Xenophon: Om Ridekunsten

Lone Beck · Post by **Lone Beck** » Fri 9. Sep 2005 23:36

ja - den med pibelængderne passer nok meget godt. Det han skriver svarer jo lidt til sigøjnermålet. Skønhedsidealet er jo heller ikke helt det samme i dag - rillen på ryggen, f.eks. vil vi vel ikke have i dag (lyder som madigan i græsningssæsonen). og så ER lange ører da smukkere end små!

Lone · Post by **Lone** » Sat 10. Sep 2005 08:38

Jeg synes ikke det med laderne lyder så mystisk. Han er bevidst om biddets indvirkning i munden og udleder vel, at den hårde lade gir en hård side - og at det er vigtigt at munden er symmetrisk, så biddet kan indvirke ens. Deriomod forstår jeg ikke lige det du skriver her; Gunilla: [quote:3351e84f7d]Og så har oversætteren nogle problemer med afskub kontra ind-under-træden (s. 15 note 27) Havde han haft B. Branderup inde som sagkundskab, havde der ikke kommet til at stå afskub, er jeg overbevist om. Han skelner meget mellem at bagbenene skubber, og at de bærer. Men det nævnes at ordet oversat betyder undertrædning.[/quote:3351e84f7d] Oprigtig talt så synes jeg ikke at lange ører er pæne. Heste skal da have små velformede ører? At han ikke vil anbefale en hest ældre end mælketandsskiftning - vel 3 år? - kan jeg godt forstå. En stabil krigshest kan jo ikke have ting med i bagagen som kan være en hæmsko for rytteren. Tænk hvis det viste sig, at hesten var bange for fx flagrende ting, bestemte lyde osv. Synes at jeg kan læse at hesten har en luftefold a la paddock, men ikke en græsfold. Adlen boede i bystaten, der var vel ikke mulighed for græs? Omvendt fodrede man vel med hø? Det må vi finde ud af. Hestens pleje er godt beskrevet, især den med at man ikke skal gøre for meget ud af visse ting, for den blir jo beskidt igen alligevel. Og forfangenhed? Jeg er lidt i tvivl om hvor vi læser til - der er en masse jeg gerne ville bemærke om det med plejen og forfangenheden?

Lone Beck · Post by **Lone Beck** » Sat 10. Sep 2005 10:51

Jamen, tager vi ikke de næste 10 sider til i morgen aften, f.eks.?

Lone · Post by **Lone** » Sat 10. Sep 2005 10:56

Jo, men er vi færdige med de første 10? Men ellers jow!!

Lone Beck · Post by **Lone Beck** » Sat 10. Sep 2005 11:00

jeg ved ikke om vi er færdige med de første 10 sider, men der er vel heller ingen, der forbyder os at vende tilbage til dem?

Godzilla · Post by **Godzilla** » Sun 11. Sep 2005 12:52

På dette billede af en frise fra Parthenon, kan man se hvor høj grad af samling hesten skulle have. Den er ´´op ad bakke´´ agtig. Når jeg nævner at der er problemer med oversættelsen, er det når han oversætter et ord som betyder undertrædning med afskub, som man umiddelbart forbinder med kraft fremad. Jeg mener at teksten mere indikerer en opad/bære bevægelse. Fremad kommerde de alle sammen. En hest med ´´god afstand mellem bagbenene´´ kan sikkert løbe stærkt, men en krigshest må formodes at skulle kunne gå noget i retning af høj skole, for at kunne manøvreres i et slag. Så det må være god bæring i bagparten der tænkes på, altså afskub opad. Det synes jeg fremgår af teksten, men ikke af note 27. [img:5992218905]http://www.ekt.gr/parthenonfrieze/images/west/W02.jpg[/img:5992218905]

Lone Beck · Post by **Lone Beck** » Sun 11. Sep 2005 18:37

kan det tænkes, at de har brugt bæring og afskub som én vending? Også i dag omtaler man de to ting samlet - og som regel har heste med et godt afskub vel også god bæring? Oversætteren er måske ikke hesteidiot ligesom os andre, så han har vel bare ikke skelnet imellem de to fænomener. Jeg vil mene at en krigshest har haft brug for lige dele bæring og afskub.

