Inspireret af Atengstedts indlæg (inspirationens muse har sære veje) er jeg kommet til at tænke på, hvordan og hvorfor man får venner.
Nye venner altså.
Dukker de pludselig op?
Møder man nogle man bare swinger med - eller samler man bare på alt og alle, der ser venlige ud?
Hvad skal der til, førend nogle er venner? Førend man synes nogen er "venner"?
Og er det venenr som man forstod det da man var yngre?
Jeg skelner mellem venner og venner.
De første er svære at finde - der skal meget til førend de kan få betegnelsen.
De andre er nemme nok - de dukker op allevegne og er vel en kop kaffe værd.
Men når de forsvinder igen lægger jeg ikke mærke til det.
Hvordan får man venner?
-
Skjold (Tidl. SL)
- Posts: 1086
- Joined: Sun 20. Nov 2005 14:08
Jeg skelner også helt klart mellem venner og venner. For i min verden er der flere slags venner.
Der er de venner, som du "tvinges" sammen med, - klassekammerater, arbejdskolleger m.v. Altså folk, som du ligeså godt kan være venner med, fordi det letter hverdagen at have de venner. Men det er også de venner, som du ikke interesserer dig synderligt for udenfor jeres fælles-"aktivitet".
Kendetegnene for disse venner er, at de findes i store mængder og at man ikke lige opdager med det samme hvis et par stykker pludselig er fraværende en tid.
Derudover findes der de rigtige venner. Du ved, - dem som man ved man kan stole helt på, dem man kan fortælle alt, dem som man inderst inde bryder sig rigtigt om. Man opdager meget tidligt hvis disse venner pludselig mangler, - og man gider interessere sig dybere hvorfor de pludselig er væk.
Der er givetvis ikke så mange af disse venner som der er af de andre venner, - men disse venner er noget mere vigtige end de andre.
(Tabte jeg nu folk?)
Begrebet venner...tja, venner er nok ikke det samme som "da man var yngre". Nu er jeg ikke så gammel som mange herinde (sooooorry), men når jeg tænker efter, så er de venner jeg har nu ikke defineret på samme måde som da jeg var yngre.
Dengang jeg var lille ville jeg gerne have maaange venner, - en helt masse forskellige at lege med.
Nu vil jeg hellere have færre, men rigtige venner, - sådan nogle som jeg ved at jeg bryder mig om. Stadig vil jeg dog også gerne have mange af de andre venner, - sådan nogle der er med til at gøre hverdagen interessant.
Begrebet venner ændrer sig nok igen i takt med jeg engang bliver voksen, - jeg kan forestille mig at den gruppe man definerer som rigtige venner bliver indkredset mere og mere i takt med at venskabet bliver dybere.
Dog tror jeg altid der vil være behov for de andre venner, - dem der gør hverdagen sjovere og udholdelig.
(Og hvis jeg ikke havde tabt folk før, så har jeg da helt sikkert nu :roll: )
Der er de venner, som du "tvinges" sammen med, - klassekammerater, arbejdskolleger m.v. Altså folk, som du ligeså godt kan være venner med, fordi det letter hverdagen at have de venner. Men det er også de venner, som du ikke interesserer dig synderligt for udenfor jeres fælles-"aktivitet".
Kendetegnene for disse venner er, at de findes i store mængder og at man ikke lige opdager med det samme hvis et par stykker pludselig er fraværende en tid.
Derudover findes der de rigtige venner. Du ved, - dem som man ved man kan stole helt på, dem man kan fortælle alt, dem som man inderst inde bryder sig rigtigt om. Man opdager meget tidligt hvis disse venner pludselig mangler, - og man gider interessere sig dybere hvorfor de pludselig er væk.
Der er givetvis ikke så mange af disse venner som der er af de andre venner, - men disse venner er noget mere vigtige end de andre.
(Tabte jeg nu folk?)
