Vis ubesvarede indlæg | Vis aktive emner * Arcade    Dato og tid er tors 23. nov 2017 16:35



Svar på emne  [ 25 indlæg ]  Gå til side 1, 2, 3  Næste
 Jeg er stadig ateist... 
Forfatter besked
Brugeravatar

Tilmeldt: fre 18. nov 2005 09:33
Indlæg: 8008
Geografisk sted: 3905, Nuussuaq, Grønland
Indlæg Jeg er stadig ateist...
Den oplysning får I muligvis brug for senere. :ehj:
Jeg er stadig (meget) ateist og har kirkeallergi og gider ikke det der religion. :doed:
Og der er en, det vist er på tide I møder. :ked:

Som nogen (Celeste og Ped, vist...) mumlede i en eller anden tråd, er jeg ikke sådan en, der har villet have børn.
Og jeg har helhjertet gået ind for Annettes "Man skal få børn, hvis man ikke kan lade være" - og det har jeg sagtens kunnet.

Men nu ville Mikkel egentlig gerne have et barn... :ehh:
Og vi var (er) jo alligevel i Grønland, hvor det ikke "er så meget i vejen for noget vigtigt" (aka. ponyer og den slags), så OK.
Og der var jo en ret god chance for, det enten tog meget lang tid eller at det alligevel ikke ville lykkes - danske mænds sædkvalitet er elendig og jeg var 30 år aka. oldgammel.
(Her må man hjertens gerne tænke, at det er en helt utroligt ringe idé at få børn ud fra "Jeg har alligevel ingen hest for tiden, og når du nu virkeligt gerne vil..." :anonym: )

Jeg satsede lidt på, folk havde ret, når de sagde at man ville blive gennemstrømmet af overvældende, candyflossede, hormonelt inducerede og forelskelsesagtige lykkelighedsfølelser så snart der var de famøse to streger på en betisset pind.
:elsk:

Nåh, men det er tilsyneladende godt, vi har været pænt hysteriske med det der prævention indtil da - for 1-2-3 (som i: 1-2-3 cyklusser) så kunne jeg ikke passe mine BH'er mere.
:ehh: :-?

Og der er bare ikke noget bedre end at kigge på kalenderen, tælle efter en ekstra gang og tisse på en pind dagen før man skal starte på et nyt arbejde og derefter overveje hvor meget man skal insistere på at få den kontrakt at skrive under på NUUUU, og hvor tidligt man kan tillade sig at sige, man skal på barsel - efter man har landet hvad man forestiller sig er det grønlandske drømmejob. Great.
:mur:

Fornemmer man en mangel på candyflosshed? Spot on. :ehj:

Testen blev taget i starten af januar (hurtig hovedregning siger, at Annettes brunkager muligvis er et effektivt frugtbarhedsmiddel?!) og frem til forbi påske kunne jeg foregive at være lidt for glad for Nutella og påskeæg (og have et unaturligt behov for pludselige toiletbesøg :opkast: og lidt besynderlige frokostvaner...) - til sidst dog assisteret af lidt store sweatshirts.

Inden påske havde jeg så småt ladet det sive til udvalgte kolleger (og satte særligt pris på den ene, der modtog forklaringen på hvorfor jeg ikke ville lægge billet ind som klasselærer med "FUCK!!!! Nej, nej, nej... Aaarhh, shit, altså!!" Det trængte jeg til midt i at alle andre forsøgte at candyflossere mig...) - så de, der først fik det at vide efter jeg fortalte det til elever og forældre, bare lidt flovt troede, de havde misset en officiel besked af en slags.
:lol:

Men jeg var ikke begejstret og glad og havde overhovedet ikke lyst til at blive tillykket på. :graed:
Og derfor kom graviditeten heller ikke på FB eller herind. :minna:
Jeg var tung og træt af at kaste op (6 mdr. med "morgenkvalme" mellem kl. 16 og 10 hvor alt inkl. vand kom op...) og JEG HADER AT VÆRE GRAVID!!!
:brok:

Bortset fra, jeg kaster op og klynker (og bliver fed af at spise masser af pasta og franskbrød) er jeg ellers pænt god til det - jordemødrene var BEGEJSTREDE over mit konsekvent fantastiske blodtryk, de fænomenalt gode blodprøveresultater og min absolutte mangel på evne til at få komplikationer.
Jordemødre ææææælsker sådan nogle gravide, der ser ud til at kunne klare alt på naturlig vis... De så frem til en lige så efter bogen førstegangsfødsel á la Nuuk med lidt lattergas og akupunktur og en stor og sund baby.
:fest:

