Ja, jeg har læst på "Brasso" og "Silvio" flasken- men der skulle ret meget af det sidste til at få mit dåbskrus til at genopstå fra sin næsten arkæologiske sorte tilstand. Og en god del knofedt!
Men- nu skinner det også som katteskidt i måneskin.
Og det er faktisk lykkedes mig, at overbevise mig selv om, at jardiniéren ER af sølv- og ikke af tin! Wee! Den er nu bare ret besværlig at pudse med masser af jugenstil-snøller. Den er nu pletvis blank- men spørgsmålet ER jo så, om det er "patinaen", der ryger.
Den er faktisk antik...Af kobbertøj- skinner min "skatkiste" også igen. En lille kobbersag med messingbeslag, der ligner en skatkiste, hvorfor jeg bruger den som smykkeskrin. Nu med et nypoleret sølvarmbånd, der også har været sort i årevis.... Desværre er det for lille til mig.
Den billige portugiske kobberkande havde jeg bedre held med- men nu skinner den så meget, at den faktisk ligner det den er- noget billigt bras....
Også har jeg forresten vasket ALT mit nips- og af en person, der faktisk ikke kan lide nips- har jeg en utrolig masse....
Hvor kommer sådan noget, dog fra?! Findes der en nips-nisse..?Men kom med Jeres tip til at pudse ting og sager- især dem med snøller og gesvejsninger. Og hvordan undgår man at sætte pudsekræmsfingre- på de områder, der er poleret..? Og hvor tit polerer man stadset? Jeg husker fra min barndom, at jardiniéren og lysestagerne altid blev pudset op til fester. Men ikke at det var SÅ besværligt. Dengang var det jo sjovt at gøre den slags.
En meget flittig dag- men ren overspringshandling. Og av mine håndled. Men pænt er det da!
Min idé om et sæt- er noget i samme udformning- af hver sin farve. 