Begrebet venner...tja, venner er nok ikke det samme som "da man var yngre". Nu er jeg ikke så gammel som mange herinde (sooooorry), men når jeg tænker efter, så er de venner jeg har nu ikke defineret på samme måde som da jeg var yngre.
Dengang jeg var lille ville jeg gerne have maaange venner, - en helt masse forskellige at lege med.
Nu vil jeg hellere have færre, men rigtige venner, - sådan nogle som jeg ved at jeg bryder mig om. Stadig vil jeg dog også gerne have mange af de andre venner, - sådan nogle der er med til at gøre hverdagen interessant.
Begrebet venner ændrer sig nok igen i takt med jeg engang bliver voksen, - jeg kan forestille mig at den gruppe man definerer som rigtige venner bliver indkredset mere og mere i takt med at venskabet bliver dybere.
Dog tror jeg altid der vil være behov for de andre venner, - dem der gør hverdagen sjovere og udholdelig.
(Og hvis jeg ikke havde tabt folk før, så har jeg da helt sikkert nu :roll: )
/SL
Rigtige venner kan man hygge sig med og ord er aldrig en mangelvare.
Det både hvis ordene er mange eller få. Der er aldrig dyb tavshed, men en indforstået ro.
Man føler sig tryg i deres selskab og lader op ved at være sammen med dem.
Denne slags venner er altid en mangelvare og venskaber af den slags tager ofte år om at opbygges.
Et eller andet sted skal man dog møde disse mennesker for at få dem som venner og her er det så mængdevennerne kommer ind i billedet. Det er jo her man gerne møder dem første gang.
Mine bedste venner har jeg i starten altid været lidt varsomme overfor og det kan være grunden til de blev mine nærre venner, da jeg jo på den måde fik bedre tid til at se dem lidt an og de mig.
Er slet ikke i det filosofiske hjørne, så lister lige så stille af igen. :wink:
Hilsen
Britta
Det både hvis ordene er mange eller få. Der er aldrig dyb tavshed, men en indforstået ro.
Man føler sig tryg i deres selskab og lader op ved at være sammen med dem.
Denne slags venner er altid en mangelvare og venskaber af den slags tager ofte år om at opbygges.
Et eller andet sted skal man dog møde disse mennesker for at få dem som venner og her er det så mængdevennerne kommer ind i billedet. Det er jo her man gerne møder dem første gang.
Mine bedste venner har jeg i starten altid været lidt varsomme overfor og det kan være grunden til de blev mine nærre venner, da jeg jo på den måde fik bedre tid til at se dem lidt an og de mig.
Er slet ikke i det filosofiske hjørne, så lister lige så stille af igen. :wink:
Hilsen
Britta
;-) Smil til verden og den smiler til dig ;-)
-
Lone
Næh, vi er ikke sådan at tabe, Punktum - det er helt klart og tydeligt hvad du mener.
Jeg er sikker på, at selv jeg og Atengstedt kan forstå det...... :P
Hvis man ikke har mange venner - kan man så tillade sig, at sige nej til venskaber fra nogen?
Kan man i det hele taget sige nej til nogen, der gerne vil være venner med en?
Er det ikke ondt? Højrøvet?
Nu de synes godt om en, bør man så ikke synes godt om dem?
Jeg er sikker på, at selv jeg og Atengstedt kan forstå det...... :P
Hvis man ikke har mange venner - kan man så tillade sig, at sige nej til venskaber fra nogen?
Kan man i det hele taget sige nej til nogen, der gerne vil være venner med en?
Er det ikke ondt? Højrøvet?
Nu de synes godt om en, bør man så ikke synes godt om dem?
Fordi nogen synes godt om en behøver man jo ikke synes godt om dem.
Følelser er en underlig størrelse og venner har man jo en eller anden form for følelser for, da de jo går ind og optager plads i hjertet.
Vil ikke kalde det kærlighed, men har heller ikke lige et andet ord for det som jeg synes dækker.
Kan dog sagtens se hvor du vil hen med, om man kan tillade sig at nægte andre at blive venner med en, men på den anden side, så kan andre jo heller ikke leve dit liv.
