Er jeg urimelig ?

[Camilla...]

Ok, nu må jeg lige have et par voksne, fornuftige og ikke mindst uvildige øjne til at komme med lidt input. Min eksmand og jeg blev jo sepereret for 2 år siden og skal nu skilles da han har fundet en anden. Lige det har jeg det faktisk efter et par ugers betænkningstid ualmindelig ok med, selvom det var hårdt lige da jeg fik det at vide. Allerede da vi gik fra hinanden dengang ville jeg gerne have den fulde forældremyndighed over vores datter, men gik dengang med til at forsøge med fælles. Nu har vores forhold og især han, så ændret sig væsentligt og jeg er tilbage hvor jeg gerne vil have den fulde forældremyndighed. En af hovedårsagerne er at han er engelsk og bosat der. Jeg TROR ikke at han kunne finde på at beholde hende derovre når hun skal besøge ham, men efter et par samtaler med juristerne hos statsamtet, så er der faktisk ikke noget der kan forhindre ham i at gøre det. I så fald vil han kunne indgive en forældremyndighedssag i England og beholde Emma indtil denne er overstået. Jeg tror og håber ikke at han kunne finde på den slags, men jeg kan heller ikke helt overskue hvad nu hvis... Han vil ikke overskrive forældremyndigheden til mig og er villig til at gå i retten med det på trods af at Emma har boet hos mig de sidste 2 år og at jeg alene på den baggrund formentlig ret hurtigt vil blive tilkendt den. Hans eneste kommentar til det hele var: No Way, Bitch og I´ll go all the way to fight you this. Derfor har jeg nu sagt nej til at hun kommer derover i december, medmindre at hele den her sag når at blive afklaret. Jeg tør simpelthen ikke ricikere noget. Men nu mener han så at jeg bruger det som afpresning til at få ham til at skrive under. Forige gang han var her måtte han også lige fortælle mig at hvis jeg fandt en ny mand han ikke kunne lide, ville han søge om fuld forældremyndighed. Nu har han lige været her igen og blev jaloux over at jeg gik i biografen med et par mandlige venner. Jeg er bange for at uanset hvad og hvem jeg vælger til den tid, så vil han ikke bifalde det og dermed komme med truslen om forældremyndighed. Nu har jeg levet med trusler om at han ville forlade mig hvis ikke jeg gjorde dette eller hint, da vi var sammen og jeg VIL bare ikke leve med at han kommer med trusler mere om så de er tomme eller ej. Men er jeg virkelig så urimelig. Ville i turde ? og maler jeg bare fanden på væggen ? På den ene side føler jeg mig som en møgkælling som overreagere, på den anden side så er det vel ok at jeg også sætter foden i jorden bare en gang imellem. Kom med nogle kloge visdomsord kære strigler. Camilla

[Lone Beck]

Uf, for en væmmelig situation, du befinder dig i :( Det er svært for os andre at vurdere, om din eks kan finde på at beholde Emma i England. KAN han rent praktisk have hende hele tiden? Og kan han klare det mentalt og følelsesmæssigt? Vil den nye kæreste være reservemor på fuld tid? Nogle mænd hævder at de nærmest ville dø for at få forældremyndigheden efter en skilsmisse, men opgiver på forhånd ´´fordi moderen jo alligevel altid vinder´´. Når man så ser lidt nærmere på de stakkels mænds situation, hverken kan eller vil de være enlige forsørgere. Det harmonerer nemlig hverken med deres job eller fritidsinteresser. Hvis din eks. derimod har indrettet sig, så han KAN være alenefar på fuld tid, og også er den type, der VIL skubbe alt andet til side for sin datter, ja så har du nok grund til at være nervøs. :( Jeg håber det løser sig for jer.

[Camilla...]

