Vis ubesvarede indlæg | Vis aktive emner * Arcade    Dato og tid er tors 23. nov 2017 19:00



Svar på emne  [ 8 indlæg ] 
 Hesten fold/boks som friplads... 
Forfatter besked

Tilmeldt: tirs 21. dec 2010 23:11
Indlæg: 17
 Hesten fold/boks som friplads...
Kære Strigler

Rundt omkring på diverse heste fora og sider på Facebook, er jeg begyndt at se mange der mener at hesten, boks og fold er den "fristed"... Med det menes, at man ikke må lave noget med hesten nogle af disse steder.

Nu kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad i synes om det?
Jeg har altid trænet på folden og sadlet op i boksen, men det er da en interessant tanke. Ligesom at man ikke "må" sætte sit barn i timeout på deres værelse, da det er deres safe place.

Min oplevelse:

Min ret varme hoppe har altid været boksvandrer. Efter nu at have været løsdrift hest i næsten 2 år, er hun nu begyndt at være bokshest igen. (Jeg flyttede fra løsdriften)
Og nu vandrer hun ikke længere! Jeg forsøgte så at strigle hende i boksen, imens hun fik foder og så begyndte hun at vise tegn på at ville vandre... Måske er der noget om snakken?

:ninie: :ninie:


fre 7. nov 2014 10:19
Profil
Brugeravatar

Tilmeldt: man 3. mar 2008 12:08
Indlæg: 3114
Indlæg Re: Hesten fold/boks som friplads...
Mine heste bliver aldrig trænet, sadlet, redet eller andet, der har med arbejde at gøre i boks eller på fold.

Til gengæld kan jeg altid gå ind til dem og muge, hyggesludre, strigle eller hvad jeg nu har af ærinder. Jeg er enig i at hesten skal have et fristed, det betyder dog ikke at man ikke må være der, men at man er der på hestens præmisser.

BeritH

_________________
Nej gud fri mig da vel om jeg skulle mene noget om det - offentligt!

Husk at jeg skal tituleres Deres Velærværdighed

Nu med egen kirke - frelse og syndsforladelse tilbydes mod mindre vederlag


fre 7. nov 2014 13:48
Profil
Brugeravatar

Tilmeldt: fre 5. sep 2008 08:43
Indlæg: 3668
Geografisk sted: Bratbjerg, Danmark
Indlæg Re: Hesten fold/boks som friplads...
Jeg hører egentlig til dem, som har den holdning, at fold og boks skal være fristed for hesten; et sted hvor den kan være 100% tryg, slappe af og føle sig godt tilpas. Men forholdene hjemme hos os gør desværre, at jeg ikke altid helt kan følge den overbevisning til punkt og prikke.

I vinterhalvåret strigler og hygger jeg om hestene i boksen, men vi laver også lidt trickstræning mv. - sådan den der slags træning, der ikke kræver en masse plads.

Og af sikkerhedsmæssige årsager foregår træning også ofte på folden, da jeg ikke har haft andre muligheder, hvis jeg gerne vil have hegn omkring, til hvis nu hesten skulle komme i tanke om at rive sig løs fra mig. Dog prøver jeg så vidt muligt altid at have en selvstændig lille træningsfold, men den ligger i forbindelse med selve folden... så jeg tror ærligt talt ikke, det for hestene gør den helt store forskel.

Jeg vil dog tilføje, at jeg - på trods af, at jeg ikke følger min egen overbevisning - alligevel har heste, som er glade og trygge både ved deres boks og deres fold. De få gange, hestene er løbet ud af folden, er de som regel løbet direkte ind i stalden - det må da betyde, at de føler sig trygge og godt tilpas der også.

_________________
Frieserhilsner og vrinsk fra
Louise

Èn gang Frieser - altid Frieser!


fre 7. nov 2014 13:56
Profil Hjemmeside

Tilmeldt: fre 10. sep 2010 23:53
Indlæg: 602
Geografisk sted: Midtjylland
Indlæg Re: Hesten fold/boks som friplads...
**Jeg forsøgte så at strigle hende i boksen, imens hun fik foder og så begyndte hun at vise tegn på at ville vandre**


Klart nok, hvordan ville du selv have det, hvis nogen gik i gang med at trimme dine lokker på samme tid som aftensmaden skulle køres ned ;-)

_________________
Felis

Jeg har ingen fordomme....jeg konstaterer bare


fre 7. nov 2014 23:31
Profil

Tilmeldt: tors 30. jul 2009 11:01
Indlæg: 2533
Geografisk sted: Sjælland
Indlæg Re: Hesten fold/boks som friplads...
hos os foregår alt enten i løsdriften eller på folden. hestene står faktisk kun på staldgangen ved dyrlæge eller smedebesøg.

når de får deres krybbefoder får de fred,- men efterfølgende kan de godt risikere at blive ramt af en strigle mens de gumler lidt hø,- og de må også leve med at vi muger ud mens de er der.

jeg træner aldrig i løsdriften,- men kan godt finde på at lave et par småting på folden af få sekunders varighed. hvis de ikke gider, får de til gengæld også lov at gå væk.
det kunne ikke falde mig ind at have dem i træktov på folden, eller fx longere eller ride dem

nu er de to gamle også pensionister, så det er måske ikke så aktuelt...

_________________
Misssophie


lør 8. nov 2014 08:57
Profil

Tilmeldt: tirs 21. dec 2010 23:11
Indlæg: 17
Indlæg Re: Hesten fold/boks som friplads...
Jeg må indrømme, at jeg aldrig har overvejet at hesten skulle have et fristed, men det lader til at virke for min..

Jeg har bare været mange steder, hvor vi sadlede op i boksen, uden hestene tog sig af det på nogen måde.
Så måske har det også noget, med temperamentet at gøre :ehh:

Klogere kan man altid blive :anonym:


lør 8. nov 2014 19:36
Profil
Brugeravatar

Tilmeldt: ons 20. dec 2006 11:58
Indlæg: 6496
Indlæg Re: Hesten fold/boks som friplads...
Vi har ridehus, ridebane, longerhal og terræn. Jeg ved ikke, hvorfor jeg skulle begynde at træne på folden. I boksen har klikkeren været som støttepædagog, da vi introducerede truckergardiner i døren ud til paddocken.

_________________
Venlig hilsen
Randi



Riding ... the art of keeping a horse between you and the ground


lør 8. nov 2014 19:40
Profil
Brugeravatar

Tilmeldt: tors 24. nov 2005 12:04
Indlæg: 3438
Geografisk sted: Nordsjælland
Indlæg Re: Hesten fold/boks som friplads...
Jeg træner i boksen.. lige nu træner jeg plagen i at løfte ben for eksempel. Men som ved al anden træning forsøger jeg da at gøre det så konfliktfrit som muligt. Der skulle jo nødig være den store forskel på 'hyggeligt samvær' og træning.

_________________

-Excuses are the nails used to build a house of failure


man 17. nov 2014 21:02
Profil
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Svar på emne   [ 8 indlæg ] 

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 7 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group.
Designed by STSoftware for PTF.
Danish translation by Olympus DK Team