Allerførst bliver vi inviteret ind i en stor amerikaner-campingvogn, hvor kaffe og sodavand serveres, sammen med aftenens program og en stribe fribilletter til os og familien. Dernæst starter den helt store rundvisning til samtlige dyr på pladsen. Først nogle hvide pudler i alle størrelser, søde rare og venlige, ejeren hilste på, men da mit brassilianske ikke er voldsomt, nøjedes vi med fagter og håndtryk. Dernæst en buldrende tyk buldog med snøften og logrende krop.
Så blev det elefanterne vi skulle se på. Vi havde selvfølgelig snakket lidt inden om mavefornemmelsen, men mente nok begge, at det var "piece of cake". 3 elefanter stod i et telt, heldigvis frie, og heldigvis med en snor omkring, der begrænsede publikums adgang. Ikke fordi jeg tror elefanterne gør noget, nærmere for at give elefanterne mulighed for fred og ro. Vand og hø i rå mængder, samt konstant mindst 1 person siddende vagt ved elefanterne, ved siden af brandslukkeren. Betryggende. Vi blev hevet under hegnet, frem til næste hegn, som også skulle forceres. "gå da ind og klap dem" blev der opfordret, og jo, vi måtte ind. Elefanter ér altså store, skal jeg hilse og sige. Men vi klappede, nussede og snakkede, det bedste vi kunne. Forsøgte at lokke med både græs og hø, men elefanterne synes jo det var meget sjovere at stjæle vore jakker, hive op i bukseben og binde snørebånd op. Men fredelige - det var de helt bestemt. Vor "guide" spurgte elefantpasseren om Ditte måtte hoppe op, og jamen selvfølgelig da, var svaret. Meeen, hvordan kommer man så lige op på en elefant, uden en stige. Det lykkedes, og med mig som fotograf, så det sådan ud:
Så gik turen rundt til alle heste, geder, en lama og et enkelt æsel. Alle stod pænt, havde hø og vand, og den allesteds nærværende brandslukker befandt sig også i stalden. Rolige heste, vi selvfølgelig helst så på en stor mark, men sådan er cirkuslivet ikke. Når de nu var cirkusdyr, så lignede det en rimeligt god tilværelse. Værre end burheste på mangt en dansk rideskole, har hestene det bestemt ikke.
Ind i manegen hvor luftakrobaterne øvede. Wow - helt op i teltet, rundt - op og ned, og jeg skal komme efter dig. Det var til både at blive svedt og forpustet af. Vi sad et stykke tid og kiggede, nød synet af en lille barmåset knægt på 1½ års tid, der allerede forsøgte sig som linedanser på barduner. Adskillige børn var i teltet, alle fik lov at deltage på en eller anden vis, og indrømmet, det er ubeskriveligt nemt at blive smittet af cirkuslivet.
Intet problem, ville vi og kunne vi, jamen så kunne Ditte og jeg da låne en campingvogn for nogle dage, eller en uge, om vi lystede. Nøj det trækker, men hvem passer hunde - høns og heste imens. Vi må bearbejde mænnerne. Allerførst kan vi jo starte med at invitere dem i cirkus i aften, på de plyssede bordeaux stole, det må da være et skridt på vejen
Men alt i alt en dejlig formiddag, hvor vi blev taget rigtigt flot imod, hele vejen rundt.
til cirkus Dannebrog
