Begynderhest?

Her kan du snakke om al det, der ikke hører hjemme på de andre fora! Al den snak der plejer at løbe i Rytterstuen - det er her! Intet er forbudt - bare du følger dansk lov.
jolly
Posts: 12
Joined: Tue 22. Jul 2008 21:28

Begynderhest?

Post by jolly »

Jeg er nødt til at spørge Jer derude, hvad Jeres definition på en begynderhest er. Jeg står i den situation, at jeg for ca. 2 mdr. siden valgte at købe en 10 år gammel fjordhest, som skulle fungere som begynder-/lærehest for mig. Hun blev solgt som begynderhest, og er også sød at ride på. Hun står stille, når hun skal sadles op, have renset hove, og når jeg skal op på hende. Hun bider og sparker ikke. Er desuden totalt kold over for trafik.
Jeg har dog lige fra starten af haft en magtkamp. Hun er totalt ligeglad med mig og har ikke den mindste respekt for mig! Jeg er godt klar over, at hun skal sættes på plads, og det forsøger jeg også konstant at gøre, men hun vil alligevel indimellem s...... mig et stykke. Jeg har fundet ud af, at hesten har været møgforkælet af tidligere ejer og har fået lov til at gøre lige det, hun ville. Jeg står nu med denne meget viljestærke hest, der absolut ikke kan lide at blive irrettesat og ofte forsøger at løbe med mig, når jeg skal hente hende på folden. Temmelig frustrende og farligt, da åbningen til folden ligger ud til en vej, hvor bilerne må køre 80. Jeg er rædselsslagen for at hente hende ind, da hun ofte bakker tilbage og standser midt på vejen - nægter at gå videre. Hvis jeg så forsøger at give hende et lille klask med pisken, bakker hun totalt, og jeg er endnu mere frustreret og bange. Jeg har næsten hver dag en kamp med hende, som kan ende grueligt galt, og jeg havde ikke i min vildeste fantasi regnet med, at jeg skulle stå med sådan en viljestærk hoppe med stort H. Det jeg havde søgt, var en meget rolig hest, jeg i det daglige kunne magte at håndtere, som urutineret i hesteverdenen - ja, en hest, som jeg trygt ville kunne lade mit barn håndtere i det daglige.
Jeg har fået rigtig meget hjælp og gode råd af opstalderen, men jeg står alligevel alene med hesten næsten hver dag, da de selvfølgelig ikke står op og ned ad mig, når jeg er derude.
Hvis der stadigvæk er nogen af Jer, der er med her til sidst i indlægget, vil jeg høre Jeres mening om min nyindkøbte hest. Vil I mene, at hun med tiden bliver nemmere at håndtere, hvis jeg bliver ved med at irrettesætte hende, eller er hendes sind bare p.... stædigt, og vil hun altid være på tværs, hvis hun pludselig vil noget andet end det, jeg beder hende om?
Jeg går virkelig at overveje at købe mig en anden hest........men måske er jeg for utålmodig?

:mur:
User avatar
KatieKat
Posts: 8308
Joined: Sun 20. Nov 2005 17:14

Begynderhest?

Post by KatieKat »

Umiddelbart tænker jeg at hvorvidt hun bliver nemmere at have med at gøre på længere sigt mest handler om dig. Om det lykkes dig at finde melodien og få stablet noget respekt og lederskab på benene.

Jeg stod med mere eller mindre samme problem som dig for 6 måneder sigen. Min hest er ikke fra tidligere forkælet, men han er temmelig stor og havde minus respekt for mig. Jeg var ny og grøn og havde ingen som helst idé om hvad jeg kunne gøre for at forbedre forholdet så jeg ikke behøvede at være bange for min hest.

Jeg endte med at vælge mig en guru og gå i gang med at lære noget om simpel omgang med heste. Hvordan man danner et partnerskab, hvordan man sætter sig i respekt og hvordan man gør tingene på en sikker måde så man ikke kommer til skade.
Jeg fik hesten for at lære at ride, men det er først her over et år efter at jeg kan begynde på det, for nu stoler jeg på min hest og på mig selv og er ikke bange. Det gør hele forskellen for mig.
Don't blame gravity on me.. I voted for velcro!
User avatar
annetteB
Posts: 11902
Joined: Tue 29. Nov 2005 11:53

Begynderhest?

