Selvtillid og gåpåmod

Her kan du snakke om al det, der ikke hører hjemme på de andre fora! Al den snak der plejer at løbe i Rytterstuen - det er her! Intet er forbudt - bare du følger dansk lov.
Post Reply
Lone

Selvtillid og gåpåmod

Post by Lone »

Kan man få det hvis ikke man har det? Kan man bruge alle de gode råd vi andre stanger ud? Kan man lære at tro på sig selv - og tro på sine egne evner? Eller er løbet bare kørt, hvis ikke man har det? Jeg SYNES jeg har haft med folk at gøre, som ikke havde nogen selvtilllid, og jeg synes de har fået mere. efterhånden De mennesker er folk jeg har omgåedes i længere tid og som jeg har brugt tid på at snakke med, rose osv. En slags massiv ´´du-er-god-nok´´ overflow fra min side - og det virker godt nok. Men hvad hvis man bare skal bygge sig selv op - kan man det? Hvad hjælper? Kunne godt tænke mig at høre fra folk, der ikke har selvtillid eller ikke har haft det før.
User avatar
Godzilla
Posts: 6894
Joined: Fri 18. Nov 2005 00:29

Post by Godzilla »

Tænker lige over et ordentligt svar.
Godzilla....the Donkeymom Image

Don't underestimate the power of denial.
User avatar
Godzilla
Posts: 6894
Joined: Fri 18. Nov 2005 00:29

Post by Godzilla »

Jeg tror at selvtillid er svær at få, hvis man er alene om projektet. Det kræver ihvertfald nogle sejre, som kan ændre billedet inde i hovedet. Og mangler gåpåmod helt, så er sejre meget svære at opnå. Nej, jeg tror at det kræver interaktion med andre, som kan give det som er forsvundet inde i personen uden selvtillid/gåpåmod.
Godzilla....the Donkeymom Image

Don't underestimate the power of denial.
User avatar
Ane
Posts: 3438
Joined: Thu 24. Nov 2005 12:04

Post by Ane »

Jeg har selvtillid i spandevis og en masse gåpåmod - jeg kan huske at jeg har været mere usikker. Jeg kan også huske at jeg en dag som anorektisk udseende teenager med bumser og provinspermanent, red en tur og tænkte at det skulle fandme være løgn. Hvorfor i alverden skulle jeg ikke være lige så meget værd som alle de andre? (læs: alle dem der virkede som om de havde styr på det hele) Og hvis jeg var lige så meget værd som alle andre, hvorfor skulle jeg så tro mindre om mig selv? Det var en ren viljeshandling fra min side. Jeg dyrkede det der med at selvrose og tog mig selv i det hver gang jeg begyndte at tænkte noget negativt om egne evner. Naturligvis er jeg klar over at jeg ikke er god til alt, men jeg tror også på den der med at : ´´uanset om man tror man kan, eller man tror man ikke kan, så har man ganske givet ret´´.
User avatar
Ane
Posts: 3438
Joined: Thu 24. Nov 2005 12:04

Post by Ane »

@MB: Hvordan vendte det for dig?

-Excuses are the nails used to build a house of failure
User avatar
Dorte Hansen
Posts: 1316
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:37

Post by Dorte Hansen »