Faktisk så alt så fint ud, at da hele skolens personalegruppe skulle på telttur en måned før terminsdatoen sendte jordemoder B. mig glad af sted med beskeden "Det er kun en halv time væk (i båd), og hvis der er noget, ringer du bare - så sender vi en helikopter!"
(...og alle ved jo, førstegangsfødende alligevel går over tid.)
:gunni:

Og hun havde jo ret - jeg kunne sagtens sove i telt (men valgte at have mit eget tomandstelt med og IKKE dele det...) og gå i fjeldet (selvom det var svært at binde vandrestøvlerne og endnu sværere at nå blåbærrene).
Hun havde også ret i, at jeg nok ville gå over tid.
:traet:

Den næste måned gik aldeles uden tegn på at ungen havde tænkt sig at komme ud.
På terminsdatoen var jeg forbi en jordemoder, der lyttede og prikkede og løsnede hinder og stak nåle i mig og gav mig en tid en uge senere til næste tjek.
En uge over terminsdatoen kom jeg igen.
En læge under uddannelse scannede maven (med den mere garvede Doktor J. som instruktør) og der lå et stort, sprællende barn og moslede rundt - med hovedet mod udgangen og døren på klem. Jeg fik besked om at komme igen et par dage senere, så vi kunne tale om en evt. igangsættelse.
Og det gjorde jeg så. Til en ny scanning.
Lægen anbefalede, jeg fik lov til at vente et par dage endnu - barnet var jo tydeligvis sundt og raskt og så længe vi ikke kom op på to uger over termin var det fint.
Men det der med at komme for sent ligger vist til familien, så da jeg tre dage før fristen udløb kom til ny scanning, fik jeg besked på at komme næste morgen til igangsættelse.

Næste morgen klokken 9 troppede vi op på fødegangen - hunden var afsat til de faste hundesittere, familien i DK sad og ventede spændt og vi havde ladet kameraet op og den slags.
Sæt. i. gang.
:plop:

Long story short blev vandet taget 9:30 efter en CTG, der viste at alt så smukt ud.
Jordemoderen, en yngre grønlandsk kvinde, som det viste sig vi havde et par fælles bekendte med, syntes det gik lidt sløvt med de der veer, så nogle timer senere blev hun og Overlæge A. enige om at supplere med noget vedrop. Overlæge A. scannede for en sikkerheds skyld og fandt et fint barn (skønnet til 3700-4000 gram) mosle de rundt derinde. Overlæge A. bad os fortsætte som planlagt og sagde, hun ville være tilgængelig resten af fødslen, fordi hun var bagvagt natten over, hvis det trak ud.

Vedrop virker. :wow:
Det gør teknikerne fra "Smertefri Fødsel" også. Og en garvet fødselsassistent. :linski:
Til gengæld kunne vi konstatere, at jeg kaster op :opkast: af lattergas og at "bistik" gør pænt ondt. :graed:

Det der fødselsshow gik som sådan noget gør med at jeg gjorde ting og Mikkel heppede og jordemoderen ind imellem mindede mig om småting (såsom at slappe af og huske at trække vejret).
Fordi det var en igangsættelse havde de hjertelydsmålefætter på barnet hele tiden - det begrænsede mine muligheder for at vandre omkring for at hjælpe veerne noget, for de der kabler er altså ikke mange meter lange.
:ehh:

Faktisk gik det rigtig godt, og bortset fra at jeg var sløv til at komme i gang og det der vedrop skulle supporte anstrengelserne, så det faktisk ud til, jeg var lige så god til at føde som til at være gravid (og fødslen var væsentlig mindre nederen, syntes jeg, end det der graviditet).
Der var sådan ret god stemning på stuen og alle var cool og afslappede (OK, jeg var ret cool og afslappet når man tager omstændighederne i betragtning... Men. De andre var...) og der var almen jubel, da man kunne se en temmelig behåret isse dukke op.
:afro:

Og så forsvandt signalet på hjertelydsmåleren.
Jordemoderen rykkede rundt på måledimsen i en vepause og sagde at det er helt normalt, de er svære at fange så langt nede.
Nåhja, men at det altså betød at jeg skulle presse barnet ud i løbet af de to næste veer, for ellers ville hun klippe og den læge, hun havde tilkaldt, ville finde sin kop frem.
Og jeg er jo lydig og føjelig (...) så det gjorde jeg (trusler VIRKER!!!). :wow:

Og ud kom barnet.
Våde krøller over hele hovedet. Stoooor og tyk.
Slap.
Men det er børn jo somme tider - navlestrengen blev klippet, og lægen overtog og gik på "børnebordet".

