvis ikke, så er der vel ingen grund til alarm?

[Deerhunter]

Vores den ældste der bliver 3 år til februar har da enkelte gange langet hunden et par på hovedet. Det var nu ikke helt uden grund. Den huggede knægtens mad, hvilket han naturligvis var meget utilfreds med. Hunden så ud som om den udmærket var klar over den lavede gale streger, så den tog imod uden at blinke. De episoder afholder dem bestemt ikke fra at være de bedste venner i det daglige.

Knægten lærte samtidig at blive betydelige bedre til at passe på sin mad når rovdyret var i nærheden.

Jeg vil påstå at små børn ikke gør dyr ondt med vilje. Jeg vil også påstå at små børn yderst sjældent kan skade en hund, men småskrammer falder der altid af - til begge parter. Det må vel regnes til de erfaringer børn og hunde gør med hinanden uden der nødvendigvis skal sidde en flok pædagoger og psykologer der hyler i kor.

Det må også være nogle usædvanligt sarte hunde der her bliver beskrevet. Prøv at opleve en vildsvinejagt. Selv om hundene er forsynet med kevlarveste, er det uundgåeligt at de får skrammer, men det afholder dem bestemt ikke fra at stille op næste gang til en gang øretæver.

Vildsvin kan bedst sammenlignes med tunede panservogne på fire ben. Dér kan et barn overhovedet ikke være med.

Det nyeste stunt knægten laver med hunden, er at klø den på siden af halsen, så den sidder helt skæv og bagbenet spjætter i takt. Det griner han meget af og hunden er totalt ligeglad med om den er til grin - bare han bliver ved.