Jeg har en tro på at alle børn, fødes med en masse gåpåmod og selvtillid. Der er desværre mange, der mister dette fordi deres forældre glemmer at det er vigtigt at pleje disse egenskaber, og lade dem udvikle sig i positiv retning...... Ikke i nogen ond mening, men af tjah, uvidenhed.... Mange forældre har enormt travlt med alle mulige ting, og glemmer dermed at SE deres børn. Ansvaret bliver uddelegeret til diverse institioner. Man vælger at undgå ´´magt-kampe´´ med poderne, for det tager tid, og det er træls hvis de får et hys-anfald.... Mange helt små (0-3år) børn vokser op med en tro på at verden drejer rundt om dem, og når de senere kommer i kontakt med mennesker der faktisk ved at det ikke er tilfældet, bliver den første kim til manglende selvtillid lagt. De finder ud af at man ikke uden videre kan stole på mor og far. Forældre idag, har en tendens til at skamrose ALT hvad deres børn gør, ganske ukritisk. Samtidig forsøger de på bedste beskub at forklare børn, at man skal tage hensyn (ofte mens de modbeviser dette i handling). Da forældrene har en meget travl hverdag, bliver beslutninger truffet, og børnene bliver bare informeret, de får ikke lov at give deres mening til kende. Eksempel: Familien skal flytte til den anden ende af landet. Det er en beslutning der er taget, og ikke står til at ændre ( er forsåvidt ok, da det kan være en nødvendighed). Lise på 8 vil ikke flytte, men får bare lovning på ny pc, heest eller andet, og så er den diskussion færdig.... Det kunne jo være det havde været bedre, at sætte sig ned og høre på Lise, og lade hende fortælle hvad hun tænker og føler. Forklare hende at det er ok at være ked, og tage hendes tanker og følelser alvorligt. Men nej. Lise lærer herved, at hendes tanker og følelser ikke tæller, og når de vigtigste i ens liv, viser det, så begynder selvtilliden at vakle. Sådanne eksempler findes der RIGTIG mange af, og så tror pokker at vi får en generation af børn og unge uden selvtillid. Og gåpåmodet bliver også pillet væk, da børnene får fjernet alt ansvar og alle udfordringer, af nogle velmenende forældre. Fra de er helt små, får de alt serveret, for mange forældre orker ikke hyleri....... Allerede når lille Lise er 8 mdr, lærer hun at man ikke skal prøve, for de første kæmpe klodser, bliver sat sammen for hende ved første frustrations-klynk over at det ikke vil lykkes..... Når Lille Lise er 2, og egentlig godt selv vil prøve at tage tøj på, oplever hun igen at det gør mor. Det tager nemlig alt for lang tid at lade Lise selv prøve, og hun hyler jo hvis det ikke lykkes.... Måske mor bare skulle være startet med projekt påklædning af barn, 5 min. før. Og hvis Lise klynker og piver, så lad hende, og lad hende forsøge igen, eventuelt med bare lidt hjælp og vejledning. På den måde kunne Lise jo lære at man godt kan forsøge mere end en gang før man giver op og hyler..... Sådan er der mange børn der vokser op, og derfor har vi en stor del unge, der piver ved første mislykkede forsøg, og ikke prøver igen..... Dette indlæg, kunne vel egentlig også komme over i tråden med ´´de svage, de ynkelige og de opgivende´´. For det er vel også en af grunden til at mange af de unge mennesker, havner på overføselsindkomst, og ikke kommer videre, for de venter på at ´´mor´´ eller ´´far´´ kommer og sætter klodserne sammen for dem!!!!!
User avatar
Dorte Hansen
Posts: 1316
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:37

Post by Dorte Hansen »

Præcis MB.... Når man ser på næsten alle andre områder, sker der en rivende udvikling, som bygger på en større forståelse, gennem indsigt i fortidens ´´fejl´´.... Undtaget er børn, og deres opdragelse... I mange år, blev børn opdraget med janteloven som udgangspunkt. Da man fandt ud af at det måske ikke var hensigtsmæssigt, gik man helt i den anden grøft...... Selvfølgelig skal man ikke dunke børn med janteloven.... Selvfølgelig skal børn ikke bare skrige, og ikke ikke at blive hørt, men man kan godt finde en mellemvej... Os der er fra jantelovs-tiden, er jo også opdraget med en model der hedder: Få en uddannelse, dernæst en mand og et hus, og så nogen børn! Mange, lever efter modellen, og det skal meget gerne se helt ´´rigtigt´´ ud, ud-af-til. De har aldrig stoppet op, og tænkt over om det var noget de egentlig havde lyst til. De har bare gjort det, for sådan gør man jo!!!!!! Taberne, bliver børnene. For når forældrene har udfyldt modellen, opdager de at de har tabt dem selv undervejs, og skal ihvertfald gøre ALT anderledes for deres egne børn..... Der er ingen der overvejer at tage de gode ting frem, og genbruge dem, nej alt skal gøres helt modsat. Og dette kun fordi de er frustrerede, over deres eget liv...... Den gyldne mellemvej, er der ikke noget der hedder, for alt der er gået galt i deres liv, er forældrene og samfundets skyld........ Ingen stopper op og griber i egen barm, for at se hvad der gik galt hvornår, og så handle derudfra. Hvad kan man gøre, for at ændre dette? The answer my friend........................................
Post Reply