Jeg tror nok, jordemoderen sagde ting til mig.
Jeg ved, hun tog imod moderkagen og syede et par smårifter.

Der kom flere læger ind. Nogen bad om at få pædiateren ind NU. Overlæge A. kom ind. Hun havde aftenuglet hår og hun havde ikke taget sig tid til at skifte, så hun kom i en nusset sort fleecejakke med hvide hundehår på. Hun spurgte hvor længe de havde været i gang. En anden læge kiggede på uret og svarede "10 minutter..."

Og så vidste vi det jo godt.
De fortsatte genoplivningsforsøget 5-10 minutter mere.
Og der blev stille. Lægerne pakkede sammen. Overlæge A. kom hen og behøvede ikke sige noget.
Og den unge jordemoder rakte os vores døde søn.

Modi er født den 21. september 2013 klokken 20:45.

Billede

I Danmark er spædbarnsdødeligheden - børn mellem 22. graviditetsuge og deres første fødselsdag - 3 for hver 1000 børn.
For sunde, raske og velnærede børn efter en aldeles uproblematisk og komplet rask og sund graviditet og normal fødsel... Overlæge P. sagde "Det er jo... 1 ud af 3-4000 eller sådan noget..."
Men når risikoen for noget er 1:4000 er der jo nogen, der trækker nitten. Og den dag var det os.

De efterfølgende undersøgelser viste kun "måske'er".
Navlesnorsblodprøven viste, Modi "kun" havde manglet ilt fra hjertelyden forsvandt. I princippet ikke "længe nok" til at forklare, han kom ud med en puls på 50 og uden vejrtrækning. (Og "masser" af børn fødes med en Apgar på 1-2 stykker og kommer sig...)
Men analysen af resten af prøverne og moderkagen viste, at der måske havde været en lille moderkageinsufficiens fordi jeg var gået over tid. Og at Modi tilsyneladende har mistet blod - at han somehow har "blødt ind i mit blodsystem" og derfor har været anæmisk i en eller anden grad. Men at det er noget, der er begyndt meget kort tid før fødslen - måske i løbet af de sidste par dage før. Og - som Overlæge P. sagde - for få år siden lod man rutinemæssigt folk gå to uger over termin og så ville man ikke have opdaget noget før Modi var død i maven på mig.

Så konklusionen blev: Vi ved ikke hvorfor. Vi kender nogle faktorer, der kan have skubbet til læsset. Men det er under alle omstændigheder noget med et sammenfald af faktorer og "sort uheld".
Det var ikke fordi der var noget galt. Det var ikke fordi der var en medicinsk indikation, de overså. Det var ikke en lægelig fejl (tro mig, vi har fået tjekket og dobbelttjekket at alle procedurer er overholdt...).
Det var fordi nogen er den ene ud af X-tusinde. Fordi nogen er dem, der ligger yderst på Bell-kurven.

Modi blev begravet 9 dage efter sin fødsel.
På en af verdens smukkeste kirkegårde med udsigt over fjorden og Sermitsiaq.

Billede

Og da Doktor Kittel i starten af januar i år kunne give os de allersidste prøvesvar - desværre inklusive "...så du skal tjekkes for antistoffer før næste graviditet" - kunne vi fortælle ham, at Modi skulle være storebror her til sommer.
Så var det så, han tilbød at scanne med det samme - vi sad jo alligevel i et undersøgelsesrum med en scanner, såeh...
En scanning, der sluttede med: "...og ... her er så den anden!"

_________________
- Ninie.

It's not the size of your rope - it's how you wiggle it!


tirs 30. sep 2014 14:43
Profil Hjemmeside
Brugeravatar

Tilmeldt: søn 27. aug 2006 20:06
Indlæg: 414
Geografisk sted: Karup J
Indlæg Re: Jeg er stadig ateist...
Og for et år siden i dag, stod vi i silende iskold regn og blæst og sænkede en lille kiste ned i det sand, der er lagt på kirkegården i stedet for jord, som blot ville blive skyllet væk.

Bagefter skrev jeg det her:
"Monday 9/30"

On this day,
in storm and rain,
I laid my son to rest.

And I stand broken,
full of pain,
but this is for the best.

My grief is for your days not seen,
and all you never had.
For laughs and cries that might have been
And things we might have shared.

This world of wonders that I know,
I thought would be for me to show,
And share with you, but now alas,
this too shall never come to pass.