Post by annetteB »

Hvis du vil beholde hoppen, så tror jeg faktisk at du skal starte forfra med at lære hesten grundsignalerne igen: stop, bak, frem, til højre og til venstre.
:ide:

Fjordheste er ofte mere intelligente end gennemsnitshesten (min erfaring/fordom) så hun lærer det garanteret hurtigt, hvis du er konsekvent. Altså: vedholdende pres indtil udført øvelse - derefter omgående slip og ros.

Og altid samme hjælp til samme øvelse.
Hvis fx. et tilbagerettet træk i tøjlen skal betyde stop, så SKAL det betyde stop HVER eneste gang - og ikke noget andet hver anden gang, som fx "bøj halsen", "løft hovedet" eller "gør hvad du vil, jeg holder op med at trække i tøjlen om lidt"
:-)

Jeg tror nemlig ikke hun er hverken mere viljestærk, mere stædig eller mere respektløs end andre heste - men hun har givetvis nogle halvstore problemer med sit job som ridehest. Jeg gætter på at hun er mellem ét og tre af følgende punkter:

1) utryg fordi hun er i tvivl om HVAD du egentlig ønsker af hende når du trækker med hende eller rider hende.
(= en hest der ignorerer kommandoer eller gør noget andet end dét du tror du beder hende om)

2)bange for at forlade flokken
(=ballade, når i skal ud af folden, ud af stalden eller på anden vis væk fra "de andre")

3)har tidligere indlært nogle helt forkerte reaktioner fordi hun tidligere har opnået belønning herfor af andre ryttere - hvad enten dette er sket tilfældigt eller med vilje.

Om du har mod på dét eller hellere vil sælge hende igen (formentlig til lavere pris, da du jo ikke med god samvittighed kan kalde hende begynderegnet eller nem at håndtere) ved jeg ikke. Jeg ville nok kaste mig over genopdragelsen, men jeg elsker osse fjordheste.
:lol:
Enhver religion, der styres af gamle, ugifte mænd (ofte med fuldskæg), er en forbandelse for menneskeheden og uden tvivl en pestilens for gud.
User avatar
Glory
Posts: 1472
Joined: Sun 9. Jul 2006 11:36

Begynderhest?

Post by Glory »

Hvis jeg skal være helt ærlig, så lyder det som om du er bange for hesten.
Det kan den mærke og benytter sig tydeligvis af det.
Jeg tror desværre ikke på, at det kommer til at fungere, medmindre du får noget seriøst hjælp til at lære at magte hende i hverdagen.

Det er ikke en holdbar situation for dig, som du beskriver det. Det skal være en fornøjelse at ha´ hest, og det virker det ikke til at det er for dig pt.

Hesten lyder jo ellers perfekt i alle andre henseender, så det er svært at vurdere om du sådan generelt er for urutineret, til at stå med ansvaret for en hest helt selv, eller om hesten reelt er vanskelig.
Du skriver selv at du er urutineret i hesteverdenen - præcist hvor urutineret er du?

Pia
God, grant me the serenity to accept the things I cannot change, the courage to change the things I can, and the wisdom to hide the bodies of the people I had to kill because they annoyed me.
User avatar
Lone Beck
Posts: 7853
Joined: Thu 17. Nov 2005 15:16

Begynderhest?

Post by Lone Beck »

Det lyder som om hesten var flink da du købte den, og det kan den selvfølgelig blive igen med den rette håndtering.

Problemet er at en nybegynder ikke kan håndtere en hest uden hjælp - MEGET hjælp og god undervisning. Selv verdens mest velopdragne hest bliver besværlig, hvis den udelukkende håndteres af en helt uerfaren person.

Det er jo for sent at råde dig til at gå på rideskole i en periode inden du køber din egen hest.

Du kan vælge at sælge hesten, men lad så for himlens skyld være med at købe en ny, før du selv kan noget mere.

Du kan også vælge at klø på med den hest, du nu har. Men det kræver altså at du lærer noget. Du kommer ingen vegne med at give forrige ejer skylden, og du kan ligeså godt se i øjnene, at hvis hesten var flink og let håndterlig, da du købte den, var det ikke skuespil. Heste spiller ikke skuespil. Det gode ved dét er, at hesten kan blive ligeså flink igen.