Jeg tror på venskaber opstår fordi der er en kemi, som udbygges som nysgerrigheden får overtaget.
Hilsen
Britta
Følelser er en underlig størrelse og venner har man jo en eller anden form for følelser for, da de jo går ind og optager plads i hjertet.
Vil ikke kalde det kærlighed, men har heller ikke lige et andet ord for det som jeg synes dækker.
Kan dog sagtens se hvor du vil hen med, om man kan tillade sig at nægte andre at blive venner med en, men på den anden side, så kan andre jo heller ikke leve dit liv.
Jeg tror på venskaber opstår fordi der er en kemi, som udbygges som nysgerrigheden får overtaget.
Hilsen
Britta
;-) Smil til verden og den smiler til dig ;-)
(Hvor dælen er atengstedts indlæg om inspirationens muse???)
Definitionen på venner er vist meget individuel: Nogen går tilsyneladende mere efter kvantitet end efter kvalitet :roll:
"Rigtige venner" - det er sådan nogen, der bare pludselig er der :D Venskaber opstår på de underligste måder og i de mærkeligste sammenhænge. Det er ligeså uforklarligt som kærligheden (og næsten ligeså pragtfuldt) :idea:
Og ligesom med kærligheden, kan man selvfølgelig takke nej til venskab =;
Det er sårende for den, der tilbød venskabet, men det er dog langt at foretrække frem for et "pro forma-venskab", og før eller siden bliver falskheden jo gennemskuet :^o
Rigtige venner er jo mennesker, som man stoler 100 procent på, og som man falder i hak med, selv om man måske ikke lige har snakket sammen i et par år. Rigtige venner kan godt blive uvenner - men det løser sig altid, fordi man kan sluge en fandens masse kameler for et virkeligt venskab :mrgreen:
Definitionen på venner er vist meget individuel: Nogen går tilsyneladende mere efter kvantitet end efter kvalitet :roll:
"Rigtige venner" - det er sådan nogen, der bare pludselig er der :D Venskaber opstår på de underligste måder og i de mærkeligste sammenhænge. Det er ligeså uforklarligt som kærligheden (og næsten ligeså pragtfuldt) :idea:
Og ligesom med kærligheden, kan man selvfølgelig takke nej til venskab =;
Det er sårende for den, der tilbød venskabet, men det er dog langt at foretrække frem for et "pro forma-venskab", og før eller siden bliver falskheden jo gennemskuet :^o
Rigtige venner er jo mennesker, som man stoler 100 procent på, og som man falder i hak med, selv om man måske ikke lige har snakket sammen i et par år. Rigtige venner kan godt blive uvenner - men det løser sig altid, fordi man kan sluge en fandens masse kameler for et virkeligt venskab :mrgreen:
Venlig hilsen
Lone den Anden
Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød
Lone den Anden
Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød
-
Skjold (Tidl. SL)
- Posts: 1086
- Joined: Sun 20. Nov 2005 14:08
[quote:3335ab059f="LoneSchannon"]Næh, vi er ikke sådan at tabe, Punktum - det er helt klart og tydeligt hvad du mener.
Jeg er sikker på, at selv jeg og Atengstedt kan forstå det...... :P
[/quote:3335ab059f]
- Det er så nu jeg ikke ved om jeg skal blive skræmt, grine eller græde. :P :lol:
Ej...
Om man kan tillade sig at sige nej vil venskaber hvis man ikke har mange venner (eller det modsatte)?
Tja..den er lidt svær.
Som sådan mener jeg jo ikke at man kan få for mange venner. Så generelt mener jeg ikke at man bør vælge venskaber fra. Men det kan jo være svært ikke at vælge et venskab fra, hvis ikke man vil være venner med den person, der gerne vil være venner med en.
Men en ting er da klar: Der skal to til at danne et venskab.
Så hvis den ene part ikke gider være venner, - jamen så opstår der jo slet ikke noget venskab?
