Jeg er stadig ateist...

Her kan du snakke om al det, der ikke hører hjemme på de andre fora! Al den snak der plejer at løbe i Rytterstuen - det er her! Intet er forbudt - bare du følger dansk lov.
LoneRu
Posts: 17
Joined: Mon 1. Sep 2014 07:20

Re: Jeg er stadig ateist...

Post by LoneRu »

Tak for at dele dette! Jeg synes det er utrolig smukt skrevet, både 99E´s beretning og Mikkels digt.
Jeg er (åbenbart ikke) venner med jer på Fb, så alt dette er nyt for mig.

Jeg ved ikke heller hvad "man siger" til nogle, der har mistet et barn. Det er jo det værste, synes jeg - og det gør ondt at høre. Det føles gribende og vedrørende, at I deler - det er jeg glad for.

Det er et smukt barn, med et smukt navn, jeres Modi! Og på en måde, som jeg ikke håber I føler upassende, har jeg også lyst til at sige Tillykke med ham. Håber at i forstår mig som jeg mener det - men tillykke med den smukke, perfekte søn I fik, og som desværre ikke fik mere tid her.

Og tillykke med hans to lillesøstre.

I har sørme haft nogle krævende tider :elsk:
LoneRu
Posts: 17
Joined: Mon 1. Sep 2014 07:20

Re: Jeg er stadig ateist...

Post by LoneRu »

- men jeg tror godt jeg forstår, ateist-oplysningen...... når man sådan læser videre til slutningen.
User avatar
Ane
Posts: 3438
Joined: Thu 24. Nov 2005 12:04

Re: Jeg er stadig ateist...

Post by Ane »

Jeg har grædt en del tårer på jeres vejne i dag for det rør mig dybt.
Magtesløsheden og tilfældighedernes grusomhed kan jeg genkende og jeg synes det er så uretfærdigt at nogen skal miste et barn.. nogensinde..
Kram..

-Excuses are the nails used to build a house of failure
User avatar
Frieser9460
Posts: 3668
Joined: Fri 5. Sep 2008 08:43

Re: Jeg er stadig ateist...

Post by Frieser9460 »

Der er ikke ret mange situationer, hvor man kan beskylde mig for at mangle ord... men dette her er uden tvivl en af dem...

Det gør mig frygteligt ondt, at I mistede jeres smukke søn...

Godt, at I nu har jeres to smukke piger.
Frieserhilsner og vrinsk fra
Louise

Èn gang Frieser - altid Frieser!
Susmh
Posts: 487
Joined: Mon 20. Feb 2006 12:32

Re: Jeg er stadig ateist...

Post by Susmh »

Som også skrevet på FB, så er jeg dybt rørt over jeres situation, det er enhver forælders mareridt.
Jeg kan nok ikke sige noget for at trøste, andet end jeg har dyb medfølelse med jer.
Susanne

Always look at the bright side of life.
User avatar
lonek
Posts: 314
Joined: Fri 7. Mar 2008 11:03

Re: Jeg er stadig ateist...

Post by lonek »

Jeg fældede et par tårer, da jeg læste Mikkels digt på fb. Men tænkte, jeg nok var gået glip af noget pga mit fravær herinde. Desuden kender jeg jer ikke ret godt, så det med at kommentere sprang jeg ligesom henover... det kan jeg sq ikk længere!
Følelser er bestemt ikk mit stærkeste kort - de er ikk overhovedet tæt derved. Men jeg vil give Ped ret; det er helt rart, men efterhånden sjældent der er tanker på, hvad der deles på internettet (eller undlades jo). Jeg er dybt berørt af jeres tab, ikke mindst igennem Mikkels smukke digt! Men jeg var samtidig også ret glad for nyheden om pigerne og deres fødsel. ...endnu mere nu, må jeg indrømme. Uden helt at kunne forklare. ...Det føles lidt besynderligt at sige, da jeg kun kender jer via nettet -og så alligevel overhovedet ikke! Men jeg er sikker på i bliver fantastiske forældre og hvor er jeres Vilja Naja og Saga Nuka heldige med jer!
User avatar
nanna1979
Posts: 485
Joined: Wed 6. Jun 2007 20:09

Re: Jeg er stadig ateist...

Post by nanna1979 »

Det gør mig så usigeligt ondt, det I har måttet gennemgå.
http://www.svinene.dk
Danmarks hyggeligste marsvineforum
User avatar
99E
Posts: 8010
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:33

Re: Jeg er stadig ateist...

