Når man føler noget ØV

[Dorte Hansen]

Med henvisning til min tråd om at være cool, Kan jeg så fortælle at den veninde der er mest forarget over mig, har en jævnaldrende datter! Min datter har fået p-piller i snart 3 år (startende som kur for nogle meget stærke mens-smerter), hvilket min veninde også var meget fortørnet over..... Min veninde, har nægtet sin datter p-piller med begrundelsen, at hun ikke måtte dyrke sex før hun var 18....... Denne datter, skal idag på hospitalet og have en abort!!! Moderen er meget vred, og datteren meget ulykkelig! Jeg har så ondt af den stakkels pige, men alligevel er der en lillebitte svag stemme indeni der siger: Ha, så var jeg da mere ansvarlig som mor!!!!! ØV, jeg føler mig så lav ved at have den tanke, men kan ikke helt slippe den. Det skal siges at moderen, er MEGET forstokket, hendes børn må INTET... Og det er altid dem der kommer galt afsted, udpumpning, gang på gang, forsøg med hash og ekstasy, og nu en abort..... Jeg har forsøgt at tale med moderen om det, men hun lukker af, for jeg er jo dybt uansvarlig i hendes univers! ØV ØV hvorfor er jeg så nedrig i mine inderste tanker???

[HHansen]

Kender godt den der fornemmelse.... Man har ikke LYST til at føle sådan - men alligevel dukker den op engang imellem... den der ´´HA! jeg VIDSTE jo at det jeg gør er det rigtige!!!!´´ Og det er jo ikke fordi man ønsker ulykke for andre - men hvis emnet HAR været diskuteret og man sidder med en fornemmelse af at den anden er helt galt på den - ja så dukker tanken jo op når man får beviser for at man havde ret. Tror det er meget menneskeligt at føle sådan. Og stakkels unger din veninde har. Trist at der findes forældre med den holdning :-(

[Godzilla]

Du er ikke nedrig, bare et menneske. :wink: Og konen [u:ebbbede594]kunne [/u:ebbbede594]jo prøve at glo ud af øjnene, så hun ville opdage at vi lever i år 2005!! :evil:

[Anja]

Jeg tror næppe, at der findes et menneske på denne jord, der kan se sig fri for at have tænk; ´´det sagde jeg jo´´, fra tid til anden. Som kommentar til din historie kan jeg kun sige. Siden hvornår har forbud virket på normalt fungerende teenagere? De er jo netop i løsrivelsesfasen og stiller derfor spørgsmålstegn ved de regler de bliver påbudt derhjemme, ikke at de nødvendigvis er særligt fornuftige i deres spørgsmål, men det er jo en læringsprocess, der er svær at gennemskue og afkode :-) Udover det, så er det jo i alderen 17-20 at kroppen er bedst indstillet til at føde børn rent biologisk, så det ville da være underligt, hvis ikke hormonerne samtidig begynder at give hjernen impulser om at et aktivt seksliv er ved at være ganske aktuelt. Hormoner kan og vil ikke lade sig stoppe, så at tale med ungerne om netop beskyttelse er langt mere effektivt end at forsøge at modsætte sig urinstinkterne, du taber med garanti, hvilket denne historie så klart vidner om. Glæd du dig over, at du var fremsynet nok til at tale med din datter og gøre noget aktivt, det kommer til at gavne hende langt bedre hele hendes liv. jeg synes godt du med god samvittighed kan læne dig tilbage og sige; ´´sagde jeg det ikke nok!´´

[Camilla...]

Stakkels stakkels pige, at hun skal have sådan en snæversynet mor. Det er netop den slags forældre der gør at der er så mange aborter blandt teenagere. Det er tidspunkter som disse der gør at jeg ville ønske at der var sexualundervisning for forældre også. Det er en øv følelse at sidde med især når man ved at hvis hun bare havde lyttet istedet for at have så travlt med at fordømme dig, så ville det stakkels pigebarn have været forskånet for denne følelsesmæssige rutchetur. Velkommen til den virkelige verden til den mor :evil: Camilla

[Jeanie]

