De svage, ynkelige og opgivende

Her kan du snakke om al det, der ikke hører hjemme på de andre fora! Al den snak der plejer at løbe i Rytterstuen - det er her! Intet er forbudt - bare du følger dansk lov.
Lone

Post by Lone »

Ja, jeg tror osse vi grundlæggende er enige. Selektiv og selektiv - jeg har ikke valgt hvor mine børn skulle bo, det gjorde de selv, - men den ene bor i Tårnby , den anden på Frderiksberg.
User avatar
Dorte Hansen
Posts: 1316
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:37

Post by Dorte Hansen »

det er et svært emne! Jeg er selv bistandsklient... Jeg siger også: jeg kan ikke, og jeg må ikke! Jeg er i den dybt uheldige situation at jeg er godt begavet..... Det lyder åndsvagt, men det er svært at komme videre når man er det! Jeg har fået konstateret slidgigt i hofter, knæ og ankler. og fingerled og håndled.... Jeg lider af tilbagevendende depresioner og panik-angst..... Meeeen, jeg er jo godt begavet!! Det gør at jeg ikke umidelbart kan få en pension, men jeg er heller ikke istand til at passe et arbejde! Det er altså svært... Jeg oplever gang på gang at folk undrer sig såre over at jeg er bistandsklient, for med mit ´´gode hovede´´ burde jeg jo kunne tage en hvilken som helst uddannelse jeg lyster.... Det kan jeg bare ikke.... Jeg har gennem de senere år udviklet en form for social fobi, der gør det helt umuligt... Der er dage hvor jeg end ikke kan tage ud og handle (heldigvis kan manden min) Jeg har en overgang boet på en gård, og haft et imponerende dyrehold, og det gjorde at folk mente det var skaberi, når jeg kunne overkomme at passe dem, men ikke kunne arbejde på et plejehjem.. Det er jo svært for folk at forstå at mine kaniner og heste og alle de andre dyr, ikke stiller krav på samme måde, og at det kunne tage mange timer at ordne de daglige gøremål.... Der var jo ingen der kunne se smerterne ved gå-turen, over gården til stalden..... De psykiske smerter, er jo også umulige for sunde og raske mennesker at se..... For mig, er det meget svært at have med de mennesker at gøre som bruger bistandshjælpen som sovepude. De er jo tildels skyld i at det er den almene holdning, at jeg ikke gider! Det er p.gr.a. dem, at det er svært for mig at få tilkendt en pension...... Det er enormt svært for mig, at se dem give op, når der ikke er noget i hele verden jeg hellere ville, end at få et job jeg kan holde til, eller en uddannelse jeg kan gennemføre..... Hvis man så ovenikøbet er godt begavet, er holdningen, at jeg da bare har ´´luret´´ systemet! Dette blev lidt rodet og forvirret, men håber det trods alt er forståeligt.....
Lone

Post by Lone »

