Lider du af jalousi

[Lone]

Eller hengiver du dig med fryd til denne forkætrede følelse? Er jalousi tegn på kærlighed? Er det bare magtsyge og ejer-begær? Er det kun usikre mennesker der er jaloux? Er det sundt? Usundt? Bør man bekæmpe det - eller tøjle det - hvordan gir det sig udslag? Kan I klare at manden flirter med andre? Hvisker i andre kvinders små nydelige ører? Danser tango med tilbageholdt åndedrag med naboens kone? Tar på ferie med vennerne? Lyder henført glad, når han snakker om andre kvinder - kollegaer, købmanden, lægen, borddamen? Er I bare helt cool omkring det hele - eller syder I at indestængt, flammende jalousi - eller udlever I det med kaffekopskast og smækken med dørene? Gør jalousi jer begærlige ( you know) eller køler det jer helt ned? Syvhundredesytten spørgsmål fra Lone - som naturligvis har magt over sig og tingene og derfor sjældent indrømmer at hun lider af versionen: [align=center:b539e95eeb][color=red:b539e95eeb]indestængt, flammende jalousi [/color:b539e95eeb] :evil: :evil: :evil: - men kun ved særlige lejligheder....[/align:b539e95eeb] Og DET gir sig udslag i streng selvbeherskelse - jeg kunne aldrig flippe ud, råbe og skrige af jalousi - men jeg er god til at nedgøre ´´fjenderne´´ - kvæle dem i arrogant venlighed ( ´´dumme lille du´´), samt lynhurtigt aflæse DERES svage punkter - som jeg så sarkastisk smilende serverer indpakket i verbal pigtråd, mens jeg foregiver at være VENLIG...... :twisted: - indtil de flyder henad gulvet i menneskelig fornedrelse og tilintetgjorthed..... Rør ikke noget der er mit... :evil: Usselt - men sandt. [size=18:b539e95eeb][color=red:b539e95eeb]- Grrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrr !!!!!![/color:b539e95eeb][/size:b539e95eeb]

[Dorte Hansen]

Ejer nemlig ikke den grimme følelse....... Men jeg ved den er grim, for når jeg har været gravid, bliver jeg efter 4 mdr. fuldstændigt uberegnelig af jaluosi.. :evil: Ellers er jeg heldigvis ganske uden jalousi. :D Jeg forstår ikke følelsen???? Jeg har en del venner og bekendte der lider voldsomt, og har levet i et forhold med en mand der var fuldstændig besat af jalousi. DET VAR IKKE SJOVT !!! :evil: Manden min, kan en sjældent gang imellem blive en smule jaloux, men det er ikke noget jeg mærker til, da han nægter at give efter for følelsen. Det er nok meget heldigt, da jeg har flest venner af det modsatte køn, og må indrømme at min bedste og nærmeste ven, er en eks.... :roll: Jeg er også meget flirtende, og kysser og krammer meget med mine venner.... Jeg er bare i den heldige situation, at manden min også har udviklet dybe venskaber med mine ´´gutter´´. :shock: Manden min, kan bare drøne i byen, alt det han vil, det rører mig ikke. Jeg plejer gerne (storgrinende) at fortælle alle der gider høre det (og også dem der ikke gider :oops: ) at der bare er 3 ting min mand skal huske hvis han skal på ´´grisebassen´´! 1: Brug beskyttelse. Kommer han hjem og smitter mig med noget, er det UUUUUD! 2: Hold mund med det, og vær diskret! Jeg gider ikke være hanrej, men hvis der er den mindste chance for at det kunne komme mig for øre, skal det komme fra hans mund!!!! 3: dæk mit behov først! Jeg ville blive fuldstændig tosset, hvis han ikke kunne ordne de hjemlige pligter, fordi han havde ordnet andre først! Det er kun halvvejs en spøg! Hvis han virkelig lavede noget, så måtte jeg jo gøre op med mig selv om jeg ville miste alt det gode vi har sammen, eller se i øjnene at jeg måske ikke har mistet noget ved hans lille ´´udenoms-put´´.. Men det er jo svært at vide, når man ikke ved!

