Jeg fortalte vist for nogle måneder siden at jeg overvejede at prøve beroligende urter til Skipper, der er blevet lidt nervøs efter en trafikulykke for et par år siden. Da vi var i Herning stødte vi på Ashkim-damen, og jeg fik endelig investeret i et spand urter.
Dem har Skipperen så spist siden - med stor begejstring, og jeg synes han er mere rolig end før - han er den hest, han var før ulykken: Livlig og vågen¨og lidt af en tøsedreng, men ikke decideret nervøs
Nu ville jeg så lige lege Heartland, og prøvede at gå rundt til alle hestene med en håndfuld beroligende urter for at se, om heste virkelig selv kan mærke om de har brug for en bestemt slags urter. I så fald skulle Skipper og Fie æde urterne, mens Maggie og Morgana skulle sige nej tak.
Og det var præcis hvad der skete
Fie - den mest nervøse af mine heste - var faktisk helt vild med urterne, mens Morgana, der er den modigste, overhovedet ikke ville smage på dem. Maggie smagte på dem, men ville ikke have mere.
Det var sgu da lidt spøjst
I Herning købte jeg forresten også et næsebåndsskind med broderi til Skipperen - Mors Søde Dreng står der nu på hans næse
nå, det var jo et sidespring. Det var roepillerne, jeg kom væk fra igen.
Da jeg købte urterne, kom jeg til at grunde lidt over det der med at heste selv kan fornemme hvilke planter, der har brug for at æde. Hvis det passer, skulle jeg hilse fra mine heste og sige, at de IKKE har behov for roepiller
Selv om de har vænnet sig til at æde dem gennem flere år nu, levner de dem stadig, hvis der ikke er mere guf blandet i.
Så nu har jeg droppet de skide roepiller
Vit/min-pillerne bliver blandet med lidt havre og linamix, og så æder de ellers wrap, så de er lige ved at revne.
Fremover bliver der kun serveret roepiller for mine heste, hvis det er nødvendigt for at holde korn-mængden under de der 2,4 kilo om dagen