Hvis du vil beholde hesten, skulle du måske flytte den til et sted, hvor du ikke skal trække den over en vej? Det er da en rigtig uheldig måde at starte samværet med hesten på hver dag.

Held og lykke med det.
Venlig hilsen
Lone den Anden

Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød
Lisbeth Sejberg

Begynderhest?

Post by Lisbeth Sejberg »

Det lyder som beskrivelsen af den fjordhest, min datter har.
Den er 16 år nu, hun lærte den at kende, da den var 9 år gammel.
Den havde heller ikke fået den helt grundlæggende respekt for mennesket som fører banket ind under den tykke pandelok og/eller så havde den gået på fold og lavet ingenting tilpas længe til at have glemt det.

Det fik hun da rettet op på, den havde bl.a.. en irriterende tendens til at vade rundt om sig selv på staldgangen, når den skulle ordnes og sadles op.
Hun startede med at låne den på en efterskole, hvor en tidligere elev lånte den ud til. Hun købte den så, da skoleåret var slut og havde da fået den til at forstå det elementære i "rolig opførsel på staldgang".
Nu flytter hun sig da fra side til side eller frem og tilbage med et enkelt tryk med en finger.
Mvh. Lisbeth
User avatar
Nina
Posts: 2289
Joined: Sun 25. Dec 2005 23:41

Begynderhest?

Post by Nina »

Men jeg magter ikke at læse indlæg uden linieskift eller pauser ...

Venlig hilsen
Nina
User avatar
Nina
Posts: 2289
Joined: Sun 25. Dec 2005 23:41

Begynderhest?

Post by Nina »

OK .. Nu har jeg læst teksten.

Jeg har haft et par stykker af "samme slags!. ;-)

"Sjovt nok" var det også fjordheste. :lol:

Jeg kan starte med "Ludvig"!

En møgforkælet knægt på 6 år.

Hans ejer var gravid de fleste af hans år hos hende - og red ikke .. men han fik da småkager hver gang ejeren hilste på ham på folden - hvor han forøvrigt gik som alenehest.

Vi lånte ham mod at betale kost og logi og evt. dyrlægeregninger - da de skulle flytte til et sted, hvor man ikke må have heste.

Vi skulle vare bruge ham som hygge- og selskabshest - og ville gerne tilkøre ham.

Han blev tilkørt :mikkel: - men "selskabshest" var han ikke!!

Han opdelte folden (som var stor) - mellem ham selv og hopperne - og så vallakkerne på den anden side...

Dvs.: Hopperne kunne få vand - men ikke græs - og vallakerne kunne få græs - men ikke vand ...

:ehh:

Forøvrigt bed han som en anden arrig gorilla, hvis vi ikke havde "småkager" med ud til ham - når vi bare skulle "hilse" - men dét blev han vænt af med - da vi aldrtig havde noget med - og han oplevede, at vi ikke var "foderautomater". :-)

Han var også meget stædig, når han skulle på tur - men nogle volter rundt på vejen - når han ville retur - viste vejen frem .. SÅ sjovt er volter nu heller ikke. *s*

Men efter nogle måneder blev han afvænnet med at bide, da han opdagede, at vi ikke var foderautomater - og han blev sq sød nok.

Hans "kusine" .. dét MÅ det have været - kom fra en hestehandler - og havnede her ... pga. en opstalder ...

HUN var sq speciel!!!

Ejeren turde ikke at sætte sig op på hende - og jeg følte nu heller ikke nogen trang!!!

Men flyttes fra den ene fold til den anden - skulle de to fjordbassr jo ...

Jeg var alene hjemme og ville lige klare det enkelte "stunt" .. herregud - at flytte et par heste?? :heidio:

OK - Ludvig blev trukket ca. 60 meter til en anden fold - hvor imens hoppen gik totalt amok!!! (Mangler en MEGET sprællende hysterisk hoppe-smiley!!)

Jeg fik lukket Ludvig ind på den nye fold - og måtte SPÆNE tilbage til Tulle (som fjordhestehoppen så fantastisk idérigt hed) ....

Men hun var ved at gøre skade på sig selv - bare for at komme med ...

OK - UD med hoppen - og stilede mod den fold, hvor Ludvig var "installeret" .. Men

AK!!! Hjernen var død på "Tulle"!!! :doed:

Hun fes rundt - og hørte ikke en skid på mig!!

