...Er det lidt overvurderet?
Jeg syntes oftere og oftere, at man ser på debatfora, aviser, på gaden, i kaffestuen etc, folk, der har mere travlt med at fordømme, istedet for at lige stikke en finger i jorden og mærke stemningen/baggrunden efter.
Jeg har tænkt rigtig mange tanker, også på den mindre pæne måde, om en del, men derfor siger jeg da ikke min mening højt, hvis personen sidder i en dyb krise.
Min mening kan nok vente til at personen/situationen er mere moden til det.
Er det en sjælden "varer" efterhånden, at man lige vejre situationen. -Eller er det vigtigste bare at komme frem med sit budskab? -Lige nu og her?
Det der med at stikke en finger i jorden
Re: Det der med at stikke en finger i jorden
Næh - jeg giver dig 100% ret, som jeg også har skrevet i "strigler er strigler" tråden.
BeritH
BeritH
Nej gud fri mig da vel om jeg skulle mene noget om det - offentligt!
Husk at jeg skal tituleres Deres Velærværdighed
Nu med egen kirke - frelse og syndsforladelse tilbydes mod mindre vederlag
Husk at jeg skal tituleres Deres Velærværdighed
Nu med egen kirke - frelse og syndsforladelse tilbydes mod mindre vederlag
Re: Det der med at stikke en finger i jorden
Er så enig!!!
-HeidiZ-
Ingen kvinde kan være så dårlig at hun ikke kan være en mands bedre halvdel.
Ingen kvinde kan være så dårlig at hun ikke kan være en mands bedre halvdel.
Re: Det der med at stikke en finger i jorden
Jeg synes det samme som HeidiZ.
Re: Det der med at stikke en finger i jorden
Jeg giver jer alle ret.
De bedste hilsener
Tina
Med datter, 3 heste, 2 hunde og 5 katte
Tina
Med datter, 3 heste, 2 hunde og 5 katte
Re: Det der med at stikke en finger i jorden
*rygklappermode on*
*rygklappermode off*
*rygklappermode off*
Præsident på livstid for Basse's Fanklub.
She who can pick a pun, can also pick a pocket.
Into the belly of the Beast. And out the demon's arse.
She who can pick a pun, can also pick a pocket.
Into the belly of the Beast. And out the demon's arse.
Re: Det der med at stikke en finger i jorden
Altså... det bliver da en kedlig debat, hvis alle bare klapper mig på ryggen.
Men da glad for jeg ikke er den eneste der har observeret tendensen.
Men da glad for jeg ikke er den eneste der har observeret tendensen.
Fotografering? http://www.bricksite.com/tija-foto
Re: Det der med at stikke en finger i jorden
Jeg er enig med BeritH
Venlige tanker
CXEC
"Den som spørger dumt, bliver ofte klogere end den, som tror at vide alt."
-Sokrates
CXEC
"Den som spørger dumt, bliver ofte klogere end den, som tror at vide alt."
-Sokrates
Re: Det der med at stikke en finger i jorden
Nåh, men så lader jeg være med at erklære mig enig med nogen som helst.
Jeg tror det kommer an på hvad målet er. Er du til stede for at passe ind og blive vellidt så er det nok en meget god idé lige at stikke den finger i jorden, men er du der for at skabe en debat eller "starte en fest" som nogen så smukt udtrykker det, så er det da ikke den rette vej.
Det gælder desuden både på internetfora og ude i virkeligheden.
Ude i verden synes jeg at det virker meget fornuftigt at stikke fingeren i jorden langt det meste af tiden. Det er nemmere at få en arbejdsdag til at fungere hvis folk tager lidt hensyn til hinanden og det hele er lidt rarere hvis folk også godt kan lide hinanden.
Når vi kommer til debatfora så er det ikke helt så enkelt synes jeg. Vi er her vel for at få en debat i gang og i langt de fleste tilfælde aner vi jo ikke om en anden debatør er lidt tyndhudet på lige netop det her emne fordi hendes mand er stukket af med en anden eller fordi hun engang mistede et barn.
Jeg synes ikke man bevist behøver at gå efter at provokere eller såre andre mennesker. Det er for det meste ret kedeligt at læse i længden og det er ofte den hurtigste og nemmeste måde at såre andre mennesker og det synes jeg ikke er noget mål i sig selv. Derimod synes jeg ikke at der er noget i vejen for at man fremfører en holdning som man ved er kontroversiel, hvis det virkelig er den holdning man har. Og hvis man er villig til at få den udfordret.