[Anja]

Nu er jeg selv en lille bitte smule, nogle gange, ret ofte selv ret flirtende. Helt uden at være klar over det, måske :shock: Jeg elsker at flirte, det er dejligt :-) Jeg er absolut ikke jaloux anlagt, bliver lidt smigret hvis piger viser kæresten interesse :-) Synes dog på det seneste, at det er andre mænd der har vist ham interesse - Hmmm, tager mig til næsen og ser spekulativ ud :mrgreen: Jeg er simpelthen ikke en person der kan tillade mig at være jaloux, ej heller besidder jeg trangen og/eller evnen. Puha jeg er hellig, hva??? :mrgreen: :oops:

[annetteB]

Mhhhmm!?! Dén var svær??! :oops: Er jeg jaloux?? I en grad så jeg - eller måske snarere mine omgivelser - ligefrem LIDER under det?? :wink: Naah. Almindelig dagligliv gør mig ikke jaloux. 8) Jeg véd dog heldigvis bedre end at forpeste både min og min elskedes hverdag med ubegrundede mistanker, ævl, kævl, og gamle aviser. (jeg gør ihvertfald mit bedste i slig henseende) Det er forresten også ALT for anstrengende og fører kun sjældent noget godt resultat med sig. :roll: Desuden er jeg FREMragende til at underholde mig selv, hvorfor jeg intet har imod, at Manden min dyrker andre interesser end hjemmelivet med undertegnede. 8) (hvis jeg vel at mærke informeres på forhånd om arten og omfanget af benævnte interesse, så jeg kan afstemme mine forventninger korrekt til virkeligheden. Ex:en interesse, der IKKE som først oplyst vil dreje sig om een månedlig aften, men snarere 3-5 månedlige aftener, samt et ubestemt antal lange weekender. :roll: ) I mit kærlighedsliv og det tilhørende kønsliv er jeg derimod jaloux - og sikkert også besidderisk til det urimelige.(jeg VIL bare ikke dele! Hrmpf! Bliv mig fra livet med de frigjorte ideer om at dele ud af overfloden! :evil: ) Jeg er ædende, indædt, og irgrønt jaloux, om jeg (tvi den tanke!) får noget konkret at have det i. :evil: Med et efter hukommelsen gengivet citat fra bogen ´´Ægget og Jeg´´ af Betty McDonald, så er jeg ikke ganske fremmed for Bettys nabokone Mary's reaktion, da hun tog tog manden på fersk gerning i høet med en malkepige:´´Hun rendte en høtyv i røven på han ud fra devisen, at så kunne dét vel være ham en lærestreg. Dét blev det: han døde af blodforgiftning 14 dage senere, og Mary var en stund lidt langt nede - men hun hævdede dog senere hen, at hun ville have gjort det igen, om situationen havde været den samme´´ :twisted: Dog ynder jeg snarere en ISKold, sylespids og sarkastisk stilet som med overlæg placeres imellem ribbenene på BÅDE mand og malkepige - gerne camoufleret som den RENESTE og skæreste sukkerdryppende venlighed! :twisted: (...efter at have raset ud i enrum eller overfor en udvalgt ven. :cry: :evil: :cry: ) Desværre er jeg efterfølgende ikke mere god af mig, end at jeg lader stiletten SIDDE i såret...og drejer den rundt ind imellem...indtil rædslen, raseriet og jalousiens grønne flammer endelig begynder at miste pusten...og der er GOD træk i min jalousi-kamin, om der først er tændt op!! :oops: Det er således ALDELES anbefalelsesværdigt IKKE at give mig grund til at blive ´´berettiget´´ jaloux! :wink: Men derudover er jeg ufatteligt nem at omgåes! :lol:

[Godzilla]

Jeg er ikke særlig jaloux anlagt, men deler ikke mand med andre, med mindre forholdet er kørt i sænk, og på vej til opløsning. Første gang jeg oplevede at en af mine exer. havde en anden, var jeg meget ung, og troede nærmest at jeg skulle dø. Jeg blev SÅ depressiv at jeg ikke kunne foretage mig noget som helst for at redde situationen. (det gjorde han så?) :roll: Men jeg kan sagtens opleve sådanne små stik af jalousi løbende. Hvis jeg bliver overset for længe. Hvis jeg føler mig skubbet væk. Hvis nærheden ikke er der i en periode, osv. Så bliver jeg ked af det, og jaloux på det som fjerner min mand fra mig. Det skubber til en kæmpe ensomhedesfølelse i mig, som jeg frygter. :( Jeg har haft en kæreste engang, som var meget jaloux, sådan rigtig irrationelt. Det ødelagde vores forhold. Jeg kunne simpelthen ikke holde ud at blive anklaget for alle de uhyrligheder, hans hjerne udtænkte at jeg foretog mig. Manden blev fuldstændig skudt i roen, når jalousien greb ham. :evil: Det der med at komme med iskolde, pigtrådsindpakkede, venligt anbragte bemærkninger, kan jeg overhovedet ikke finde ud af. Hvis jalousien rammer mig, bliver jeg bare dybt ulykkelig.