Nu med ny mave

Her kan du snakke om al det, der ikke hører hjemme på de andre fora! Al den snak der plejer at løbe i Rytterstuen - det er her! Intet er forbudt - bare du følger dansk lov.
User avatar
Annibl
Posts: 242
Joined: Sun 2. Mar 2008 00:09

Nu med ny mave

Post by Annibl »

Logger på her til aften og der er næsten 1400 indlæg siden sidst! :-o Det er da lidt vildt. Gad vide om der står noget interessant i nogle af dem eller jeg bare skal springe over. :hhansen:

Nå, men egentlig vil jeg bare lige fortælle, at jeg nu har fået en ny mave. Det føles faktisk helt okay indtil videre. Kan huske at der var nogen der spurgte ind til det, da jeg nævnte det tidligere. Jeg fik i mandags en gastric bypass, der skal hjælpe mig til et varigt vægttab. Kom hjem i går og har det rimeligt okay. Ihvertfald okay nok til at hænge her på nettet klokken lort. Det straffes nok i morgen. :mettebo:

Glæder mig til at smide en helvedes masse kilo de næste mange måneder. :linski: Og når det så er sket, så skal jeg transformeres fra ponymor til rytter igen. :atengstedt:
Knus fra Anni
User avatar
HHansen
Posts: 6997
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:01

Nu med ny mave

Post by HHansen »

Der skal nok være nogle af de indlæg der er interessante - ihvertfald er der altid nogen der er sjove, og løber totalt af sporet :hhansen:
Det er nemlig det fede ved Strigler.

Velkommen tilbage og held og lykke med vægttabet - og med at komme til at ride igen.

Jeg skal også til at ride lidt igen.. men jeg valgte den nemmere løsning: Istedet for at tabe mig skifter vi datterens pony ud med en hest :jeanie:
Mvh

-Helle

--------------------------------------------------------------------------------
I can manage without the bare necessities - it's my luxury I cant do without!
Kokjo

Nu med ny mave

Post by Kokjo »

tillykke med den veloverståede operation - har du lyst til at fortælle lidt om forløbet, så vil jeg gerne læse med.
User avatar
Stimata Doamna
Posts: 6496
Joined: Wed 20. Dec 2006 11:58

Nu med ny mave

Post by Stimata Doamna »

Tillykke med den nye mave! Jeg håber, at det virker :-)
Venlig hilsen
Randi



Riding ... the art of keeping a horse between you and the ground
PiaK

Nu med ny mave

Post by PiaK »

Jeg har en bekendt der har fået den operation for 5-6 mdr (der begyndte hun ihvertfald at tabe sig, meget) siden...
Man kan ikke kende hende, hun er dælme blevet lille...

Vil tro hun vejede ca 120 - 140 kg før, og nu? Ca 60, det er heldt vildt, og lidt *uhyggeligt* at en man kender kan ændre sig så meget, at man faktisk ikke helt kan gendkende hende.
:ehh:
PiaK

Nu med ny mave

Post by PiaK »

Glemte helt :roed:
Tillykke, og jeg håber du bliver rigtigt glad for din nye mave :sanne:
User avatar
Annibl
Posts: 242
Joined: Sun 2. Mar 2008 00:09

Nu med ny mave

Post by Annibl »

Fortæller gerne. :hhansen: Synes nemlig det er dejligt at få lov til at aflive nogle myter, dræbe nogle fordomme og kvæle nogle tabuer. :heidio:

Nogle vil gerne holde sådan en operation for sig selv, fair nok, for rigtigt mange tænker om fede mennesker, at de er uden rygrad, dovne osv. Sådan tænker jeg (vi?) ikke altid selv. Jeg har mødt mange medfølende: nåååårh, når jeg har fortalt at jeg skal operereres. Det kunne ikke ha' været mere misforstået. ;-) Jeg har selv valgt at være meget åben. Jeg kan jo ligesom ikke skjule at jeg er mere end velpolstret og at jeg nu begynder at tabe mig ret kraftigt (formentlig). Gider ikke stå og blive spurgt om slankekure, men gider på den anden side heller ikke høre om at det er en nem løsning, for det er det ved gud på ingen måde! :loneb:

