Tolerance - hvor svært kan det være?

Her kan du snakke om al det, der ikke hører hjemme på de andre fora! Al den snak der plejer at løbe i Rytterstuen - det er her! Intet er forbudt - bare du følger dansk lov.
User avatar
Godzilla
Posts: 6894
Joined: Fri 18. Nov 2005 00:29

Post by Godzilla »

Min offervilje er såmænd rimelig :wink: Jeg har p.t. ikke så meget at ofre. Jeg er en af de ´´stakkels´´ fattige førtidspensionister fra den gamle ordning, som Pia Kærsgaard heldigvis vil komme til undsætning i den nye finanslov. :) Når jeg skriver at jeg hader denne forbrugermentalitet, var den såmænd ikke møntet på nogens smøgforbrug, eller at have en hest. Jeg snakker overforbrug. :evil: Jeg er vild med astronomi, men behøver vi at bruge SÅ mange penge på at sende alt muligt isenkram, op i rummet for at se på diverse himmellegemer? Bare lidt færre af disse tingester, kunne hæve levestandarten hos adskillige landsbyer rundt omkring. Og tænk hvad USA ville spare, hvis de ikke havde så travlt med at bekrige andre. De kunne sikkert hæve levestandarten for mange virkelig fattige amerikanere. Om forbrugermentaliteten: Det irriterer mig, at der går mode i KØKKENER, og når vi så har fået det sidste skrig i køkken, så skal vi have et nyt mode BADEVÆRELSE, og når vi så har brugt en bondegård på det, skal vi have skabt et nyt behov: så skal vi have et UDENDØRS køkken, det er nemlig IN, og når vi så har fået det, skall vi have anlagt en SANSEHAVE, af en havearkitekt osv. osv. Der går mode i alt muligt, som for f*** ikke kan skifte med moden? Samtidig lanceres det hele som noger meget INDIVIDUELT?? Hvordan kan det være individuelt, når det er noget alle skal prakkes på. Man skulle jo nødig stå tilbage for naboen! Nå, jeg kan jo sagtens sidde her og være sur, jeg har stort set ikke råd til noget som helst, men jeg kan altså ikke fordrage den der gådighed/ ´´det er aldrig nok´´ mentalitet som reklamer m.m. skaber. :twisted:
Godzilla....the Donkeymom Image

Don't underestimate the power of denial.
Lone

Post by Lone »

Tolerance, offervilje og grådighed - vi kommer vidt omkring. Jeg vil påstå, at man ikke kender sin egen tolerance for den blir udfordret. Før man har været nabo til institutionen med kriminelle sindssyge - ved man så hvor tolerant man er? Er de pludselig så mennesker med samme rettigehder som os andre? har de krav på at blive lyttet til og forstået? Har de ret til at færdes og opnå det samme som alle vi andre? Eller er der grænser for tolerancen? Eller et bundt narkomaner - må de leve som de selv synes - ligesom vi andre? Eller stiller vi krav til dem op at opføre sig efter vores normer? Danskerne - som amerikanerne - elsker at sige, at vi lever i et frit land. Men gælder friheden for os alle? Må man holde geder på altanen, hvis man vil - gå med slør, hvis man vil - bede 117 gange om dagen, hvis man vil - eller gælder tolerancen kun sålænge du lever efter danske normer? Vi ynder at sige at vi ike kan acceptere kvindeundertrykkelsen i muslimske samfund. Men VED vi noget om den? Ved vi noget om vores egen eventuelle undertrykkelse - af danske borgere?
User avatar
HHansen
Posts: 6997
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:01

Post by HHansen »

mange gode spørgsmål og kommer mange fine argumenter frem efterhånden her i denne tråd :) Og så sidder man og tænker IGEN over sin egen tolerance.. For ja, jeg er jo Åh-så-tolerant... På papiret.. Men når LoneSchannon f.eks skriver om narkomaner og kriminelle sindssyge - ja så holder tolerancen nok ikke. Ihvertfald er det ikke nogen jeg ønsker kontakt med. I teorien er det jo deres valg - dem selv der vælger at deres liv skal bruges på den måde - men i praksis bliver JEG jo konfronteret med dem, når jeg møder dem i døgnkiosken, stjerneskæve og fuldstændig utilregnelige (der sneg sig også lige et par fordomme ind, sorry). Så lader jeg som om jeg ikke ser dem. Håber at jeg ikke behøver forholde mig til deres sørgelige eksistens.. :oops: Men det ER jo faktisk ikke tolerance fra min side - ihvertfald kun hvis vi tager det i ordets yderste betydning som Daisy bringer op: At tåle. Jeg tåler at de er der - men jeg vil helst være fri for at beskæftige mig med dem.. Er jeg så i virkeligheden ligeglad??? Måske... Må indrømme at jeg pludselig, efter at have læst jeres indlæg og tænkt meget, måske ikke selv er HELT så tolerant som jeg troede :oops: Men på den anden side - måske er det godt nok at have en grænse for tolerancen - ellers er det jo ligegyldighed som Lone Beck siger... Det er stadig et svært spørgsmål.... :?
Mvh

-Helle

--------------------------------------------------------------------------------
I can manage without the bare necessities - it's my luxury I cant do without!
User avatar
Lone Beck
Posts: 7853
Joined: Thu 17. Nov 2005 15:16

Post by Lone Beck »

Ja, tolerance er jo også at give selv de mest forhærdede forbrydere en ny chance (og en til og en til... :evil: ). Kan I huske den lille pige - var det Roujan hun hed? - der blev voldtaget og myrdet af en retarderet, pædofil mand, der havde gjort det før, men nu vurderedes at være ufarlig? Dér holder MIN tolerance i hvert fald op. At den slags mennesker skal lukkes ud og bo iblandt intetanende børnefamilier - det er sgu ubærligt. Gad vide om de dér pladderhumanistiske terapøjter ville lade deres egne børn løbe frit omkring - uden at advare dem, hvis der boede den slags afskum i deres kvarter. :evil:
Venlig hilsen
Lone den Anden

Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød
Lone

Post by Lone »

Jeg opfatter stadig tolerancen som villigheden til at forstå - andre. Derfor har jeg jo stadig grænser for hvad jeg kan acceptere. Jeg synes det er to forskellige ting. Lad os nu sige, at man godt kan forstå, at andre menneskers se*uellepræferencer kan være anderledes end ens egne - derfor behøver man jo ikke acceptere dem? Hvis der fx er en teori om pædofili, der siger at det en en kemisk fejl i hjernen - det kan jeg forstå, men jeg kan ikke acceptere, at den ikke behandles og at folk får lov at udleve den. Jeg kan også godt forstå, at nogle bliver nakomaner og jeg kan til en vis grad tolerer dem i mit nærsamfund, men jeg behøver ikke acceptere, at de smider sprøjter på gaden, hænger ud ved skolen, er nærgående i Brugsen. jeg synes man skal skelne meget mellem disse ting. Tolerancen - viljen til at forstå - er et - Accepten noget andet. Jeg kan også forstå den kulturelle baggrund for fx omskæring, men jeg ønsker - via min kulturelle baggrund ikke at acceptere det, når det tenderer skamfering og ødelæggelse. Hvis tolerance er viljen til at forstå, så er jeg villig til at sætte mig ind i andres kultur, leveform osv - og gøre et forsøg på at forstå dem - men jeg behøver af den grund ikke acceptere det. Men kan man ikke forstå det kan man heller ikke argumentere imod -på en måde som den der har den anderledes kultur kan bruge til noget. (den skal jeg vist lige tænke over?)
Post Reply