Er dyr vigtigere end mennesker?

[Jhez]

Jeg føler nogle gange når jeg læser tråde på diverse heste-fora at det er vigtigere at dyrene har det godt end at mennesker behandles godt.

Alle skriger op, hvis en hest bare måske ikke bliver passet godt nok. "Send den til kiropraktor" eller "Har du ikke tilkaldt dyrlæge endnu!!!" Eller "Ring til dyreværnet NUUUUUUU!" Nogle gange synes jeg reaktionerne er noget hysteriske. Ærlig talt.

Men hvem er der for at tage sig af mennesker i dette land? Efter over 1 år i "systemet" som ramt af depression og nu endelig på vej ud af det morads er det gået op for mig at vi lever i et land, hvor selvtilstrækkelighed er blevet dagens orden.

Hvis jeg var en hest, så havde der været nogen, der havde tilkaldt dyreværnet. Eller måske slagteren (her skulle have været en ironisk smiley, men jeg kan ikke finde en, der passer helt).

Mishandling af dyr er forfærdeligt. Ingen tvivl om det. Men er vi blevet til en gruppe af mennesker, hvor dyr er vigtigere? Hvor det er vigtigere at tage sig af hunde i Grækenland end at se efter om naboen har det godt?

Tjah. Det var så bare min morgensang idag...

[Glory]

Good point :askepot:

Pia

[gukuvi]

Også herfra en :askepot:

Gunni.

[HHansen]

Jeg husker endnu med gru en debat der var på HN - hvor størstedelen af skribenterne ville redde egen hest og eller hund ud af et brændende hus, FØR de reddede et fremmed menneske ud samme sted fra. :-o

Jeg kan simpelthen ikke forstå hvordan man kan sætte dyr højere end mennesker i den sammenhæng. Jeg kan godt forstå at man ønsker at redde sin hest. Men hvordan kan man leve med sig selv hvis man ignorerer et menneske i nød?

Jeg synes det er sørgeligt at man går mere op i dyrevelfærd end i at der findes mennesker der ikke kan forsørge deres børn.
Og det selvom jeg gerne selv vil være dyreven...

[aribeth]

Jeg husker også godt den tråd du skriver om Helle, jeg synes det er chokerende og uhyggeligt at folk kan tænke mere på dyrs velfærd end hvordan deres medmennesker har det.
Dette er selvfølgelig ikke ens betydende med at man skal se stort på manglende dyrevelfærd.

Katrine

[Glory]

[i:71da2605d9]det er vel ikke for meget at gøre for sine dyr?? [/i:71da2605d9]

Overhovedet ikke, men det er ikke helt sådan jeg forstår Jhez´s indlæg. Hvis man har været i "systemet", eller på en eller anden vis haft behov for hjælp som menneske, så kan man i mange tilfælde komme til at kigge langt efter den....
Jeg var selv chokeret, over den behandling - eller rettere mangel på samme, jeg fik i forbindelse med en depressionagtig ting.
Det er der ikke rigtigt nogen, der reagerer på - man må bare gå og lide og holde hovedet oven vande som bedst man kan, indtil det blir´ ens tur (i mit tilfælde efter mere end ½ år).

Men i tilfælde af, at folk kører forbi en hest som ser skidt ud, eller hører om nogen som ikke tar´ godt vare på deres dyr, så står folk nærmest i kø for at melde eller hjælpe eller klage eller skælde ud.
Hvilket i mine øjne er rigtigt godt!! Selvfølgelig skal man reagere...
Man kunne måske bare godt ønske sig den samme entusiasme og handlingskraft, når det gælder mennesker, som ikke har det godt.

MHT. til det med at redde sine dyr før et fremmed menneske - puha, så må jeg godt nok indrømme, at jeg tror jeg ville ha´ hovedfokus på mine dyr.
Uden at kunne sige det med 100% sikkerhed - det er bare sådan jeg føler, når jeg lige tænker situationen :roed:

Pia

[Anja]

Grundlæggende mener jeg ikke at man kan redde dyrene før man har reddet mennesket - her tænker jeg nok mest på den globale skala, udryddelsestruede dyrearter.

Jeg indrømmer ærligt, at jeg ville skyde den sidste sibiriske tiger, hvis jeg havde 8 sultne børn derhjemme og en eller anden tilbød mig penge nok til at jeg kunne se en vej ud af elendighede på kortere eller længere sigt.

