Tolerance - hvor svært kan det være?

[HHansen]

For ca 100 år siden da jeg gik i 2. klasse, var det meget moderne med poesibøger. Som alle ens veninder og alle andre man kom forbi skulle skrive i. Min dansklærer fra dengang skrev 2 linier - som jeg aldrig har glemt (kan ikke engang huske hvad læreren hed, men sætningen har fulgt mig: [color=red:613e068299]´´Tolerance og nabofred kræver to parter - men én kan bestemme når ufreden starter´´[/color:613e068299] Jeg betragter i dag mig selv som et MEGET tolerant menneske. Ihvertfald når vi taler om at acceptere menneskers forskelligheder. Jeg er ikke bange for folk der har en anden religion eller anden hudfarve end jeg - jeg kan godt se at de er mennesker alligevel. Jeg er ikke homofobisk og bange for bøsser og lesbiske - jeg kender mennesker der ALDRIG ville spise frokost med en bøsse hvis de på nogen måde kunne slippe - for mig er andres seksuelle orientering fuldstændig ligegyldig. Jeg har ikke noget problem med at andre mennesker ser anderledes ud end mig og mine - og er faktisk ligeglad med om folk er tykke eller tynde, høje eller lave. Jeg har endda heller ikke noget imod at folk har andre meninger end mig - det gør jo også diskussioner sjovere :D Men tolerance er alligevel en balancegang. For selvom jeg jo mener at enhver har ret til at have sin egen mening om tingene - så har jeg svært ved at tolerere racisme og fremmedhad. Jeg har svært ved at tolerere mine kollegers bemærkninger om perkere og sorte svin, når vi sidder og spiser frokost - det krymper sig i min mave når jeg hører sætninger som ´´de er allesammen kriminelle ballademagere der voldtager pigerne´´ - jeg bryder mig ikke om generaliseringer.. :roll: Jeg har svært ved at tolerere når en veninde udtaler sig om f.eks en person vi ser i fjernsynet: ´´hold kæft hvor er hun fed, det er da ulækkert´´ - jeg finder det upassende at kalde andre mennesker ulækre... Også selvom de ikke hører det. Men hvis jeg nu selv er så forbandet tolerant - så skal andre jo have lov at mene det de vil, ikke? Og et rigtigt godt spørgsmål er i virkeligheden også: HVOR tolerant skal man være? Man kan jo også finde sig i for meget for at bevare den nabofred, kan man ikke? :?: Skal man finde sig i at høre på de racistiske udtalelser fra kollegerne over frokosten? Skal man tolerere at andre ikke er så tolerante - og derfor taler grimt om indvandrere eller homoseksuelle eller fede mennesker? Hvorfor opstår intolerance? Er det manglende viden? Er det manglende vilje til at forstå? Er det manglende interesse i andre end en selv? Hvad kan i ikke tolerere? Og hvorfor???

[Jeanie]

Jeg er også meget tolerant, hvis jeg altså selv skal sige det, andre vil mene noget andet, men det er vel fordi jeg ikke er af samme mening som dem. Jeg er heller ikke bange for hverken lesbiske eller bøsser, og de fleste af mine veninder er da også mænd - forstår i det?? Ja i gør, ellers er forklaringen at de fleste af mine venner er bøsser. Jeg acceptere ikke at der kommes med kommentare om mine medmennesker i mit påhør, hvad enten det er sorte, gule, røde eller tykke som tynde og slet ikke om handicappede. Jeg har en Mozambiqkansk svoger, og jeg har aldrig tænkt over hans hudfarve han er den han er, og jeg holder af ham som menneske og den han er trods hans forskeligheder, fra vores kultur! Han er blot en gave, for at jeg kan fatte og forstå, hvordan verden også kan se ud. Og som du Helle, stiller jeg også spørgsmål ved, om min tolerance har begrænsninger, i og med at jeg ikke tolererer at andre taler dårligt om andre, og eller kalder folk for noget dårligt, grundet hudfarve, religion eller seksuel orientering.. Jeg kan blive vred på folk, men det er vel fordi min tolerance tærskel er overskredet med flere længder... Det er et lidt svært spørgsmål du har stillet, og om ikke andet giver det stof til efter tanke.