Det nytter jo ikke rigtig at forsøge at begge et venskab på en "gnist" der ikke er der. Altså, - et _rigtigt_ venskab bliver ikke skabt, - det kan godt være der bliver skabt et overflade-venskab. (Og tænk..det kunne jo faktisk være at givne person indeholdt nogle gode værdier som man synes om?)
Men altså, svaret på spørgsmålet må blive nej, - jeg synes ikke man kan tillade sig at sige nej til (overflade-)venskaber... I hvert fald ikke sige direkte "Nej tak, jeg vil ikke være venner med dig".
Man kan jo bare lade som om at man er ven med en given person...og så bare lade *forholdet* løbe ud i sandet.
Jeg mener, - der er jo ingen grund til at gøre sig uvenner med folk bare fordi man ikke vil være venner med dem....så hellere bare ende ud i at være neutrale overfor hinaden (For der er vel at anskue som den bedste løsning, i min verden).
Man kan jo ikke rigtig gøre for hvem man kan lide og hvem man ikke kan lide. Synes folk skal have en ærlig chance som venne-potentiale.. Og hvis folk til og med synes godt om en, så er der vel kun grund til at opføre sig ordentligt overfor dem.
...Men situationen er egentlig lidt svær. Det kommer jo også an på hvilken slags venner der er tale om.
Jeg mener, - det kan jo være at man på forhånd ved at bestemte personer er nogle *rødder* og at de derfor ikke ville være gode at begå sig med. Og så kan man vel et eller andet sted godt tillade sig at vælge dem fra som venner, på en flink måde.
Egentlig synes jeg det er mre interessant om I mener, at man kan tillade sig at vælge venner fra på sine børns vegne?
Skal børn have lov at gøre deres egne erfaringer med hvem der er de rigtige venner og hvem der ikke er, - eller skal forældrene forhindre børnene i at være sammen med de forkerte?
Jeg er sikker på, at selv jeg og Atengstedt kan forstå det...... :P
[/quote:3335ab059f]
- Det er så nu jeg ikke ved om jeg skal blive skræmt, grine eller græde. :P :lol:
Ej...
Om man kan tillade sig at sige nej vil venskaber hvis man ikke har mange venner (eller det modsatte)?
Tja..den er lidt svær.
Som sådan mener jeg jo ikke at man kan få for mange venner. Så generelt mener jeg ikke at man bør vælge venskaber fra. Men det kan jo være svært ikke at vælge et venskab fra, hvis ikke man vil være venner med den person, der gerne vil være venner med en.
Men en ting er da klar: Der skal to til at danne et venskab.
Så hvis den ene part ikke gider være venner, - jamen så opstår der jo slet ikke noget venskab?
Det nytter jo ikke rigtig at forsøge at begge et venskab på en "gnist" der ikke er der. Altså, - et _rigtigt_ venskab bliver ikke skabt, - det kan godt være der bliver skabt et overflade-venskab. (Og tænk..det kunne jo faktisk være at givne person indeholdt nogle gode værdier som man synes om?)
Men altså, svaret på spørgsmålet må blive nej, - jeg synes ikke man kan tillade sig at sige nej til (overflade-)venskaber... I hvert fald ikke sige direkte "Nej tak, jeg vil ikke være venner med dig".
Man kan jo bare lade som om at man er ven med en given person...og så bare lade *forholdet* løbe ud i sandet.
Jeg mener, - der er jo ingen grund til at gøre sig uvenner med folk bare fordi man ikke vil være venner med dem....så hellere bare ende ud i at være neutrale overfor hinaden (For der er vel at anskue som den bedste løsning, i min verden).
Man kan jo ikke rigtig gøre for hvem man kan lide og hvem man ikke kan lide. Synes folk skal have en ærlig chance som venne-potentiale.. Og hvis folk til og med synes godt om en, så er der vel kun grund til at opføre sig ordentligt overfor dem.
...Men situationen er egentlig lidt svær. Det kommer jo også an på hvilken slags venner der er tale om.