Jeg blev henvist i april 2007 og har dermed haft en langt forløb ift. hvad andre oplever. Jeg blev syltet i Århus, blev arkiveret lodret, taget op igen, sendt til undersøgelse og endelig godkendt og omvisiteret til Mølholm i Vejle.
Var til forundersøgelse i januar og skulle herefter tabe 8% inden min operation i mandags. Det lykkedes godt og vel endda. :jeanie:

Selve operationen går kort sagt ud på at det meste af mavesækken skæres fra og syes sammen (intet bliver fjernet), mens tyndtarmen bypass'es op til den nye mavesæk. Effekten er at der ikke kan optages så meget næring (= tilskud af diverse vitaminer m.m. resten af livet), at der ikke kan spises så meget af gangen samt at der ofte opleves intolerance overfor sukker og fedt.

Jeg havde et godt forløb. Stille og roligt, søde personaler på Mølholm, god information og især god tid. Det var en dejlig oplevelse. Vågnede op med lidt smerter, men fik 2 inj. og så var jeg flyvende. :hhansen: I gevaldigt godt humør, fik sms'et rundt, var tørstig, fik senere lov at komme op og gå og var godt kørende hele eftermiddagen, nærmest hyperaktiv. Så røg "morfinrusen" og jeg fik ondt, blev træt og det var en træls aften og nat. Sov dårligt.
Blev hentet af mine forældre tirsdag før middag - Mølholm udskriver efter 1 døgn - og var hjemme hos dem om eftermiddagen. Trængte bare til at komme helt hjem til mig selv, og det kom jeg så tirsdag aften. Har været alene herhjemme, mine piger har været hos deres far, men kommer hjem i morgen.

Har næsten ikke ondt længere. Havde rigtigt mange spændinger i nakke/skuldre, ondt i ribbenene og slem sidesting, men smertestillende har kunnet tage det meste, så jeg har haft det godt det meste af tiden. I dag på 4. dagen mærker jeg næsten ikke noget til det. De pumper luft ind i maven under operationen og det er den luft der som regel giver de værste smerter - ved mig sidesting når jeg går. Har også kunnet mærke når jeg skal drikke, at det er lidt ømt men også det er ved at være væk.

Den første uge er jeg på ren flydende kost. 2. uge most-blendet mad og 3. uge må jeg forsigtigt begynde på alm. mad, med restriktioner. Det er svært at få nok at spise og drikke! Utroligt. :lol: Det lader til at jeg har været heldig at undgå de værste komplikationer, selvom der sagtens kan nå at ske meget endnu. Det værste er lækager ved tarmene. Der er tilfælde med mennesker, der er alvorligt syge pga. det, desværre. :-(
Knus fra Anni
User avatar
CXEC
Posts: 9091
Joined: Mon 21. Nov 2005 14:26

Nu med ny mave

Post by CXEC »

Jamen tillykke med et godt overstået forløb.

Jeg undres over denne her:

[quote:44af2075c5]De pumper luft ind i maven under operationen og det er den luft der som regel giver de værste smerter - ved mig sidesting når jeg går.[/quote:44af2075c5]

Hvorfor gør de det?
Venlige tanker

CXEC



"Den som spørger dumt, bliver ofte klogere end den, som tror at vide alt."
-Sokrates
User avatar
Annibl
Posts: 242
Joined: Sun 2. Mar 2008 00:09

Nu med ny mave

Post by Annibl »

De pumper luft ind fordi det er en kikkertoperation og ikke en åben operation. Jeg har kun 5 mindre huller i flæsket, 4 forneden og 1 foroven. Så for at have plads til at operere på pumper de luft ind i bughulen (tror jeg). Ikke al luften kommer ud igen og det sidder og trykker i op mod en måned iflg. mine papirer.

Har lige været ude og gå hele 6-800 meter og fik næsten ikke sidesting. :lol:
Knus fra Anni
aribeth

Nu med ny mave

Post by aribeth »

Jeg håber du bliver glad for din nye mave og dit nye liv.

Men betyder det så, at du aldrig mere kan spise lige hvad du har lyst til?!
Eller de mængder du har lyst til?!


Katrine
Post Reply