[Lone Beck]

Tolerance i yderste potens er vel en slags ligegyldighed? :roll: Jeg synes de fleste danskere er så tolerante, at man kan kalde det et nationalt kendetegn. :D Men når vi har så travlt med at vise vores tolerance overfor andre og deres anderledes kultur og holdninger, glemmer vi nogen gange, at VI sågu da også har ret til at have VORES kultur og VORES holdninger - og at disse vises samme respekt :!: Jeg går ikke rundt og tror at alle muslimer er potentielle selvmordsbombere, ej heller at alle 2. generations indvandrerdrenge er voldtægtsforbrydere. :shock: Men NÅR selvmordsbomberne slår til og NÅR 2. generationsindvandrere blåstempler voldtægt af danske piger, fordi ´´alle danske piger er ludere´´, så vil jeg saftsuseme have lov at blive vred :evil: Så jeg vedgår hjertens gerne, at der er grænser for min tolerance :idea: Jeg er også flintrende ligeglad med andre menneskers homofile tilbøjeligheder, men jeg kunne ikke drømme om at klappe i mine små hænder, fordi en mand glædesstrålende meddeler konen og deres fem unger, at han har besluttet sig til at springe ud af skabet og nu vil skilles, så han kan flytte sammen med sin mandlige elsker - ´´og er du ikke glad på mine vegne, skattepige?´´. :evil: Så for mig er tolenrance vel det samme som GENSIDIG respekt. Hvis ´´tolerancen´´ kun går den ene vej, er det ikke tolerance men selvundertrykkelse :idea:

[Lone]

Tolerance er i mine øjne VILJEN til at forstå andre - forsøge at sætte sig i andres sted - at ville en forståelse der rækker ud over en selv og ens egne værdier og normsæt. Det er ikke sikkert at man kan forstå disse andre - men har man viljen er man tolerant. Dette skal man ikke sammenblande med ønsket om at acceptere alt - for alt er ikke acceptabelt. For mig er det acceptable så glimrende udtrykt i menneskerettighederne - de er norm og moral for mig - andet behøver jeg ike som rettesnor for hvad der er rigtigt og forkert. Jeg kunne ikke drømme om at sige, at jeg er edderhyleme træt af de satans bistansklienter, der altid er på forbrydelsernes overdrev - selvom det unægtelig er sandt - og det ville de fleste danskere også reagerer kraftigt imod. Hvorfor er det så mere acceptabelt at sige, at man satme er træt af de perkere der voldtager? KAN man ikke bare forholde sig til, at det er ikke grupper, ikke racer, ikke nationaliteter, ikke religioner, der voldtager, stjæler, myrder, slår ihjel - men individer? Hver med egne forkvaklede normsæt? Det er ikke hudfarven , elller afstamningen , eller at guds hus hedder en moske, der dræber - det er individet, det enkelte menneske, der handler. Hvor svært kan det være, at tænke sådan? Jeg kan ikke tolerere racister - ikke de små vattede danske af slagsen, de er jo bare patetiske - men vaskeægte racister, som KuKluxKlan, som nynazister, som ...... fyld selv ud. Og så kan jeg også fortælle en kær historie fra det virkelige liv: Da jeg mødte min nu afdøde exmand, med hvem jeg senere fik tre børn, skulle han jo også præsenteres for venner og familie. Først var det vennerne og det gik fint - troede jeg, indtil jeg blev overfuset bagefter af dem alle -´´du kunne da godt have sagt det!´´ Senere familien, hvor søster senere sagde om jeg havde overvejet de psykologiske konsekvenser for kommende børn ( søster er børnepsykolog) og mor så vild ud i øjnene. Jeg troede det var fordi han var amerikaner - og bla søster var meget, meget venstreorienteret ( og fyldt af menneskerettigheds-slogans) og hele resten af min famile er og var meget anti-amerikansk - men nej - det var det ikke - Han var sort - og det forstod jeg først ved alle bemærkningerne. Jeg havde ikke set det, jeg havde ikke bemærket at han så anderledes ud end andre - men det gjorde han altså. Pudsigt . for selv er jeg meget hvid - rødhåret og mælkehvid - men i mine øjne var han bare endnu en der er mere solbrændt end mig.