Indtil nu har han jo ikke haft noget ønske om at ville have hende andet end på visit + at han kan komme forbi her engang hveranden måned i et par dage i løbet at af ugen for at han ikke skal undvære at tage på arbejde som discjockey i weekenden. I sommers havde han hende i 1 måned mens jeg læste til eksamen og dette kunne han jo så fordi at han gav min lillebror, som bor derovre fri fra arbejde (han arebejder for ham) de dage han ikke kunne arbejde hjemme. Om han ville kunne have hende fuld tid er uvist. Måske hvis den nye synes det kunne være sjovt at lege far, mor og børn med min datter kunne han nok. Jeg er egentlig ikke så nervøs for at han skulle få forældremyndigheden. Emma er dansk statsborger og taler kun meget begrænset engelsk. Hun har boet hos mig i 2 år og før det var det altid mig og kun mig der tog mig af hende også da han brugte sine 2 måneders barsel på at rejse til England. Jeg er ret sikkert på at jeg vil få tilkendt forældremyndigheden, men det ER en risiko at løbe, men jeg vil heller ikke ligge under for hans luner konstant og jeg vil SLET ikke kunne leve med at hun skulle være derovre mens en evt. sag kørte derovre. Iflg. juristerne hos statsamtet vil jeg stå langt bedre hvis jeg havde forældremyndigheden allerede hvis han så fandt på at gøre det, pga England skal respektere afgørelser i DK indtil andet er bestemt. Lige nu er har han bestemt at jeg ikke skal have den forældremyndighed. Desværre ved jeg også at når han får det sådan kan han blive ualmindeligt modbydelig og pisse på alles følelser for at få hans vilje. Det er der jeg bliver bange for hvad han finder på... Camilla

[CXEC]

Hej Camilla, Det er da en yderst uholdbar situation, du der beskriver. Jeg kan GODT forstå din bekymring. Du er den der er nærmest til at vurdere om han kan finde på den slags ting du selv beskriver og hvorvidt han vil kunne finde på at beholde hende mens en sag kørte. Kan du ikke her i DK få tilkendt forældre myndigheden? Jeg ved egentlig heller ikke om jeg turde sende mit barn til England for at være sammenmed sin far, hvis der hang en så stor trussel over mit hovede. Håber du finder ud af at løse det uden for store problemer. Céleste

[Lone]

Hej Camilla! Det er ikke så nemt, at sige hvad der er det bedste, men jeg studser lidt over, at din mistro starter når han finder en anden? Jeg kan godt forstå, at han blievr vred, når du siger at du vil fratage ham den delte forældremyndighed og jeg kan godt forstå, at han så truer med det modsatte. Han får vel de samme følelser som du får, når du tænker på, at han kunne finde på at beholde hende? Og som tingene har udviklet sig kan han jo heller ikke stole på, at du ikke lige pludselig søger dn fulde forældremyndighed? Hvorfor er det pludselig et større problem end før? Tvivler du på, at han vil være en god far og gøre det bedste for Emma? Hvis nej - så vil han jo heller ikke afskære hende fra dig. Ville det være en urimelig tanke - for Emma - at hvis en af jer skulle have den fulde forældremyndighed, at det var ham? Ville han ikke være lige så god til det? Det du frygter, er at han skulle kunne finde på, at beholde hende - så du mister noget - men ha frygter at du skal bruge Emma som afpresningsmiddel. Er det med rette? At have børn stille store krav til ansvar og deling - man må sætte sig udover sig selv og tænke på barnet først. Det er en mistillidserklæring til dit barns far, at du nu vil have den fulde forældremyndighed. Du er bange for, at han skal finde på at beholde hende, men det du er bange for er vel ikke Emmas velfærd, men det du selv mister? Hvis du er sikker på, at han vil være en lige så god far som du vil være mor, så synes jeg du skal vise tillid til, at I kan have forældremyndigheden sammen. Emma ville jo ikke have det dårligt hos sin far - det er bare dig der vil miste, hvis han engang skulle finde på, at gøre det du er i færd med at overveje nu - nemlig søge den fulde forældremyndighed.

