Det tabte -
Det tabte -
Er det evigt forsvundet? ja, ofte er det. Man kan i sit liv have noget tabt, noget evigt forsvundet - som man stadig ikke kan forstå er væk. At en epoke er svundet - noget kommer aldrig tilbage. Man lever sit liv - hver eneste dag - men indimellem dukker det atter op - og man står med en undren. Kan det virkelig være rigtigt - er det væk? Hvordan kan det være væk, tænker man med undren og sorg - det skulle det jo ikke være? År efter år lever man - glad, fro, tilfreds - men det mangler altid - det tabte, det svundne, de bortgangne - og det dukker op igen og igen: jeg vil gøre det om , jeg vil have det tilbage. Men det tabte er tabt - de bortgangne evigt forsvundne - og hvorfor kan man dog ikke inkorporere denne viden i sit mønster, sin følelse? Hvorfor kan man ikke fralægge sig fornemmelsen af at det tabte ikke burde være tabt - og at det kunne vente lige om det hjørne, man aldrig når? Når man nu ved med usvigelig sikkerhed - at det er evigt forsvundet? :evil:
-
- Posts: 417
- Joined: Fri 18. Nov 2005 10:36
[color=blue:756e9ad55e]Håb. Den naive tro på, at det der engang var [i:756e9ad55e]måske[/i:756e9ad55e] kommer igen. Når det hele ser trist ud, man er træt af sit arbejde etc er håbet/drømmen god at have. Den er med til at vi forsætter og ikke ´´bare´´ går i stå. Det tabte [i:756e9ad55e]kunne[/i:756e9ad55e] jo godt være lige om hjørnet. [/color:756e9ad55e]