[Lone Beck]

Spørgsmålet er vel så, Lone, om man kan beskylde dig for at være intolerant, med dine holdninger til racister? :D Jeg synes da ikke, jeg fornemmer nogen vilje fra din side til ´´at ville en forståelse der rækker ud over en selv og ens egne værdier og normsæt´´, når du taler om Ku Klux Klan, nazister og lignende afskum? :P ALLE (normale) mennesker er totalt intolerante på visse punkter - de punkter vi kalder vores kæpheste. Men jeg er enig i at hvis man sympatiserer med og forsøger at leve i overensstemmelse med menneskerettighedskonventionen, kan man tillade sig at kalde sig selv et tolerant menneske. :idea:

[Lone]

Ja, det kan man da - man kan sagtens beskylde mig for at være intolerant.

[Godzilla]

Jeg opfatter klart mig selv som tolerant, men jeg tolererer ikke alt! Tolerence er iflg. Gyldendals røde Fremmedordbog fra 1965: fra lat. [i:e0b5f1535c]tolerare[/i:e0b5f1535c]: Tåle, udholde, finde sig i; bære over med; m.h.t. medicin: kunne tåle. Der er altså tale om at torlerere noget til en vis grænse. Når tærsklen overskrides, holder tolerencen op! Jeg er meget tilbøjelig til at prøve at forstå menneskers motiver til uønskede handlinger, men jeg tolererer ikke nødvendigvis handlinger fordi jeg forstår motivationen bag dem. Generelt accepterer jeg sexuelle præferencer hos andre, men ikke voldtægt, eller pædofili. Jeg kan sagtens sætte mig ind i en pædofils baggrund for at være det, men tolererer det absolut ikke! Jeg har heller ikke problemer med at sætte mig ind i voldelige mænds motiver til at banke kone og børn, men jeg vil da aldrig tolerere vold mod sageløse, ligemeget hvem det er, incl. dyr. Så selvom jeg har en grundholdning som sikkert følger menneskerettighedskonventionen (kan den ikke uden ad :oops: ) Så kan jeg naturligvis ikke tolerere enkeltindivider eller grupper som krænker andre. Og så er jeg totalt ligeglad med om det er danskere, ´´perkere´´ (FY), kristne, muslimer, buddhister, Mr. G. Bush, Saddam, pushere, selvmordsbombere, Hitler, osv. Det gælder også når USA henretter folk. Fangevogtere som lader deres sadisme gå ud over fanger i fængsler, Guantanamo, når vi lader asylansøgere sidde og rådne op under usle forhold osv. osv listen er uendelig! Men dog har jeg EN tilføjelse inden jeg stopper denne kedelige opremsning: Jeg HADER at verdens recourser ikke fordeles mere ligeligt! Måske er jeg et et gammelt 68-levn, som stadig har en eller anden socialisme sidende i sjælen, men jeg KAN bare ikke med denne forbrugermentalitet som kører i øjeblikket, når der er mennesker i verden som intet har :twisted:

[Godzilla]

Er denne tråd virkelig færdig? Det er ellers et meget væsentligt tema synes jeg? :?: :!:

[Lone Beck]

Du har da ret, Gunilla. Det ER et væsentligt emne. Jeg har også enormt svært ved at TOLERERE, at folk andre steder i verden dør af sult, mens vi foræder os :oops: Men jeg har tænkt over, hvor meget, jeg egentlig personligt er parat til at ofre for at andre kan få det bedre, og i virkeligheden er jeg ikke særligt offervillig :? Jeg kunne sikkert brødføde en mindre afrikansk landsby for de penge, jeg bruger på hestene (og en anden for de penge, der går op i røg), men jeg vil da IKKE undvære mine heste (og heller ikke smøgerne, hvis jeg skal være helt ærlig). :evil: Jeg er hamrende egoistisk :cry: Hvor langt rækker DIN offervilje?