Med fare for at lyde grov, så hænger det altså ikke sammen det du siger, Dorthe. Ens begavelse har intet at gøre med mulighederne for at få en pension. Det hænger vel snarere sådan sammen, at kommunen ikke er enig med dig i vurderingen af dine muligheder. [b:da1741d526]Det følgende er ikke møntet på dig som person. Jeg kender dig ikke og aner intet om hvad du kan. Det er alene generelle betragtninger.[/b:da1741d526] Der er meget stor forskel på ´´jeg kan/kan ikke´´, og så ´´ det er jeg sgu nødt til´´ - og det er nok det der skiller folk. Hvis man var nødt til det, så er der pludselig ganske meget man kan. Kan man passe et større dyrehold, sørge for deres velfærd, omgås dyrlæge, smede, fodersælgere, eventulelle købere, sælgere af dyrene osv.osv - så kan man vel også passe en eller anden form for job. der er da masser af arbejde der ikke er udadvendt og som ikke stilelr krav til omgang med mange forskellige mennesker. Man kan endda tage en uddannelse uden ret meget kontakt med andre - og man kan have et arbejde uden ret meget kontakt med andre. Jeg har lige haft en gruppe af fleksjobbere, der gerne ville forøge deres muligheder på arbejdsmarkedet ved at lære noget it. Ikke en af dem kunne holde ud at sidde på en stol i de 4 timer jeg underviste hver dag - heller ikke selvom vi holdt mange pauser. Hver eneste dag måtte jeg sige, at nu skulle de rejse sig, når jeg kunne se dem sidde og vride sig på stolene - selv havde de for travlt - for de ville gerne have et arbejde igen. De har alle været gennem hele den tunge mølle af arbejdsprøvninger, vurderinger, dyb nedtur fordi de mistede deres job, smerter, manglende selvtillid - men de prøver for de vil videre. Dem er der mange af - men der er også mange som kører på fribillet. Jeg kan ikke forstå, at man kan ride, danse, cykle, feste osv osv og så samtidig påstå, at man ikke kan passe noget job. Der render folk rundt med et kæmpe heste- /dyrehold, som er for syge til et job. Det hænger sgu ikke sammen. Det er hårdt at passe stald, slæbe foder, slæbe vand, strigle, ride - det ved vi jo alle, os der gør det. Og der findes altså jobs, der ikke stiller krav til fysikken, eller til hastigeheden af opgavernes udførelse, eller til social adfærd. Jeg kender også en der lider af social-angst. Han er tømrer og har et fleksjob, hvor han arbejder meget få timer om ugen. Resten af tiden arbejder han sort - men sorte penge hjælper vel også på fobierne..... Der er rigtig mange mennesker, der har forskellige skavanker, men som arbejder - fordi andet er utænkeligt for dem. Ofte bliver man jo misundt, fordi man har så mange muligheder, det er så let for en - og hvad kontanthjælpsmodtagere ellers ynder at sige. For de mennesker er ´´kan ikke´´ slet ikke en mulighed - og det mener jeg alene ligger i ens opdragelse. Jeg går sgu ikke ind for at man skal slide sig ihjel. Men jeg mener, at man må yde der hvor man kan yde - og at samfundet burde sikre sig at kan-ikke´erne yder noget mere. Det er for let at hæve ved kasse 1 og så endog måske have en estraindtægt ved fx hestesalg, som jeg lige hørte en aktuel sag om. Jeg blir sgu efterhånden noget harmfuld, når jeg kører til rideudstyrsforretningerne og ser kvinder, gerne yngre kvinder, købe vildt ind, snakke om al det de kan, vil, har lyst til - med deres hestehold - når jeg ved at de ikke laver dagens gerning. Kan man have hest og ride aktivt, se frisk ud - så tror jeg ikke på de ulidelige smerter og de frygtelige pinsler. Det er nemlig sjovt - os der arbejder eller bare gerne vil arbejde - vi kan sgu ikke skjule for andre, når vi har ondt: gangen blir lidt stiv, vi puster lidt når vi løfter, der er lidt flere rynker i panden, lidt mere tavse og vi er endda trænet i at ignorere det - det er da så mærkeligt, at den anden gruppe kan udstå deres lidelser med så store smil på læben,munter tale og livlig adfærd -
User avatar
HHansen
Posts: 6997
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:01

Post by HHansen »

