Læse hinandens breve

[annetteB]

´´jeg mener lige præcis om man tiltager sig retten til, at læse den andens breve, bare fordi man er gift´´ Nååååh! Nej, jeg tiltager mig ikke retten til at læse Mandens breve, bare fordi vi er gift. :shock: Men jeg forstod rent faktisk dit spørgsmål som ´´LÆSER du de breve som i dagligdagen kommer til din mand´´ - og dét gør jeg da ofte!?!? Men ikke i smug! :wink: Skulle der komme et brev til ham en skønne dag, som han IKKE gav mig et resume af - eller langede over bordet til mig for at spare stemmebåndene - men derimod læste i enrum og/eller GEMTE meget omhyggeligt, netop for at jeg IKKE skulle læse det - ja, SÅ ville en eller anden form for ´´lortedetektor´´ med sikkerhed begynde at ringe! :mrgreen: Jeg ville næppe KRÆVE at få lov at læse bemeldte brev - eller for den sags skyld SNIGE mig til at gøre det. :roll: Men jeg ville HELT sikkert ´´indkalde til krisemøde´´ og fortælle om mine observationer og de konklusioner de ledte mig til. :( Det ville jeg forresten OGSÅ gøre (indkalde til krisemøde, altså) om jeg af vanvare havde læst et hemmeligholdt brev med ´´kriminelt´´ indhold :shock: - hvilken nytte er viden til, om man ikke også kan HANDLE efter den!?!? :mrgreen:

[Dorte Hansen]

99E: Hvorfor er det så at du ikke er venlig og imødekommende overfor eks´en? Hun har vel egentlig ikke gjort dig noget? Jeg synes det er lidt fattigt, ikke at kunne møde en pige med venlighed, fordi hun engang HAR været kæreste med ham man selv har nu! Tag mig det ikke ilde op, for det er blot fordi jeg ikke kan forstå det.

[99E]

Jegb tror, det er der irrationaliteten spiller en vis rolle?

[Dorte Hansen]

Jamen hvis man nu godt ved det er irrationelt, hvorfor så ikke arbejde med sig selv.... Jeg synes mere det lyder som jalousie... Det må da ikke være rart at opføre sig irrationelt. Jeg er ikke i tvilvl om at du 99E er et velbegavet menneske, det er jo derfor det undrer mig... Måske er det fordi jeg ikke selv lider af jalousi (gudskelov, for jeg har bekendte der virkelig lider). Det må da være muligt at bekæmpe disse følelser, når man er velfungerende og godt begavet? Er det virkelig så svært? Jeg ved godt jeg går tæt på med mine spørgsmål, men jeg er født nysgerrig, og vil gerne høre om de mekanismer der sætter ind, når det grøn-øjede monster dukker op?