Øv, når det er svært

Her kan du snakke om al det, der ikke hører hjemme på de andre fora! Al den snak der plejer at løbe i Rytterstuen - det er her! Intet er forbudt - bare du følger dansk lov.
Post Reply
User avatar
Dorte Hansen
Posts: 1316
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:37

Øv, når det er svært

Post by Dorte Hansen »

Jeg har lige været medvirkende til at min veninde, har fået tvangsfjernet sine børn!!! Det er altså ikke sjovt, men det var nødvendigt! Hun hader mig sikkert nu, men jeg følte jeg var nød til det, og jeg har været ærlig overfor hende om at jeg har anmeldt hende.... Vi er 3 der har anmeldt, og de 2 andre vil ikke vedkende sig det, overfor hende. Det synes jeg næsten er værre..... Hun har 3 børn, som hun ikke kan eller vil magte. Vi 3 har gennem de sidste 4 år, stået på hovedet for at hjælpe og støtte hende, men lige fedt var det! Ungerne gik for lud og koldt vand, og det seneste år begyndte hun at tæve dem. Ikke bare et klask, men regulære tæv, med hvad hun havde for hånden.... Det kunne jeg ikke sidde overhørig, og fortalte hende at hvis hun ikke stoppede og søgte hjælp, ville jeg melde hende. Hun ville ikke søge hjælp, for det var jo pinligt, og hun slog dem jo kun et par gange om ugen :evil: Jeg ved jeg har gjort det rigtige for børnene, men jeg har det skidt overfor hende.... Måske jeg kunne have gjort mere for at hjælpe hende, men jeg syntedes ikke kræfterne var der, og det var som at slå i en dyne!!!!!! ØV ØV, det er sq ikke sjovt, men nu får børnene da en stabil hverdag med rent tøj, og mad på bordet hver dag. Hun har fået tilbud om hjælp, men jeg tror ikke hun tager imod det. Hvorfor skal det dog så langt ud, før der er nogen instanser der gider prøve at hjælpe hende. Hun er vokset op med incest, tæv og psykisk tortur, og fandt en kæreste der bare fortsatte.... Kommunen har været vidende om problemerne i flere år, men har intet gjort, for ´´det gik jo nok´´. Ved godt det er lidt rodet, og at i ikke kan hjælpe, men det hjalp lidt at læsse af!! Bedrøvet hilsen Dorte
Lone

Post by Lone »

Jamen, du har jo gjort det rigtige - hendes sociale arv er hun jo godt igang med at give videre til sine egne børn, og det skal de jo ikke have. Det ville hun heller ikke selv ønske, hvis hun kunne tænke klart. Det kan hun øjensynlig ikke - men jeg håber at I kan være hende behjælpelig med at komme videre. Og jeg håber at hendes bitterhed over det forløbne ikke er for stor til at tage imod jeres hjælp og støtte. Foræl hende at der er andre muligheder i tilværelsen, end det liv og den grad af smerte hun synes det rummer. Der findes hjælp - der er andet at gøre. Og det første hun skal gøre er, at tage til lægen og få en henvisning til en psykolog. Bortset fra det - det er jo strafbart at slå sine børn - hvis man anmeldes osv er man så hjemfalden til straf? Fængsel? Hæfte?
User avatar
Dorte Hansen
Posts: 1316
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:37

Post by Dorte Hansen »

Såvidt jeg er informeret, er der ikke politi indblandet, men kun kommune. Børnene er tvangsfjernet, og bor lige nu midlertidigt hos en familie. Det skal for en dommer om fjernelsen holder, og hvis han ikke vælger at godkende den, bliver hun politianmeldt for vold mod børnene...... Hvis det sker, vil hun højst sandsynlig få en form for fængsels-straf, hvilket jeg ikke håber, da hun i bund og grund er et stakkels menneske, der bare ikke formår at bryde den onde cirkel....
User avatar
Baloozhi
Posts: 70
Joined: Sun 20. Nov 2005 23:16

Post by Baloozhi »

Hvor var det flot gjort af dig. Mange ville måske have ladet venskabet ebbe ud, eller forsøgt at hjælpe en der ikke ville hjælpes, hvilket man ikke kan. Men ikke du og de andre to. At de andre så ikke vil være ved det er svagt på en måde, men du ved I har gjort det eneste rigtige, og du tør så endda stå ved jeres handlinger. Det er flot og stærkt. Hvis moderen kommer ovenpå og får styr på sit liv vil hun sikkert ad åre i sit stille sind takke dig, for ingen moder ønsker det liv for sine børn som hun gav dem.
Venlig hilsen
Baloozhi
Post Reply