Hjælp, jeg bliver frelst!

[JulieT]

Hader I ikke sådan nogle idioter, der tror, de har set lyset? Nu er jeg kommet godt i gang med The Birdie Book, og er blevet reduceret til en hjælpeløs tilskuer mens frelstheden langsomt æder min rationalitet og erstatter den med et nyt, lallende lykkeligt syn på tilværelsen. Jeg skal aldrig mere være uenig med min hest, for hesten har altid ret, og så er der jo ikke så meget at rafle om :idea: Det er som om alt hvad der hidtil har været cool omend uforklarligt imellem Loubét og mig pludselig er blevet forklaret og sat ind i en sammenhæng hvor det bare giver MENING. Jeg fristes til at løbe ud på Kildegårdsvej iført et sandwichboard med teksten ´´Jorden går under i morgen´´ og vie mit liv til det evangeliske arbejde mens mit røvskæg langsomt bliver længere og mit tøj rådner og falder af. Jeg har set et lys. Det er frygteligt. Jeg kan ikke fordrage folk, der har set sådan et. Men det er så fint et lys at jeg ikke kan lade være med at kigge. .... Aaaargh! Julie

[Lone]

Før du forsvinder helt fra jorden -og svæver ud i den evige frelste lykke, iført hvid jakke med armene overkors........KUNNE du så overtales til, at fortælle os en lille smule om det der gør dig så lykkelig? Bare så vi kan følge lidt med?

[Pauillacine]

Hej Julie. Nu bliver jeg jo helt nysgerrig. Da jeg er jydenærig, så vil jeg helst overbevises grundigt inden jeg investerer i en ´´bog´´ med så sært et navn.... Er der copyright på skidtet, eller kan du lække en illustration eller to til os? Ellers må du gerne beskrive en af ´´aha´´erne i nøje nidkære vendinger, så vi ligeledes kan finde ud af om vi skal investere i endnu en hesterelateret ting - og derefter kunne findes rendende rundt i varierede dele af det ganske land med lalleglade - og ikke mindst - frelste smil. Mvh Pauillacine

[Godzilla]

JAAAAAA, Julie, lad os høre mere. :) :) :) Jeg elsker at føle mig lykkeligt frelst (det holder som regel ikke så længe) :( Var lige inde og checke, og ser at det er Bennett som har skrevet den. Den må vist købes. :!:

[JulieT]

Jo ser I.... hehe... vi frelste elsker jo at prædike, så jeg fortæller GERNE. The Birdie er en metafor for hestens fokus. Alt hvad hesten gør styres af dens Birdie. Hvis hesten f.eks. står og sover, og man kalder på den og rasler med en pose gulerødder, så er det første, der sker, at hestens Birdie letter fra sin plads på hestens pande (eller 7. chakra om I vil) og flyver over til posen med gulerødder. Hesten har brug for altid at være hos sin Birdie eller på vej imod den. De er forbundet med en usynlig snor, som hesten vil gøre hvad som helst for at undgå at bryde. Derfor vil hestens krop følge sin Birdie hen til gulerødderne. Først fokuserer den på målet med det ene øje og det samsidige øre, dernæst drejer den hovedet, halsen, ribbenene sættes i sving og hele hesten vender front mod sin Birdie og følger 'snoren' hen til gulerødderne. Hvis der så kommer en trold springende ud af posen i stedet for en gulerod, bliver hestens Birdie bange, og vil flyve sin vej hvorpå hesten MÅ følge efter. Den kan ikke gøre for det. Den SKAL være sammen med sin Birdie. Når vi bliver uvenner med vores hest, er det som regel fordi vi er kommet til at ride den væk fra dens Birdie. Måske har vi glemt Birdien hjemme i stalden hos hestens bedste ven. Måske er Birdien fløjet sin vej fordi vi mødte en traktor, og vi er kommet til at mase hesten videre uden at vi har fået Birdien med. Så må hesten tage affære for at blive genforenet med sin Birdie. Den KAN ikke andet. Enten bukker den os af og løber hjem (eller hen) til sin Birdie. Eller den vender rundt og tager os med hjem til Birdien. Måske er snoren så stærk at den kan tåle at blive strukket hele vejen ud til vores mål, men vi kan mærke hvordan hesten bliver mere og mere uvillig jo længere den kommer væk fra sin Birdie. Når vi så er på vej tilbage til Birdien, bliver hesten SUPER-lækker at være på Den går fremad, den er ligeudrettet, den har ørerne prikket fremad. Den er glad, for den er på vej hjem til sin Birdie. Hvis hesten bliver bragt i en situation hvor den ikke kan genforene sig med sin Birdie... f.eks. hvis den igen og igen bliver tvunget/manipuleret op i traileren selvom Birdien er udenfor eller hvis en ufølsom men teknisk dygtig rytter rider så langt væk fra birdien, at snoren knækker.... så bliver hesten nødt til at sluge sin Birdie for at den ikke skal slippe væk igen. Hesten bliver indelukket, apatisk, livløs... cowboys kalder en sådan hest for 'shut down'. Nå... man kan lære at styre hestens Birdie, så man kan kalde på den, og ikke skal blive ved med at ride hele vejen hjem til foderrummet for at hente den :-P Det gøres ved hjælp af forskellige teknikker, som diskuteres i bogen. [img:8bebdd9ac6]http://www.equinestudies.org/knowledge_base/images/woody/woody_013.jpg[/img:8bebdd9ac6] Dette billede er taget fra ESIs hjemmeside, og billedteksten forklarer, at hestens Birdie og rytterens Birdie flyver sammen ude foran dem :-) Desuden indeholder The Birdie Book et kæmpe fotogalleri, som viser heste og mennesker i forskellige situationer med Bennetts analyse af hvad hestens ansigt og kropssprog siger om forholdet mellem dem. Der er rigtig mange helt fantastiske billedserier bl.a. af heste i det øjeblik de finder ud af hvad mennesket vil have dem til. Det lyder måske lidt mystisk med den Birdie, men man skal huske at den kun er en metafor. Jeg er nok blevet frelst, men jeg ved godt at der ikke i virkeligheden sidder en Birdie i håret på min hest :idea: Birdieteori ligger faktisk meget, meget tæt op ad de holdninger og værdier, jeg i forvejen havde i forhold til min hest. Men når det hele pludslig bliver sat i system og sammenhæng, kan man jo bruge det til en hel masse, som før var umuligt :-) Det er ikke *HMS* som vi kender det i DK. For selvom vi længe har fået tudet ørerne fulde af *tillid* og *respekt* er det for det meste stadig kun hestene, der forventes at levere disse varer. Mennesket fortsætter imens med at behandle deres ridedyr med mistillid og respektløshed. Hvis hesten ikke vil som mennesket, er det fordi den tager fejl. Så skal den bare lære hvem der er *alfa* og så kan den ellers indordne sig. Bennett starter med at genetablere menneskets tillid til og respekt for hesten... den tillid og respekt, man havde dengang man ikke var så *klog* på dem. Hun argumenterer så for, at resten vil komme af sig selv. Hun hævder, at hestens naturlige tilpasningsevne og nysgerrighed gør, at vi ikke behøver at være dens *ledere* Vi kan nøjes med blot at være dens lærere... det er da en smuk tanke, som jeg glæder mig til at undersøge nærmere. Nå... jeg skal ud at lege med heste *GG* Mvh Julie