Hun var ved at trampe mig ned flere gange - og stilede faktisk slet ikke imod Ludvig?

NÅ - men jeg fik grimeskaftet ind i gabet på hende - for dét plejer da at hjælpe - når fornuften ryger ad H til ...

NOPE!!!

Svinet forsøgte at trampe mig ned - JA NU var jeg efterhånden sur!

Jeg fik "cirklet" hende hen imod løsdriften, hvor jeg vidste, at der stod en gammel "forlængst glemt - næsten" kørepisk ....

Jeg var nu udmattelsen nær - men jeg fik fat i kørepisken - som jeg forsøgte at true hende med - baskende foran næsen på hende ...

Effekt? ... INGEN!!!

Nå - men i små cirkler - og med faktisk slet ingen kræfter tilbage - så fik jeg hende omsider ind i folden til Ludvig ....


PYYYHHAAA!!!!!!

Jeg satte mig lige på en bænk op måtte lade min krop og mit sind falde til ro ...

Det er det værste, jeg til dato har oplevet hjemme på min egen matrikel!

Men et par dage senere blev jeg hånet af et par hestefolk ....

En gammel mand, der har handlet og haft med heste i 50 år - Han grinte af mig - og hesteejeren selv .. Hvor BLEV jeg da bare mobbet!!

Jeg havde gjort alting forkert!!

Men - 2 uger senere - skulle "Tulle" sælges, da hesteejeren blev "træt" af hende - og samtidig skulle en anden hest afleveres først i Hundested ...
(Heste-ejeren lånte vores trailer) ...

Da den første hest blev læsset at - så gik "Tulle" afmok - og sprang linen - og røg ud under bommen i vores trailer -...

"Tulles" ejer rendte efter hende - og fik fat i tovet - men kunne ikke holde hende ... Fik dog viklet rebet rundt om et træ - og råbte: "HJÆÆÆÆÆÆLPPP!!!"

Han vejer omkring 90 kg - og kan dog trodsalt lægge lidt mere vægt bag - end mine ca. 50. *s*

Dét var en længere historie - men jeg blev SÅ selvfed over - at selv "gamle hestemennesker" - og selvbestaltede "kendere" - som har nedgjort mig - kan krybe til korset.

Venlig hilsen
Nina
User avatar
Nina
Posts: 2289
Joined: Sun 25. Dec 2005 23:41

Begynderhest?

Post by Nina »

PS .....

Jeg ville forøvrigt sige - inden tankerækken løb af med mig ...

Det KAN lade sig gøre at opdrage på uartige heste - selv fjordheste - :lol:

Man skal bare have god tid og tålmodighed!

Ludvig er et godt eksempel - han blev blid som et lam overfor mennesker!!!

Han havde bare et "hingste-gen" - der ikke var så selskabeligt over for vallakker - og mine er til den blide og rare side. *s*

Det er et valg!

Og valget er DIT!

Venlig hilsen
Nina
User avatar
Ms Strangefield
Posts: 1561
Joined: Thu 28. Feb 2008 16:29

Begynderhest?

Post by Ms Strangefield »

Jeg "holder selvfølgelig" med atengstedt her.

Men jeg får altså tics i øjenkrogene når folk skriver "banket det ind under den tykke pandelok" og deslige.
De fjordheste jeg har mødt har været mere forvirret, stressede, ulykkelig og fortvivlede end de fleste varmblods som går under betegnelsen "tændte". Folk mistolker det bare som værende stædige, dumme (og kampheste :viben: ) og respektløse. Men fordi de kan være lidt klodsede(undskyld) at se på og reagerer lidt anderledes, så får de disse mildt sagt tåbelige mærkater.

Næ hvis jeg var dig, så ville jeg have ONDT af den lille hest. Den er snotfortvivlet og aner ikke hvad det er du vil med den. Så selvfølgelig går den fra dig, tramper på dig og nægter at gå. Det er dens form for "flugt".

Det lyder selvfølgelig frygtelig afskrækkende, men det kan fikses. Få du nu en god træner ud til at hjælpe DIG med hesten. Ikke en der skal træne hesten, men en der skal træne DIG, så du kan blive bedre til have med hesten at gøre.
http://thehorrorhorseshow.blogspot.com
Post Reply