Godzilla · Post by **Godzilla** » Sun 11. Sep 2005 19:08

Lone: Du har sikkert ret. Jeg deler det måske mere op end rimeligt er.

Lone Beck · Post by **Lone Beck** » Wed 14. Sep 2005 20:00

Er jeg mon den eneste, der har fået samlet mig sammen til at læse de næste 10 sider? De er ellers nok værd at læse... :P Indtil videre har det jo lydt meget godt alt sammen (eller i hvert fald det meste), men her står bl.a. at man altid skulle bruge mundkurv på hesten, for at forhindre den i at bide?!?!? Hvad dælen er nu det for noget? :evil: Der står ellers også nogle fornuftige ord: [quote:1b4018bbd7]Man må aldrig nogensinde blive vred på hesten, dette princip udgør simpelthen den bedste metode og vane, når man omgås hesten. For vrede er ensbetydende med ubetænksomhed og bliver derfor ofte årsag til noget, man senere kommer til at fortryde.[/quote:1b4018bbd7] Det lyder da selvmodsigende i mine ører? Hvis man behandler hesten ordentlig, bider den da ikke ustandseligt? Men ellers er jeg meget betaget af følgende afsnit i den seneste ´´lektie´´ :lol: : [quote:1b4018bbd7]Idet rytteren sætter af for at komme på hesten, gælder det nu om at trække sig op med venstre hånd og hjælpe til ved at støde fra med højre ? på den måde ser opsidningen heller ikke uanstændig ud bagfra.[/quote:1b4018bbd7]

JulieT · Post by **JulieT** » Sun 2. Oct 2005 20:17

M.h.t. de barfodede græske heste, pointerer Bennett et sted at Grækerne jo blev i og omkring Grækenland - og fortrinsvis red steder hvor jorden var tør og sandet... ideelt for barfodsheste. Derimod tog Romerne ud i verden, red på veje af sten og til kolde, våde steder som f.eks. England... Romernes heste havde hestesko af jern, der var sømmet på. Det var de nødt til. Men deres smede skulle have været fantastisk dygtige, og de havde nogle sygebeslag som man ikke ville kimse af i dag. Bennett arbejder jo bl.a. på nogle romerske udgravninger i England, hvor hun finder sko, bid, hesteknogler o.s.v., som fortæller os om hvordan romerne brugte deres heste. Det er spændende stof :-) Undskyld... det var en omvej. I taler jo om Grækerne nu. Men m.h.t. gammel viden, er der jo også en del af det som er noget vrøvl. Man skal være mere end bare almindeligt kildekritisk hvis man skal lære noget her. de Gueriniere skriver jo f.eks. at måden at kurere en tungerækker på, er at amputere tungen ;-D Formodentligt virker denne operation efter hensigten, men mon ikke vi har fundet på en bedre måde siden da? Afskub og bæring... begge kræver ekstrem styrke i gluteusmusklerne og i de muskler, der hedder hamstrings på engelsk (semitendinosus, semimembranosus, biceps femoris) Forskellen på om hesten bruger denne styrke til at skubbe sig fremad eller til at forskyde vægten bagover ligger i samlingsgraden. Jo højere hesten er samlet, desto mindre vil den bruge sin styrke i stejle-og-løbe-stærkt-muskulaturen til at komme fremad og desto mere vil den rette energien 'opad'. Man må formode at Xenophon har ønsket at kunne variere disse funktioner, så hans hest først kunne bære ham den lange vej til slaget på et minimum af energi, for siden at samle sig under ham i kampens hede. Mvh Julie