Stress

Her kan du snakke om al det, der ikke hører hjemme på de andre fora! Al den snak der plejer at løbe i Rytterstuen - det er her! Intet er forbudt - bare du følger dansk lov.
Post Reply
User avatar
MinnaN
Posts: 4643
Joined: Sun 29. Jan 2006 13:00

Stress

Post by MinnaN »

Manden min er ved at gå ned med stress. Hans krop gir ham alle signaler til at han skal trappe ned eller sygemelde sig.
Det er arbejdet, mig med mine bækkensmerter, rengøring, indkøb og det at Marcus snart kommer ud i verden.

Irriteret tyktarm, flere voldsomme astma anfald, farer hurtigt op overfor børnene/mig, træt hele tiden og en hel masse andet.
Lægen har sagt at hun gerne udskriver en sygemelding på 14 dage. Jeg mener han SKAL tage imod den. Og det med KYSHÅND!

Men vil han? Nej, der er kollegerne at tage hensyn til, der er kunderne, der er mig og så mener han guderne hjælpe mig at han selv kommer i sidste række. Lytter hans chef? Njaeh, de har jo alle travlt i afdelingen, så han må jo bare arbejde over i weekenden. Hvad i hede hule HEL er det for en holdning?

Jeg har mest lyst til at slå manden min med en stegepande, binde ham til sengen, finde 5 meter reb frem og snøre ham til som en rullepølse et eller andet der får manden til at geare ned. :smaek: :brok: :mur:

Det er ikke nok at de har fri mellem jul og nytår og han får 14 dages barsel. Jeg vil sgu ha en mand som ikke går ned med stress. Der er ikke nogen der takker ham for at knokle sig til et post traumatisk stress syndrom eller hvad det nu hedder. Der er kun en der passer på ham (okay, to) og det er ham selv (ogmig).

Hvordan får jeg manden min til at se at det han laver er forkert?
Det gør heller ikke sagen bedre at jeg har enormt dårlig samvittighed fordi jeg ikke kan en SKID hjemme :mur:
Jeg hader at være hjælpeløs!!! Svigermor hjælper mig med rengøring idag. Det har også kun været 2 måneder siden sidst. :-?
Det håber jeg hjælper lidt på stressniveauet og at vi har alle tingene til Marcus.
For hede hule Hel da.

Nogen der har nogen tip til hvordan man håndterer en stædig mand?
Præsident på livstid for Basse's Fanklub.
She who can pick a pun, can also pick a pocket.
Into the belly of the Beast. And out the demon's arse.
User avatar
CXEC
Posts: 9091
Joined: Mon 21. Nov 2005 14:26

Stress

Post by CXEC »

Enig med June! Du skal bare have ham til at lytte nu. Tru evt. med at du går ned?!? Fortæl ham hvor vigtigt det er at Marcus har begge sine forældre og at begge helst skal være sunde OG raske når han kommer til verden.

Hey, hvad ligner det 14 dages barsel? Det er diskrimination og i strid med EMRK art. 14! Det vil vi ikke finde os i.

Cyber kram

C
Venlige tanker

CXEC



"Den som spørger dumt, bliver ofte klogere end den, som tror at vide alt."
-Sokrates
User avatar
99E
Posts: 8010
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:33

Stress

Post by 99E »

Du vælter ham omkuld og lægger ham i benlås (eller aflåst sideleje, eller hvad du nu kan) og siger at hvis ikke han SELV ringer til lægen førstkommende hverdag - gør DU.

Og så gør du ham klart at hvis HAN gerne vil være en familie med DIG (og Marcus) kan det KUN lade sig gøre hvis han får en sygemelding. NU.

Kort sagt: Du nøjes ikke med at male Fanden på væggen. Du indfanger denne "Fanden" i levende live og sømmer ham op på væggen under skrig og skrål - og forklarer manden, at Fanden kun kan komme ned, hvis man kaster en sygemelding efter ham.
- Ninie.

It's not the size of your rope - it's how you wiggle it!
User avatar
KatieKat
Posts: 8308
Joined: Sun 20. Nov 2005 17:14

Stress

Post by KatieKat »

De 14 dages barsel kan jo være af egen fri vilje. Det er jo ikke alle mænd der ønsker lang barsel.

Hvad du kan gøre for at hjælpe manden ved jeg ikke Minna. Jeg håber du hitter på noget så han tager sin situation alvorligt.
Don't blame gravity on me.. I voted for velcro!
Pauillacine
Posts: 266
Joined: Thu 22. Jun 2006 16:59

Stress

Post by Pauillacine »

[quote:ac98118cfc="June"]Du maler fanden på væggen!!

- og får naboen til at bekræfte at det ér fanden der sidder der!

Samtidigt skal du være i flertal for at overbevise ham om at det er ok at han gearer lidt ned - også på jobbet!

Måske ville det hjælpe om du tog en snak med hans chef ?? ( det har jeg gjort en gang)

June[/quote:ac98118cfc]

Jeg er enig med June.

Men ikke i sygemeldingen, det er ikke sikkert at det løser noget at sidde derhjemme; det kommer an på hvad der tricker hans stress.

Min afdeling har igennem det seneste år bevæget sig i en stejl kurve ned i det rene stresshelvede.
Pt. har 3 været sygemeldt, den korteste i 3 måneder, en tilbage on-off, og den sidste er sidst set i sommer.
Den heldige, der er tilbage, kan fortælle at det har været enormt svært at komme tilbage, trods at både han og vi andre er udsat for psykologstøtte, omstruktureringer (af den gode slags) og flere hænder til at hjælpe.
On-off-fyren har gået som løve i buret derhjemme, og har udelukkende været hjemme, da stressen har sat sig fysisk. Han synes IKKE det har hjulpet ham at være væk fra os andre, det er en verden hvor der handles hurtigt, og så er det ikke fedt at følge det på mail cc-basis.

Min psykologsamtale lærte mig, at der er 3 måder at håndtere stress på.

Først mærker man efter hvad der skaber stressen.
Det kan være alt fra en hjemmesituation der knager, økonomi, personer der tricker qua deres altid negative holdning, for meget arbejde, besvær med at sige fra, manglende selvtillid... ALT.

1) Leve med det; indrette sig, så det bliver tåleligt.
2) Ændre situationen, feks. gennem dialog (højlydt hvis det er nødvendigt).
3) Finde sig et andet job.

Jeg kan afsløre at 1 er den nogenlunde stabile vej ud af arbejdsmarkedet. 2eren er den 'man' synes er god, og 3eren kan kun anbefales hvis 2 er prøvet.

...teoretisk i hvert fald.

Held og lykke med din mand Minna, det er dejligt at hans læge tager det seriøst, men skidt at jobbet ikke gør :smaek:

Han skal nok rydde op i sit liv, og finde ud af hvad han har ressourcer til - jeg droppede feks. netsider i en periode, og prioriterede at få kløet min skimmelhest bag ørerne.

Pas godt på ham.
Post Reply