I min sparsomme fritid arbejder jeg med anbragte piger....Piger der ikke kan fungerer i det virkelige liv, da deres forældre har være nogle ligegyldige mennesker, og givet dem lov til alt, eller pigerne har været ligeglade med deres forældre og deres bekymring om dem. Flere af disse piger, har ved flere lejligheder givet udtryk for, at de har savnet retningslinier i forhold til hvad de har måtte og ikke måttet. Det er en svær balancegang, at opdrage vores børn til et fornuftigt livsyn, da det ikke bare drejer sig om reglerne indefor hjemmets fire vægge, men også om reglerne i det samfund vi lever i. Vi lever i et ´´børnedyrknings Samfund´´...børn er med til alt, delagtig gøres i alt og spørges til råds om alt. Hvordan var det nu det var da vi var børn ?? Idag kan man end ikke få en medarbejder, der er villig til at undvære sine børn i arbejdstiden, nej nu skal arbejdsgiveren tage hensyn til de enkelte børnefamiliers nærmest individulle behov. Vi får derfor på den måde nogen børn og unge, der oplever en misforstået oppasning og servicering fra forældre siden, der gør dem forkælede og uselvstændige. MEN...sådan er det ikke i alle familier heldigvis, for så vil jeg nødigt være her om 30 år, for så er landet styret af en bunke forkælede møgunger ! Der skal være rammer for hvad de unge må og ikke må, det nytter ikke noget, at man bare giver los, og lader dem afprøve tingene i blinde, uden at kende konsekvenserne heraf. Jeg har taget mange snakke med Jacqueline igennem tiden om både hint og dint, og jeg fornemmer, at resultaterne af disse åbne snakke , er ved at bære frugt, i den positive retning. Hun er ikke den der har fået lov til alt, tvært imod, men vi har ´´arbejdet´´ ud fra tesen ; ´´ Der ska være noget at glæde sig til når du fylder sådan og sådan ´´...Hun fik eksempelvis ikke lov at sove sammen med kæresten før hun var 16...hvorfor ?...Jo hvorfor skulle hun, jeg fik ikke selv lov...sådan blev det også her. Hun har ikke protresteret, trods det veninderne har måtte alting før hende, men hun har ofte tilkendegivet, at jeg nok har ret i mange af mine teorier, da hun kunne se hvordan det gik dem der ´´måtte´´ det hele. !! Og dem gik det ikke altid lige godt ! Og der er det så jeg kan sige ´´ Der kan du bare se jeg fik ret´´- og retten til at sige dette har vi alle !! Vi skal huske, at vi ikke kan OPDRAGE vores børn til at møde Samfundet, men vi kan ruste dem, ved at give af de erfaringer vi selv har gjort os undervejs...intet liv er identisk med et andet !! Vi kan give dem redskaber til at klare sig, og vi kan kun håbe at de ikke render i dårligt selskab, eller at de formår at stoppe op og tænke sig om. Den pige der idag får foretaget et Abort, vil bære dette ar på sjælen resten af livet ( ved hvad jeg taler om )...Hun har nok lært noget !- Men hvad var det lige hun ikke forstod da hendes mor gav hende forbud ? Eller er det fordi der mangler åbenhed i deres forhold til hinanden.?? Ved det ikke men Dorthe du er i din gode ret til at sige ´´ Jeg vidste det´´, uanset din opfattelse er den samme som min, eller andres !...Kan i se forskellen ?? Vi er ikke ens, men vi mener i den sidste ende nok det samme allesammen....ligegyldihed i forhold til vores børn, er der vel ingen der vil have skyld for !!??

[Anja]

Jeanie: Selvom du forbyder dit barn at sove sammen med en ven/kæreste af samme køn, er du jo ikke sikret, at de ikke går i seng med hinanden. Jeg mener også at det er vigtigt med konsekvens og regler under opvækst, ingen tvivl der. Men når det gælder unges seksualitet, mener jeg det er bedre at forebygge end at forbyde. Børn skal ikke være med til at tage alle beslutninger i hjemmet, slet ikke når de er så små, at de ikke kender til konsekvensen af et valg. En 2årig mener jeg ikke skal bestemme hvilken slags youghurt der skal købes, det er alt for uoverskuelig en opgave og i virkeligheden også alt for abstrakt. Selvfølgelig har barnets opdragelse gennem opvæksten meget at gøre med hvordan barnet bliver som teenager, et godt opdraget barn vil man formodentligt stole mere på som teenager, da den fornuftige opdragelse/dømmekraft vil ligge bagerst i hjernen og ulme :-)

[Jeanie]

Jamen Ose ! Jeg forbød det heller ikke, hun fik bare ikke lov !!...At hun så måske har gjort det ..hmmm...ja det ved jeg så ikke ! Men jeg kan kun håbe på, at det hun så har lært fra mig ( opdragelsen ) er kommet hende til gode, og at hun har den i baghovedet, når hun gør et eller andet jeg ikke skal vide om....for selvfølgelig gør hun da det...Men håber så at jeg har rustet hende til at stoppe op og tænke sig om...andet kan jeg ikke gøre..bare håbe !!