Jeg mener, - det kan jo være at man på forhånd ved at bestemte personer er nogle *rødder* og at de derfor ikke ville være gode at begå sig med. Og så kan man vel et eller andet sted godt tillade sig at vælge dem fra som venner, på en flink måde.
Egentlig synes jeg det er mre interessant om I mener, at man kan tillade sig at vælge venner fra på sine børns vegne?
Skal børn have lov at gøre deres egne erfaringer med hvem der er de rigtige venner og hvem der ikke er, - eller skal forældrene forhindre børnene i at være sammen med de forkerte?
/SL
Venner dukker pludslig op... og de rigtige gode og nære venner er dem man ikke kan have som kærester :lol:
En af mine bedste veninder udviklede jeg først rigtigt dybt venskab med at jeg flyttede til Sverige, hun arbejdede samme med min mand i dk og vi havde mødtes et par gange lige inden vi rejste og det klikkede bare fra starten af.
Min bedste mandlige ven er kæreste med min veninde, som er ved at overgå til "kaffe når vi ses ven".. det kan være lidt kringlet, da vi besøger hinanden uden respektive kæreste og mand er med :wink:
Jeg har venner som jeg holder af og meget få venner som jeg holder virkelig virkelig meget af og så er det bekendte venner :D
Vi en god ½stor håndfuld venner, som kommer og går, vi mailer, vi drikker kaffe når vi ses. Vi snakker ikke om særlig personlige ting. de er også vidt forskellige og samlede vi dem alle sammen ville der bestemt være nogen der ikke kunne udstå hinanden :?
At "godtage" venner man ikke ønsker fordi man er ensom eller ikke "tillade" sig at sige nej =; ellers tak, det er ynkeligt og en løgn over for sig selv eller man har været for længe i flinke skolen
Så selvfølgelig kan man tillade sig at sige nej til venskaber lige gyldig om man har mange eller få venner.. om det er synd for den der tilbyder venskabet... tjaa... måske, men jeg er mig selv nærmest i den sammenhæng og vil føle det mere synd for mig at skulle udholde et menneske som der ikke sagde mig 5 flade eller mindre, enten pga. manglende kemi eller ren og skær manglende interesse.
En af mine bedste veninder udviklede jeg først rigtigt dybt venskab med at jeg flyttede til Sverige, hun arbejdede samme med min mand i dk og vi havde mødtes et par gange lige inden vi rejste og det klikkede bare fra starten af.
Min bedste mandlige ven er kæreste med min veninde, som er ved at overgå til "kaffe når vi ses ven".. det kan være lidt kringlet, da vi besøger hinanden uden respektive kæreste og mand er med :wink:
Jeg har venner som jeg holder af og meget få venner som jeg holder virkelig virkelig meget af og så er det bekendte venner :D
Vi en god ½stor håndfuld venner, som kommer og går, vi mailer, vi drikker kaffe når vi ses. Vi snakker ikke om særlig personlige ting. de er også vidt forskellige og samlede vi dem alle sammen ville der bestemt være nogen der ikke kunne udstå hinanden :?
At "godtage" venner man ikke ønsker fordi man er ensom eller ikke "tillade" sig at sige nej =; ellers tak, det er ynkeligt og en løgn over for sig selv eller man har været for længe i flinke skolen
Så selvfølgelig kan man tillade sig at sige nej til venskaber lige gyldig om man har mange eller få venner.. om det er synd for den der tilbyder venskabet... tjaa... måske, men jeg er mig selv nærmest i den sammenhæng og vil føle det mere synd for mig at skulle udholde et menneske som der ikke sagde mig 5 flade eller mindre, enten pga. manglende kemi eller ren og skær manglende interesse.
Hilsen Heidi
-
Jeanie
Venner er de der er der når man har brug for at der skal være nogen...i nød lærer man sine RIGTIGE venner at kende !!...