Det er de mennesker der tør og kan det der er de virkelig gode debattører som vi allesammen nyder at læse.
Jeg er ret glad for strigler fordi jeg synes vi har en ret stor koncentration af brugere herinde der virkelig er gode til at debattere. Som, for det meste, går efter bolden frem for manden og som ikke har noget problem med at få deres synspunkter udfordret. Det er da rart.
Vi har også et par stykker som godt kan lide at provokere bare for provokationens skyld og det er da også fint. For mit vedkommende lærer man hurtigt hvem der har den agenda og så tager jeg bare alt de skriver med et grand salt. For mig at se er de velkomne her, men det er ikke ret ofte jeg gider debattere med dem og det er ikke personer jeg får lyst til at lære bedre at kende. I virkeligheden finder jeg denne form for debat ret kedelig i længden. Jeg har ikke noget i mod at få udfordret mit syn, men hvis jeg sidder på forhånd og venter på at netop den og den bruger slynger et eller andet ud med det ene formål at provokere, så falder det ret hurtigt til jorden synes jeg.
Vi har endda et par stykker som ind imellem kammer over og bliver direkte ondskabsfulde. De kan ellers godt debattere på en pæn måde, men ind imellem rammer et eller andet dem dybere end det måske havde været tænkt og så langes der ud. Jeg indrømmer blankt at jeg er på vagt over for disse.
Sidst men ikke mindst er der nogen som er blevet lidt forfaldne til bare at erklærer sig enige med denne eller hin i stedet for at deltage i debatten selv. Det er noget vi allesammen gør ind imellem, men for nogen er det næsten blevet en signatur efterhånden.
Jeg ved ikke om det er fordi man føler sig lidt hæmmet blandt en masse virkelig gode skribenter eller om det er fordi man går lidt for langt i sit forsøg på ikke at såre eller provokere nogen. Uanset grunden synes jeg at det er en skam for det er bestemt ikke debatskabende og det er også en lille smule kedeligt at læse en masse enighedserklæringer. Det er måske at begrave hele hånden i stedet for bare at stikke den der finger lidt ned i jorden.
I det hele taget er det en balancegang. Jeg forsøger selv at deltage i debatten uden bevidst at gå ind og såre eller fornærme nogen, men heller ikke tage så meget hensyn at mit budskab drukner. Det sker jo så naturligvis at jeg alligevel får såret eller fornærmet nogen og så må man jo bare være parat til at stikke en undskyldning.
Jeg tror det kommer an på hvad målet er. Er du til stede for at passe ind og blive vellidt så er det nok en meget god idé lige at stikke den finger i jorden, men er du der for at skabe en debat eller "starte en fest" som nogen så smukt udtrykker det, så er det da ikke den rette vej.
Det gælder desuden både på internetfora og ude i virkeligheden.
Ude i verden synes jeg at det virker meget fornuftigt at stikke fingeren i jorden langt det meste af tiden. Det er nemmere at få en arbejdsdag til at fungere hvis folk tager lidt hensyn til hinanden og det hele er lidt rarere hvis folk også godt kan lide hinanden.
Når vi kommer til debatfora så er det ikke helt så enkelt synes jeg. Vi er her vel for at få en debat i gang og i langt de fleste tilfælde aner vi jo ikke om en anden debatør er lidt tyndhudet på lige netop det her emne fordi hendes mand er stukket af med en anden eller fordi hun engang mistede et barn.
Jeg synes ikke man bevist behøver at gå efter at provokere eller såre andre mennesker. Det er for det meste ret kedeligt at læse i længden og det er ofte den hurtigste og nemmeste måde at såre andre mennesker og det synes jeg ikke er noget mål i sig selv. Derimod synes jeg ikke at der er noget i vejen for at man fremfører en holdning som man ved er kontroversiel, hvis det virkelig er den holdning man har. Og hvis man er villig til at få den udfordret.
Det er de mennesker der tør og kan det der er de virkelig gode debattører som vi allesammen nyder at læse.
Jeg er ret glad for strigler fordi jeg synes vi har en ret stor koncentration af brugere herinde der virkelig er gode til at debattere. Som, for det meste, går efter bolden frem for manden og som ikke har noget problem med at få deres synspunkter udfordret. Det er da rart.
Vi har også et par stykker som godt kan lide at provokere bare for provokationens skyld og det er da også fint. For mit vedkommende lærer man hurtigt hvem der har den agenda og så tager jeg bare alt de skriver med et grand salt. For mig at se er de velkomne her, men det er ikke ret ofte jeg gider debattere med dem og det er ikke personer jeg får lyst til at lære bedre at kende. I virkeligheden finder jeg denne form for debat ret kedelig i længden. Jeg har ikke noget i mod at få udfordret mit syn, men hvis jeg sidder på forhånd og venter på at netop den og den bruger slynger et eller andet ud med det ene formål at provokere, så falder det ret hurtigt til jorden synes jeg.