Det er dæleme et svært emne det her.... Jeg er egentlig ret enig med LoneSchannon - jeg har også set talrige eksempler på voksne velfungerende mennesker - som ikke kan og vil have et job eller klare sig selv. Som til hver en tid foretrækker at sidde hjemme og jamre over at deres sagsbehandler ikke vil give dem flere penge, eller at møgkællingen (det er stadig sagsbehandleren) nu har sendt dem i aktivering eller andet.. Og det GIDER de sgu ikke.... Jeg har på nærmeste hold (i min familie) set flere der gik HELT i stå. Som ikke kunne passe et job, som fik førtidspension pga mere eller mindre reelle lidelser. Ja, der ER lidelser som kan gøre det svært at bestride alle jobs. Der er også lidelser der gør at man måske ikke KAN arbejde 8 timer hver dag - eller at man ikke klare et fysisk anstrengende job. Men hvis man ØNSKER at klare sig selv - så kan man klare mere end man tror. Atengstedt har et glimrende ordsprog: Det er utroligt så meget man ikke kan klare, når man i virkeligheden ikke gider... :mrgreen: Egentlig synes jeg jo det er godt at vi har et velfærdssystem, som sørger for at alle kan komme på sygehuset hvis behovet er der, som sørger for at man KAN få økonomisk hjælp hvis det er nødvendigt... Men for nogen mennesker bliver det så istedet til SAMFUNDETS ansvar at de kan få mad, tøj og fornøjelser. At de kan få tilskud til en lejlighed og at de kan få job og uddannelse... Denne ansvarsforflyttelse har jeg det svært med. Jeg synes jo det er det enkelte individs ansvar at skabe sig et liv man kan leve med :) Der skal nok være mennesker der er SÅ dårlige fysisk og psykisk at de ikke KAN bestride et job. Men de er altså få. Kan de fungere i hjemmet, klare en husholdning, børn, mand/kone, dyr og fritidsinteresser... så findes der også jobs de kan bestride. Men når viljen til at klare sig selv mangler - så kan de ingenting.
Mvh

-Helle

--------------------------------------------------------------------------------
I can manage without the bare necessities - it's my luxury I cant do without!
User avatar
stratego
Posts: 938
Joined: Fri 18. Nov 2005 18:26

Post by stratego »

I dagens samfund er man underlig hvis man ikke praler med hvem man har snydt sidst. Vi lærer vores børn at det er fint, hvis vi kan snyde i skat, køre for stærkt eller laver sort arbejde. Den kloge narer den mindre kloge. :shock: Samtidig har man som ung idag alle muligheder, men har de unge nu også det. Hvilken uddannelse kan man tage hvis man absolut ikke er boglig, men kan en masse med hænderne. :?: Idag skal man jo allerede i 5. klasse bestemme sig for hvad man vil beskæftige sig med resten af livet og min holdning er at ingen på den alder kan tage denne vigtige beslutning. De mennesker der bliver tabt på gulvet er som regel mennesker, som har et godt håndelag, men ikke er boglige og har derfor i skolen kun fået nederlag. De kommer så ud af skolen og har ikke et gennemsnit der giver dem mulighed for en god uddannelse og ender så med at daske lidt rundt på må og få. Andre har let ved at lære og snyder så med lektierne og falder senere lidt af på mødetiderne og begynder til sidst at glemme at komme. Så får de vrøvl over det og kan ikke følge med, fordi de ikke har deltaget i undervisningen og så gider de da slet ikke at komme. Til sidst glemmer disse personer sig selv og ender så som regel på kontanthjælp og ude af stand til at sørge for sig selv. Hvis man skal hjælpe mennesker som er kørt af sporet skal man give dem succesoplevelser igen for at styrke selvværdet, samtidig med man skal stille et krav til dem om at de også skal gøre ting de ikke lige bryder sig så frygteligt meget om. På den måde lærer de at der er noget man skal lave for at få lov til at lave det sjove. Alle jobs har noget man synes er sjovt at lave og noget man absolut ikke gider, men man gør det fordi det skal gøres. Ved samtidig godt at det ikke bare er noget man gør og det største problem i starten er som regel at lære folk at overholde mødetidspunkter og kunne sidde stille på en stol mere en en time af gangen og følge en undervisning. Hilsen Britta
User avatar
Dorte Hansen
Posts: 1316
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:37

Post by Dorte Hansen »