Post by 99E »

smukke-ped wrote:Jeg er spændt på næste afsløring.

Det er nok svært at finde på noget virkelig sensationelt... :ehh:
Jeg kan afsløre, jeg er blevet tyk (jf. det med pasta og brød), og at jeg er i herredårlig rideform?

HHansen wrote:Og hvor må graviditeten med pigerne have været forfærdelig oven på dette - godt I nu er igennem den del og har fået de 2 søde piger ud i god behold.

Jah - i sig selv var det skræmmende at skulle gennem graviditetsshowet igen... :-?
Vi syntes egentlig vi havde fortjent en helt ukompliceret og efter bogen-agtig singletongraviditet med en nem og god fødsel - og trak en gennemgående nederen enægget-tvillinge-graviditet...
Og den jordemoder, der optog journal, havde ret. Det føltes som verdens længste graviditet...

LoneRu wrote:Jeg ved ikke heller hvad "man siger" til nogle, der har mistet et barn. Det er jo det værste, synes jeg - og det gør ondt at høre. Det føles gribende og vedrørende, at I deler - det er jeg glad for.

Det er de færreste, der instinktivt ved det. :minna:
"Kondolerer" er en af mine favoritter. Eller de moderniserede varianter á la "Det er jeg ked af at høre" eller "Det gør mig ondt".
Hvorfor? De kræver ikke at jeg som akut sørgende skal gøre eller sige en hel masse. De afkræver ikke mig 117 svar, jeg ikke kan give uden at det bliver rigtig ubehageligt.
"Hvordan har du/I det?" er så svær... For det er så svært at beskrive - og de færreste kan egentlig helt rumme selv de mest ynkelige forsøg på at beskrive hvordan man har det...
"Er der noget, jeg kan gøre? Bare sig til!" er velment men ubrugelig. Man kan ikke "sige til" - man kan ikke sige "Ja, gider du gå med hunden og ringe på når du har bundet den til gelænderet og stillet varm aftensmad udenfor? Jeg kan ikke overskue at se på mennesker, så vi binder hunden på trappen klokken 15:30, så kan du hente den." Eller "Ja, vi trænger til at få vasket tøj og lagt det på plads..."

Og så er der alle de ting, der enten er generelt idiotiske eller bare trigger mig - under generelt idiotiske ting hører "Godt I er unge og bare kan få et andet barn!" eller "I må prøve at komme videre hurtigst muligt og ikke svælge i sorgen!" for slet ikke at tale om geniale "Godt I ikke nåede at lære ham at kende!"...
Alt hvad der lugter af religion (inkl. omtalen af mit barn som en engel eller et englebarn) får mig til at trække vejret dybt og overveje om et rant er på sin plads eller om jeg bare skal smile og gå.
(*undlader yderligere hysterisk, antireligiøst rant her*)
:anonym:

Som ressource kan jeg virkelig, VIRKELIG anbefale Landsforeningen Spædbarnsdød. :mikkel:
Der sidder en flok fantastiske frivillige som man kan ringe eller maile til, som har erfaring (selv har mistet et eller flere spædbørn) og har en kort uddannelse i sorg- og krisehåndtering.
Ikke bare kan de berolige en i den aktuelle sorgfase (Aha! Jeg er ikke ved at blive skingrende skør. Denne reaktion er også normal. Fint. Så tuder jeg videre.), de kan også forberede en på hvad der kommer...
De har lavet den folder, jeg linkede til for nogen tid siden - Vis at du ved det - som er til pårørende til forældre, der mister et barn.
http://www.spaedbarnsdoed.dk/wp-content/uploads/2014/04/Guide-til-omsorgsfuld-kommunikation-Vis-at-du-ved-det.pdf

Jeg printede en stak og lagde på lærerværelset, da jeg startede på arbejde efter de 15 ugers mødreorlov, man får, når ens barn død efter 22. Graviditetsuge...
Det gjorde det lidt lettere for i hvert fald nogle af mine kolleger...

LoneRu wrote:Det er et smukt barn, med et smukt navn, jeres Modi! Og på en måde, som jeg ikke håber I føler upassende, har jeg også lyst til at sige Tillykke med ham. Håber at i forstår mig som jeg mener det - men tillykke med den smukke, perfekte søn I fik, og som desværre ikke fik mere tid her.

Tak!