Vi har endda et par stykker som ind imellem kammer over og bliver direkte ondskabsfulde. De kan ellers godt debattere på en pæn måde, men ind imellem rammer et eller andet dem dybere end det måske havde været tænkt og så langes der ud. Jeg indrømmer blankt at jeg er på vagt over for disse.
Sidst men ikke mindst er der nogen som er blevet lidt forfaldne til bare at erklærer sig enige med denne eller hin i stedet for at deltage i debatten selv. Det er noget vi allesammen gør ind imellem, men for nogen er det næsten blevet en signatur efterhånden.
Jeg ved ikke om det er fordi man føler sig lidt hæmmet blandt en masse virkelig gode skribenter eller om det er fordi man går lidt for langt i sit forsøg på ikke at såre eller provokere nogen. Uanset grunden synes jeg at det er en skam for det er bestemt ikke debatskabende og det er også en lille smule kedeligt at læse en masse enighedserklæringer. Det er måske at begrave hele hånden i stedet for bare at stikke den der finger lidt ned i jorden.
I det hele taget er det en balancegang. Jeg forsøger selv at deltage i debatten uden bevidst at gå ind og såre eller fornærme nogen, men heller ikke tage så meget hensyn at mit budskab drukner. Det sker jo så naturligvis at jeg alligevel får såret eller fornærmet nogen og så må man jo bare være parat til at stikke en undskyldning.
Don't blame gravity on me.. I voted for velcro!
Re: Det der med at stikke en finger i jorden
Nå, men jeg ventede faktisk med længsel på et indlæg som Dorthes.
Jeg er enig med hende ( )
Faktisk synes jeg især det der med at begrave hele hånden i stedet for bare at stikke fingeren i jorden vinder mere og mere indpas, og hvor er debatten så henne til sidst?
Jeg har også tænkt på om det kunne være fordi man føler sig hæmmet af de andre skribenter?
Men jeg gør det faktisk også engang imellem selv. Især når jeg egentlig ikke har det helt store overskud til at debattere en hel masse, men så alligevel har en eller anden ide om at det da nok ville være det flinkeste lige at smide en kommentar... og så kommer der nogen gange de der enighedssvar...
Det tror jeg faktisk jeg vil lade være med fremover... ! Det virker så falsk...
For mig er det at være uenig ikke det samme som at være fordømmende... og selvfølgelig kan man da synes det er skide irriterende hvis andre mennesker ikke lige kan se at netop den holdning og mening man har om tingene er den rigtige og den gode holdning. Men sådan er det jo ?! Vi kan da ikke erklære os enige i alt eller stikke en finger i jorden hver gang nogen udtaler sig... hvad nu hvis vi virkelig ER uenige?!
Så kan det da godt være at bølgerne kommer til at gå højt ind imellem...
Men jeg tror mest det er et problem for de folk der egnetlig bare skriver for at få bekræftet deres egne ord...
Katrine
Jeg er enig med hende ( )
Faktisk synes jeg især det der med at begrave hele hånden i stedet for bare at stikke fingeren i jorden vinder mere og mere indpas, og hvor er debatten så henne til sidst?
Jeg har også tænkt på om det kunne være fordi man føler sig hæmmet af de andre skribenter?
Men jeg gør det faktisk også engang imellem selv. Især når jeg egentlig ikke har det helt store overskud til at debattere en hel masse, men så alligevel har en eller anden ide om at det da nok ville være det flinkeste lige at smide en kommentar... og så kommer der nogen gange de der enighedssvar...
Det tror jeg faktisk jeg vil lade være med fremover... ! Det virker så falsk...
For mig er det at være uenig ikke det samme som at være fordømmende... og selvfølgelig kan man da synes det er skide irriterende hvis andre mennesker ikke lige kan se at netop den holdning og mening man har om tingene er den rigtige og den gode holdning. Men sådan er det jo ?! Vi kan da ikke erklære os enige i alt eller stikke en finger i jorden hver gang nogen udtaler sig... hvad nu hvis vi virkelig ER uenige?!
Så kan det da godt være at bølgerne kommer til at gå højt ind imellem...
Men jeg tror mest det er et problem for de folk der egnetlig bare skriver for at få bekræftet deres egne ord...
Katrine