Hej Lone. Det er skam ikke hos kommunen, det er et ´´problem´´ at være velbegavet, og på bistandshjælp..... Det er i alm. menneskers bevidsthed! Jeg ved skam godt at der er stor forskel på at ikke kunne, og blive nød til! Det er derfor jeg er på bistandshjælp. Kommunen og min læge, har i mange år presset på for at jeg skulle have pension, men JEG ville ikke, da jeg mente der helt sikkert måtte være noget jeg kunne.... Jeg har forsøgt mange forskellige veje, men har nu måttet give op. Jeg har jo også nogle børn, der ikke kan være tjent med en mor der bare fordi hun er stædig og VIL arbejde, ikke kan tage vare på dem, enten fordi hun er på morfin (pgra smerter) så hun er evigt ´´skæv´´. Eller er psykisk så langt nede at hun enten drikker eller bliver indlagt..... Det jeg ville med mit indlæg, var jo egentlig at give dig ret, for det er trist når nogen falder hen, og det går ud over os der faktisk ikke kan..... Da jeg første gang som 24 årig blev tilbudt pension, var det et rungende nej!!!!, for jeg mente det var lidt billigt sluppen, bare at skulle nasse på samfundet, for der måtte jo være noget jeg kunne... Det var også fordi jeg syntes det ville være pinligt at indrømme at man var på pension, for jeg kender mange der bare udnytter systemet, og dem ville jeg ikke være en af... For et år siden måtte jeg kaste håndklædet i ringen, og skille mig af med næsten alle mine dyr, og vi måtte flytte til noget mindre, da det er manden der står for alt have-arbejde og en stor del af rengøringen.... Jeg har tit haft en tendens til at dømme folk på overførsels-indkomst, for de ´´er jo alle bare nogen der ikke gider´´. Det har jeg så lært nu, at der er faktisk en del mennesker for hvem bare det at være til, er et stort arbejde i sig selv..... Og man kan desværre ikke altid lige se hvem der er hvem! Venlig hilsen Dorte.
Lone

Post by Lone »

Jamen, Dorthe - jeg skrev heller ikke om dig eller specielt til dig! Jeg ville bare gerne fortsætte debatten. Der er mange mennesker for hvem, det at komme gennem dagen er nok arbejde - som jeg også skriver i mit indlæg - det er jo ikke dem jeg skriver om. Det er [b:a585f4ecae]gratisterne [/b:a585f4ecae]- som også du har mødt, og som også er med til at ødelægge dine muligheder - hvem vil associeres med dem? Bortset fra det så synes jeg bestemt at du ikke skal lade disse fordomme ødelægge tingene for dig - du skal da have den pension du er berettiget til - det er da for ødelæggende for dig alt andet!
User avatar
Lone Beck
Posts: 7853
Joined: Thu 17. Nov 2005 15:16

Post by Lone Beck »

Tænk at være dem, der ikke er brug for - dem, som ingting kan udover at pive og kræve ind - dem, som ALLE andre foragter :? Gud, hvor jeg IKKE misunder dem, deres bistandskroner og aktiveringsprojekter. :roll: De vælger selv, siger I :shock: Gør de virkelig? Hvis de allesammen tog sig sammen og begyndte at kæmpe for sig selv og en bedre fremtid, ville der så være en bedre plads til dem alle? Tror I virkelig på den? Jeg er enig i at der er en forfærdeligt masse mennesker, der mangler kampgejst, selvtillid, ansvarsfølelse, samfundssind, initiativ og andre gode egenskaber. Det er vel de mennesker, der før sad ved samlebåndet eller beklædte andre lidet mentalt krævende jobs - dem, der holdt hjulene i gang og selv troede på at de var stolte af at være arbejdere. I dag er der ikke brug for dem på arbejdsmarkedet, så de bliver i stedet sociale tilfælde, og de har i den grad tilpasset sig den nye tingenes tilstand. Jeg er glad for at de ikke er ligeså dygtige som mig - eller dygtigere. For så havde én af dem måske mit job nu, mens jeg var bistandsklient.
Venlig hilsen
Lone den Anden

Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød
Post Reply