[99E]

Det, jeg læser er især: ´´Nu har vores forhold og især han, så ændret sig væsentligt og jeg er tilbage hvor jeg gerne vil have den fulde forældremyndighed.´´ ´´Forige gang han var her måtte han også lige fortælle mig at hvis jeg fandt en ny mand han ikke kunne lide, ville han søge om fuld forældremyndighed.´´ ´´Nu har jeg levet med trusler om at han ville forlade mig hvis ikke jeg gjorde dette eller hint, da vi var sammen og jeg VIL bare ikke leve med at han kommer med trusler mere om så de er tomme eller ej.´´ ...Og det er sådan set, synes jeg, ikke opløftende at læse. Det virker nemlig ikke BAFRE som om Camilla synes, eksen er dåm - men som om der muligvis ER en reel risiko for, at han kan finde på at ´´stjæle´´ Emma (der i øvrigt er tre år gammel, så vidt jeg husker). Jeg gætter på, ændringerne i forholdet til dels er, at det er gået op for eksen, at han IKKE får Cmilla'en igen. Æv-bæv, hva' mester... Nu har han så fundet en anden, men Camilla har jo stadig en del aktier i hans liv, i og med de har en fælles datter. Derfor vil han, naturligvis, beskytte sine interesser (dvs. sin medbestemmelse over barnet og barnet selv) så godt som muligt. Han ønsker (tilsyneladende) ikke at se Camilla med en anden (som så bliver Emma's ´´papfar´´) - og han VED da godt at hvis han truer med at snuppe Emma, så kan det være Camilla går i cølibat. (De fleste mødre vil gøre mange sære ting for at beskytte/beholde deres børn...) Jeg synes personligt det er DYBT usmageligt at true sit barns mor med, at ´´hvis hun finder en man ikke kan lide´´ så ta'r man barnet. (Især når man KAN - fordi man er bosat i England og loven der giver hjemmel for at man bare beholder ungen, når hun er på ferie...) Jeg synes OGSÅ det er forkert at benytte barnet som afpresning i alle mulige ANDRE sammenhænge - sopm fx at nægte den anden part at se sit barn. Til gengæld synes jeg det er en formildende omstændighed at denne anden part KAN og HAR TRUET MED at snuppe ungen... Hvis nu Camilla HAVDE haft barn med en araber, og denne havde kommet med ovenstående udtalelser - var der så nogen, der havde kunnet fortænke Camilla i at ville nægte faderen at få barnet på besøg i juleferien - ned til et arabisk land??? Nej, vel!

[Camilla...]