Venner er ikke noget man får, venskab opbygges med tiden...det kommer ofte efter langvarig bekendtskab! Man betror sig, man stoler på, man lytter , man tier, man griner og græder sammen !!
Venner kan man ikke tillade sig at skille fra !! Man bør sortere allerede ved bekendtskab...ved brud på tillid...eller hvis det viser sig, at det er et "venskab" som opbygges på falske forudsætninger...sådan kan vi jo alle blive så grueligt taget ved næsen...men så bliver det alligevel heller ikke RIGTIGE venner..!!
Jeg plejer at sige, at jeg har få gode og rigtige venner, men en masse bekendtskaber !!
Ven eller veninde..??..Jeg har en veninde og en ven, to jeg fortæller næsten alt...eller faktisk alt !! Og flere bekendtskaber, jeg fortæller lidt men aldrig alt, uden dog at hemmeligholde noget, blot er de ikke nære nok , til at jeg mener at de bør vide !!
Jeg har smidt venner væk !! Det er ubehageligt, at opdage, at de man var fortrolige med ikke var det med mig...forstået sådan, at alt sagt i venskabelig fortrolighed, blev til SLADDER..det kostede et venskab !!
Det har jeg lært af !! Jeg betror mig sjældent til andre end min veninde ...såfremt er det til min mor...hun er en ven !!....Og så min aller bedste ven Peter...det er min VEN...han ved mere end de fleste, jeg ved mere om ham end de fleste...dette venskab har nu holdt i 30 år...siden vi var børn...faktisk siden vi var 3-4 år...men da havde vi jo ikke sans for at betro os...men idag, ved vi ALT om hinanden....vi kan grine og græde sammen, og vi kan skændes og kriges som katte...men vi forbliver venner !! Trods adskillelse igennem en del år, har Peter været der i tankerne, og da vi fandt hinanden igen, var det som havde vi sluppet hinanden dagen før !!...Det er venskab !!
jeg kan ikke lige forklarer hvordan venskaber bliver til, men er sikker på at det er en lang proces..
Venner er ikke noget man får, venskab opbygges med tiden...det kommer ofte efter langvarig bekendtskab! Man betror sig, man stoler på, man lytter , man tier, man griner og græder sammen !!
Venner kan man ikke tillade sig at skille fra !! Man bør sortere allerede ved bekendtskab...ved brud på tillid...eller hvis det viser sig, at det er et "venskab" som opbygges på falske forudsætninger...sådan kan vi jo alle blive så grueligt taget ved næsen...men så bliver det alligevel heller ikke RIGTIGE venner..!!
Jeg plejer at sige, at jeg har få gode og rigtige venner, men en masse bekendtskaber !!
Ven eller veninde..??..Jeg har en veninde og en ven, to jeg fortæller næsten alt...eller faktisk alt !! Og flere bekendtskaber, jeg fortæller lidt men aldrig alt, uden dog at hemmeligholde noget, blot er de ikke nære nok , til at jeg mener at de bør vide !!
Jeg har smidt venner væk !! Det er ubehageligt, at opdage, at de man var fortrolige med ikke var det med mig...forstået sådan, at alt sagt i venskabelig fortrolighed, blev til SLADDER..det kostede et venskab !!
Det har jeg lært af !! Jeg betror mig sjældent til andre end min veninde ...såfremt er det til min mor...hun er en ven !!....Og så min aller bedste ven Peter...det er min VEN...han ved mere end de fleste, jeg ved mere om ham end de fleste...dette venskab har nu holdt i 30 år...siden vi var børn...faktisk siden vi var 3-4 år...men da havde vi jo ikke sans for at betro os...men idag, ved vi ALT om hinanden....vi kan grine og græde sammen, og vi kan skændes og kriges som katte...men vi forbliver venner !! Trods adskillelse igennem en del år, har Peter været der i tankerne, og da vi fandt hinanden igen, var det som havde vi sluppet hinanden dagen før !!...Det er venskab !!
jeg kan ikke lige forklarer hvordan venskaber bliver til, men er sikker på at det er en lang proces..