[Dorte Hansen]

Der er jo stor forskel på ikke at tillade at unge sover sammen, og på at forbyde et 17 års pigebarn at dyrke sex..... Jeg tror ikke på at det er nødvendigt at udstede forbud mod alt muligt, hvis man fra børnene var små, har lært dem respekt. Jeg tror på at jeg har opdraget mit yngel, så godt at jeg ikke behøver at strø om mig med forbud. Vores 15-års søn(16 om mindre end en mdr.), har en kæreste, som han har været sammen med i 1 år nu.....Hun overnatter her, og det er der i min verden intet galt i! De sover i hver sit rum endnu, og sådan bliver det til hun har nået den lovlige alder! Det er de fuldt ud indforstået med, men de har gjort ´´det´´, og fordi de er trygge ved os, fik vi det at vide, for de skulle jo bruge noget beskyttelse, og spurgte mig til råds! Havde jeg dér valgt at sige, det må i ikke, kunne det jo have været hende der skulle have en abort nu. De er meget fornuftige om det, og respekterer at de skal sove adskilt indtil decemder, hvor de begge er gamle nok til at gøre det...... Det største problem, med min veninde er at hun blot udsteder en masse forbud, og ikke er villig til overhovedet at skelne til hvor gamle og/modne børnene er! Hendes børn, må ikke drikke, før de er flyttet hjemmefra, da alkohol er roden til alt ondt. (mor drikker selv lystigt, og kommer fuld hjem med en ny mand et par gange årligt) De må under ingen omstændigheder dyrke s*x før de er 18, for hun fik selv det første barn med 16, ( han er inde og sidde for narko-relateret krimminalitet, og voldtægts-forsøg) Jeg mener hun burde tale med sine børn om tingene, og prøve at vise noget respekt overfor dem, hvilket hun slet ikke gør. Hun mener at da hun er deres mor, har hun ´´hånd- og halsret´´ over dem, og de har bare at ´´makke ret´´ Jeg mener, helt modsat, at man ikke ejer sine børn, man har dem til låns og skal ´´bare´´ hjælpe dem så godt på vej som muligt. Selvfølgelig er der også forbud i vores hjem, og der er ting de gerne vil, som de må glæde sig til at få lov til når de når et vist modenheds-stadie..... Jeg giver ikke en alder for hvornår de må noget, da det jo så bør gælde ens for alle 5, og det mener jeg ikke er forsvarligt, da det er 5 forskellige individer, der udvikles og modnes i forskellige tempi.... Marie er 17, og har altid været meget fornuftig og moden af sin alder. Kristian og Steffen er født samme år (89), men med ½ år imellem, og de er meget forskellige. Steffen er meget moden og ansvarlig(og yngst), og har fået lov til nogen ting, før Kedde da han er mere barnlig og umoden! Det har aldrig skabt problemer, da de har fået en forklaring på tingene. Min den yngste fik øreringe i, dagen før hun skulle starte i skole, for det var hun blevet lovet. Min venindes døtre på 17 og 14 og 11, måtte under ingen omstændigheder få huller i ørerne. De 2 store er piercet alle mulige og umulige steder, og mange af dem, er hjemmegjorte.... Den yngste har selv lavet 3 huller i hvert øre, og har haft meget bøvl med betændelse og lign.... Min den ældste, er også piercet i næse og navle. Hun var 13 da hun spugte om lov og vi aftalte at den i næsen, måtte hun få efter sin konfirmation, og den i navlen ville jeg tænke over! Det blev overholdt, og hun fik da hun var 16 lov til en navlering..... Hun ville gerne have i øjenbryn, og mit svar var:jeg synes du skal lade være, og hun lod være!!!!!! Min veninde kan ikke se at det måske var bedre at tale med ungerne om det, for så kunne det jo være de lod være hvis man sagde nej til noget, og gav lov til noget.....