Ok, det var mange spørgsmål. Jeg vil prøve at besvare dem alle. Lone: Jeg kan også godt forstå han bliver sur, når jeg ikke længere ønsker den delte forældremyndighed. Det er jo aldrig rart og jeg har stor forståelse for hans følelser omkring dette. MEN det var ham der første bragte emnet på banen, da han mente at han ville tage hende fra mig hvis jeg fandt en mand han ikke brød sig om. Så det er ikke fordi at jeg vil have forældremyndigheden nu at han er kommet med disse udtalelser, men tværtimod den anden vej rundt. Han ER en god far for Emma og Emma elsker ham højt. Og heldigvis har de også formået at få et godt forhold til hinanden på trods af distancen. Men dette forhold er stort set opbygget på at jeg har gjort alt hvad jeg overhovedet har kunne for at dette til at fungere. Han har boet hos mig når han har været herovre de sidste 2 år. Dette har betydet at jeg rent faktisk HAR levet i cølibat, da han ikke mente at han villle kunne holde ud at komme hos mig, hvis jeg fandt en anden kæreste. Jeg har brugt mine penge og ferier på at tage til England for at han skulle se hende. Jeg er på SU, så det har ikke været nemt at spare op til. Jeg har endda betalt hans billet herover et par gange. Ville det være en urimelig tanke - for Emma - at hvis en af jer skulle have den fulde forældremyndighed, at det var ham? Ville han ikke være lige så god til det? Svaret er kort og godt NEJ. Emma elsker ham og for hende er han en god far, men der stopper det også. Manden mangler empati og indfølingsevne og aner ikke hvad det vil sige at elske betingelsesløst. Og det mener jeg man skal med børn. Derudover aner han intet om børn og hvad man gør og ikke gør med dem. Et hurtigt eksempel: Sidst han var her lod han min datter på 3½ år være alene hjemme mens han gik ned og handlede. Hun var alene min. 15 min. Årsagen var at hun ikke gad med og han ikke ville diskutere med hende ????? Så skidt da være med hvad hun kunne have nå at lave af ulykker og hvad der kunne være sket med hende.... Så jo det er Emma´s velfærd jeg er nervøs for i det tilfælde, navnlig psykisk, at hun skulle bo hos sin far. Jeg mener ganske enkelt ikke at han er i stand til at tage sig af hende fuld tid og sådan har jeg altid haft det. Dette er ikke en nyopstået følelse, fordi han har fået en ny kæreste. Jeg vil aldrig bruge Emma som afpresningsmiddel eller modsætte ham at se hende nogen sinde. Grunden til at han er bange for dette er at hans ekskone gjorde dette og dermed effektivt holdte ham fra at se hans datter i 12 år (han var ung dengang og lod hende gøre det uden at gå i retten). Det er selvfølgelig også derfor han reagere som han gør omkring dette nu. Jeg vil gerne dele Emma og gerne som hidtil hvor hun kan besøge sin far når det passer ind i tidsplanen. Men det bliver med mig som indhaver af forældremyndigheden, sådan at jeg ved med 100 % sikkerhed at hun kommer hjem igen. Indtil da er han mere end velkommen til at se hende, men det bliver i DK. Jeg har endda tilbudt ham at han og hans nye kæreste kan bo i min lejlighed sammen med Emma, mens han er her. Så flytter jeg hjem til nogle venner. Men dette er ikke godt nok. Johannes: Jeg ved ikke om jeg betragter ham som en forbryder in spe. Problemet er at jeg ikke vil løbe den pokkers risiko... hvad nu hvis... Og den er der og den er blevet væsentlig større de sidste måneder, hvor han har ændret sig til noget som er umuligt at tale med. Når aftalen har fungeret godt de sidste 2 år, er det udelukkende fordi at han de sidste 2 år gerne har ville finde sammen med mig igen og at jeg for at gøre det så nemt for ham som muligt at komme og se sin datter, rent faktisk har levet i cølibat. Problemet er ikke så meget den nye kvinde, som det er min mulighed for at finde en ny mand, samt at han ikke behøver at ?stikke af? med hende, men bare anlægge en forældremyndighedssag når hun kommer derover, for at kunne beholde hende. Derefter kan han trygt opholde sig i sit hjem med hende uden at jeg, min bror eller nogen anden kan gøre en fløjtende fis. Hånden på hjertet: Jo, jeg var jaloux lige da jeg fandt ud at det med den nye kæreste. Men hånden på hjertet, så ved jeg også nu at jeg ville kunne få han tilbage nu hvis jeg ønskede det, men jeg elsker ham ikke mere, så det ville udelukkende være for at bevise at jeg kunne.... Og så er han englænder med dertil hørende engelsk statsborgerskab. Ikke dansk Johannes :wink: Tak 99E, det er nok lettere at forstå problematikken når man kender os :idea: Camilla

[Lone Beck]

Ja, jeg synes altså han lyder som en kraftidiot, og jeg vil tillade mig at stille spørgsmålstegn ved, hvor god en far han kan være, når du skal betale for at han kan komme og besøge hende :evil: Stadig vil jeg dog sige, at du ikke skal være nervøs for at han bortfører Emma, hvis det kræver en større omlægning af hans egen tilværelse. Ikke hvis han er så selvoptaget, som du siger. :twisted: Jeg tror ikke du skal regne med at få den fulde forældreret, så det er muligvis klogest at lade være med at prøve. Det kunne du evt. tale med en advokat om. Men du skal fandeme da ikke lade dig afskrække af hans trusler om at han vil tage Emma, hvis du slår pjalterne sammen med en mand, han ikke kan acceptere. Kraftidiot :evil:

[Camilla...]

Jeg er sgu tilbøjelig til at give dig ret Lone... Idag har han, efter han fortalte mig at han faktisk ikke vil have forældremyndigheden (men heller ikke vil skrive under på jeg skal have den, så hellere gå i retten, selvom han ikke vil have den :? ), proklameret at han nægter at komme herover for at se sin datter før at vi har været i retten. Så nu må min datter undvære sin far, fordi han vil gøre mig tosset. Hvilket er lykkes til fulde :evil: Han fatter ikke at den slags kun går ud over Emma :cry: Jeg er stinkende arrig over han lader det gå ud over Emma :evil: Jeg ønsker mig en boksebold i julegave og gerne før :idea: :evil: Camilla