[Godzilla]

Genial metafor!! :D Jeg må fluks have fat i den bog. :idea: Når jeg ser min Pytte (æsel) være ude af stand til at ´´se´´ mig, har jeg netop denne fornemmelse af, at han ´´leder efter sig selv´´ i situationen (kan ikke finde et bedre udtryk). Æsler er lidt anderledes end heste. De har mere tendens til ´´shut down´´ end flugt, så får de det der fjerne udtryk og ´´fryser´´ (den berygtede stædighed) , når de ikke er med. Når de så har overvejet lidt, ´´vågner´´ de op igen, og så kan vi komme videre. Den Birdie-teori er da lige præcis en beskrivelse af det der sker med dem. Især Pytte som er meget sky, og ultra sensitiv, ´´forsvinder´´ ved det mindste pres udefra. Det kræver netop at man har en uendelig tålmodighed til at lade æslet ´´samle´´ sig, og finde sit fokus, hvis man skal arbejde med dem. Jeg tror at æslets notoriske stædighed, er dens uvillighed til at komme væk fra sin Birdie. Æsler lader sig ikke uden videre koste rundt med :!:

[JulieT]

Ben

[JulieT]

Ja, det går jo godt.... jeg har problemer med at poste. Julie

[Pauillacine]

Det lyder da fedt Julie. Du har næsten fået mig til at smutte på Amazon og finde dimsen, så jeg kan lære Silles birdie at kende, for det er den jeg skal have fat i kan jeg forstå. Jeg kan godt lide at man kan opnå finere samspil med hesten, og det uden specialfarvet tov, som man forsøger at hypnotisere hesten med ved at slynge det i copyrightede mønstre i luften.... Jeg kan også godt lide at en af grundpillerne i hesteforståelsen er at hesten skal have lov til at være nysgerrig, for det bruger jeg selv. Min hest kan godt løse de fleste af dens problemer, det behøver jeg ikke gøre for den. Er bogen en decideret ´´snakkebog´´, eller er vi ovre i løsningsmodeller? Og så glæder jeg mig til du kan poste igen Julie, så vi kan høre meget mere om birdier :D Mvh Pauillacine

[JulieT]

Hej igen, Paucillacine, The Birdie Book kan du vist nok kun købe gennem ESIs hjemmeside på [url=www.equinestudies.org]Equine Studies Institute[/url] Der er ikke rigtig nogle løsningsmodeller i den (som jeg har fundet, i hvert tilfælde). Bennett er jo meget *anti-metode* (ligesom jeg selv er) og hun lægger stor vægt på at det er forholdet mellem hest og rytter, samt rytterens intention, der er afgørende for om tingene fungerer. Der er en del visualisering ... f.eks. at man skal forestille sig at man *skyder* sin egen aura af og bruger hestens hals som affyringsrampe :?: :idea: :shock: :P så dens birdie flyver med fremover og man får den berømte ligeudretning. Løsningen er vel egentlig altid den samme. Sørg for at hesten er sammen med sin Birdie - hvad enten det betyder at man bliver hos Birdien eller at man lærer at kalde den til sig. Lad være med at bringe hesten i en situation hvor den skal vælge imellem dig og Birdien. For så vil Birdien enten vinde eller hesten vil tabe. Sørg for at hesten altid er OK. Mvh Julie