Ved at hjælpe mennesket til at få et tilpas godt liv, tøj på kroppen, en uddannelse og mad på bordet, booster man også det menneskelige overskud til at bevare jordens dyr og sørge for egne dyrs velfærd.

På det nære plan, synes jeg bestemt at jeg er god ved mine dyr (eller mit dyr), men der er dog grænser for hvor langt jeg kan og vil gå, jeg ville ikke bruge 18.000.- i dyrelægeregninger på min kat, den ville være "lagt i seng" lang til før 5000.- grænsen, men det handler vel i bund og grund om økonomi og etik.

Grunden til at så mange går op i dyrevelfærd, er at vi lever et liv hvor der er penge og tid til den slags... At det så nogle gange er lige i overkanten, er en anden diskution - man kan godt dyrevelfærde sit dyr til elendighed.

Jeg synes især jeg ser hunde der er udsat for misforstået kærlighed med snotforvirrethed til følge.

Valget mellem at redde et dyr eller et menneske ud af et brændende hus er, for mig, ligetil, altid mennesket frem for dyret.

Jeg kan slet slet ikke forstå den omvendte situation.

[annetteB]

[quote:dd75362c30]Jeg var selv chokeret, over den behandling - eller rettere mangel på samme, jeg fik i forbindelse med en depressionagtig ting.
Det er der ikke rigtigt nogen, der reagerer på - man må bare gå og lide og holde hovedet oven vande som bedst man kan, indtil det blir´ ens tur (i mit tilfælde efter mere end ½ år). [/quote:dd75362c30]

Og så skal du endda være glad for du ikke er et BARN. For børn med depressionssymptomer er ventetiden hos en børnepsykiater for tiden over 21 måneder.....medmindre ungen tager sig sammen og udviser nogle selvmordstendenser, for da og først da kan de blive rykket frem til akutlisten.
:-o
[quote:dd75362c30]Men i tilfælde af, at folk kører forbi en hest som ser skidt ud, eller hører om nogen som ikke tar´ godt vare på deres dyr, så står folk nærmest i kø for at melde eller hjælpe eller klage eller skælde ud.
Hvilket i mine øjne er rigtigt godt!! Selvfølgelig skal man reagere...
Man kunne måske bare godt ønske sig den samme entusiasme og handlingskraft, når det gælder mennesker, som ikke har det godt. [/quote:dd75362c30]

Hørt.
:askepot:

På den anden side står jeg sgu osse med røven solidt placeret mellem to stole, nå jeg en gang imellem overværer noget-noget på den menneskelige front, som nok kunne trænge til et grundigt eftersyn - det er faneme SVÆRT at gribe ind i de tilfælde!
MEGET sværere end det er at tage hånd om et umælende dyr.
Jeg har ikke NÆR de samme skrupler vedr. om jeg nu gør tingene VÆRRE i den sidste ende ved at blande mig osv, når det drejer sig om et dyr, som når det drejer sig om mennesker. Især mennesker i andre menneskers vold.
:ked:

[CXEC]

Ja, sådan er det vidst desværre. Det er da ærgerligt synes jeg. De fleste eller i hvertfald mange tænker: mig mig mig!

[Glory]

[i:6365eb6d15]På den anden side står jeg sgu osse med røven solidt placeret mellem to stole, nå jeg en gang imellem overværer noget-noget på den menneskelige front, som nok kunne trænge til et grundigt eftersyn - det er faneme SVÆRT at gribe ind i de tilfælde!
MEGET sværere end det er at tage hånd om et umælende dyr.
Jeg har ikke NÆR de samme skrupler vedr. om jeg nu gør tingene VÆRRE i den sidste ende ved at blande mig osv, når det drejer sig om et dyr, som når det drejer sig om mennesker. Især mennesker i andre menneskers vold. [/i:6365eb6d15]

:askepot: :askepot: :askepot:

Jeg er sgu´ da også totalt dobbeltmoralsk, på det punkt :roed:
Jeg synes også, at det er sværere at gribe ind, når det er et menneske...
Men det system, som skulle hjælpe i sådanne situationer (og som har den fornødne viden, og de rigtige hjælpemidler), fejler da virkeligt også i en skræmmende grad.

Pia