For you the time was much too short
Not even one full breath you caught.
And never opened eyes to see
Your mom and me; your family.

So on this day,
with heavens rent,
and land and sky as one.

I mourn not what
we had, my son.
But what will never come.

_________________
Billede


tirs 30. sep 2014 16:34
Profil
Brugeravatar

Tilmeldt: tors 22. jun 2006 16:59
Indlæg: 525
Geografisk sted: Korsør
Indlæg Re: Jeg er stadig ateist...
:graed: :graed: :graed:

Hvor var han dog fin, jeres lille Modi :elsk:

_________________
/Sofie


tirs 30. sep 2014 16:55
Profil Hjemmeside

Tilmeldt: tors 30. jul 2009 11:01
Indlæg: 2533
Geografisk sted: Sjælland
Indlæg Re: Jeg er stadig ateist...
jeg ved ikke hvad jeg skal sige, så jeg vil nøjes med at sige at det gør mig ondt... :nej:

_________________
Misssophie


tirs 30. sep 2014 17:31
Profil

Tilmeldt: søn 2. mar 2008 22:04
Indlæg: 404
Geografisk sted: Aalestrup
Highscores: 2
Indlæg Re: Jeg er stadig ateist...
Hvor er han fin og hvor er det ærgerligt at han ikke fik lov til at blive større.

Smukt digt og hvor er det godt for jer at i har fået lov til at få jeres 2 piger.


tirs 30. sep 2014 18:56
Profil
Brugeravatar

Tilmeldt: tors 17. nov 2005 15:16
Indlæg: 7853
Geografisk sted: Vendsyssel
Highscores: 9
Indlæg Re: Jeg er stadig ateist...
Når Mikkel slår sådan et digt op på Facebook, ved man jo hvor man skal finde forklaringen.

Ninie - Mikkel - Hvor gør det mig ubeskrivelig ondt for jer og jeres lille dreng :graed:

_________________
Venlig hilsen
Lone den Anden

Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød


tirs 30. sep 2014 20:30
Profil
Brugeravatar

Tilmeldt: lør 29. sep 2007 20:48
Indlæg: 3359
Indlæg Re: Jeg er stadig ateist...
Jeg ved ikke lige hvad jeg skulle bruge ateistoplysningen til...... det er for mig ret ligegyldigt, hvad folk tror på...... eller ikke tror på. Det der ikke er ligegyldigt er, at I stadig er "Jer" på trods af den store sorg at I skulle miste Jeres søn.

Det gør mig ondt...


ons 1. okt 2014 00:02
Profil
Brugeravatar

Tilmeldt: ons 20. dec 2006 11:58
Indlæg: 6496
Indlæg Re: Jeg er stadig ateist...
Lena skrev:
Det der ikke er ligegyldigt er, at I stadig er "Jer" på trods af den store sorg at I skulle miste Jeres søn.


Det er spot on, Lena - og uden tvivl på alle måder svært.

Det gør mig ondt, at I skulle gennem sådan et mareridt. Eller ja, det er nok ikke datid, for ting tager tid.

_________________
Venlig hilsen
Randi



Riding ... the art of keeping a horse between you and the ground


ons 1. okt 2014 06:32
Profil
Brugeravatar

Tilmeldt: fre 18. nov 2005 09:01
Indlæg: 6996
Geografisk sted: Hovedgård
Highscores: 13
Indlæg Re: Jeg er stadig ateist...
Puha en forfærdelig omgang.

Det gør mig virkelig ondt for jer. Forældre skal bare ikke miste deres børn. Det er ikke i orden.

Og hvor må graviditeten med pigerne have været forfærdelig oven på dette - godt I nu er igennem den del og har fået de 2 søde piger ud i god behold.

_________________
Mvh

-Helle

--------------------------------------------------------------------------------
I can manage without the bare necessities - it's my luxury I cant do without!


ons 1. okt 2014 07:15
Profil
Brugeravatar

Tilmeldt: søn 25. dec 2005 23:41
Indlæg: 2289
Geografisk sted: Nordsj
Indlæg Re: Jeg er stadig ateist...
Jeg sidder og er rørt til tårer nu.
Skrækkelig, skrækkelig hændelse. :graed:

Mange tanker fra
Nina


ons 1. okt 2014 08:22
Profil
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Svar på emne   [ 25 indlæg ]  Gå til side 1, 2, 3  Næste

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Bing og 7 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
cron
Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group.
Designed by STSoftware for PTF.
Danish translation by Olympus DK Team