Det er helt og aldeles passende. Og det vil det i øvrigt være i langt de fleste tilfælde af spædbarnsdød.
Langt de fleste, hvis barn dør, har et behov for, barnet anerkendes som... Jah, et barn. At de er blevet forældre. At de fik et barn. At det fandtes.
Rigtig mange vil gerne vise billeder af barnet.
Vi er så ... heldige ... at Modi var fuldbåren og "frisk" og vi derfor har billeder, der ser tilforladelige ud. Og som vi uden skrupler har hængende i stuen. :elsk:

Ane wrote:Jeg har grædt en del tårer på jeres vejne i dag for det rør mig dybt.
Magtesløsheden og tilfældighedernes grusomhed kan jeg genkende og jeg synes det er så uretfærdigt at nogen skal miste et barn.. nogensinde..
Kram..

Verden er megauretfærdig.
Eller rettere: der er ikke nogen indbygget retfærdighed - kun den, vi selv sørger for.
Sagt på Pratchettsk (kapitæler er Death, resten er hans adoptivdatters datter, Susan):
“All right,' said Susan. 'I'm not stupid. You're saying humans need... fantasies to make life bearable.'
REALLY? AS IF IT WAS SOME KIND OF PINK PILL? NO. HUMANS NEED FANTASY TO BE HUMAN. TO BE THE PLACE WHERE THE FALLING ANGEL MEETS THE RISING APE.
'Tooth fairies? Hogfathers? Little-'
YES. AS PRACTICE. YOU HAVE TO START OUT LEARNING TO BELIEVE THE LITTLE LIES.
'So we can believe the big ones?'
YES. JUSTICE. MERCY. DUTY. THAT SORT OF THING.
'They're not the same at all!'
YOU THINK SO? THEN TAKE THE UNIVERSE AND GRIND IT DOWN TO THE FINEST POWDER AND SIEVE IT THROUGH THE FINEST SIEVE AND THEN SHOW ME ONE ATOM OF JUSTICE, ONE MOLECULE OF MERCY. AND YET-- Death waved a hand. AND YET YOU ACT AS IF THERE IS SOME IDEAL ORDER IN THE WORLD, AS IF THERE IS SOME... SOME RIGHTNESS IN THE UNIVERSE BY WHICH IT MAY BE JUDGED.”


(...og hvis ovenstående ikke er helt skarpt og sammenhængende beklager jeg... Naja har feber, så vi sidder på den lokale skadestue på Bornholm og venter på, en læge har tid til at tjekke hende. Heldigvis er her sygt koldt, så feberen er allerede faldet en hel grad ift. da hun vågnede klokken 02:30 og klynkede...)
- Ninie.

It's not the size of your rope - it's how you wiggle it!
User avatar
stardancer
Posts: 525
Joined: Thu 22. Jun 2006 16:59

Re: Jeg er stadig ateist...

Post by stardancer »

99E wrote:Det er helt og aldeles passende. Og det vil det i øvrigt være i langt de fleste tilfælde af spædbarnsdød.
Langt de fleste, hvis barn dør, har et behov for, barnet anerkendes som... Jah, et barn. At de er blevet forældre. At de fik et barn. At det fandtes.
Rigtig mange vil gerne vise billeder af barnet.


JA!

Jeg synes det gør SÅ ondt at læse i papirerne fra sygehuset at mit lille ønskebarn omtales som at jeg har aborteret :graed:
Det har jeg ikke!! :mettebo: Jeg har født alt for tidligt pga. den operation (som jo så i sidste ende har reddet mit liv, da jeg ikke kunne have gået graviditeten ud med den byld...)
/Sofie
User avatar
Lena
Posts: 3359
Joined: Sat 29. Sep 2007 20:48

Re: Jeg er stadig ateist...

Post by Lena »

Nej, der er ingen indbygget retfærdighed.....

Vi har i vores nærmeste vennekreds haft tragedien inde på livet... ja, vi står midt i det, for det er 4 uger siden de mistede deres 6½ måneder gamle datter.

Vi valgte, at "I må sige til" blev til "I må sige fra"....... for det er trods alt lidt nemmere. Vi gik derover hver dag, så dem i øjnene og tjekkede at de ikke var på vej ud i laden for at hænge sig, fik dagens knus og afleverede dagens ret.

De har været supernemme at hjælpe og være sammen med fordi de har været meget åbne omkring deres tab. Vi har ikke følt at vi kunne sige noget forkert eller gøre noget forkert..... intet har været tabuiseret.....

Jeg er ikke troende, men jeg tror på at de små ikke må have været her forgæves. De har gjort os lidt klogere på livet og ikke mindst døden og de følelser det afstedkommer. Vi skylder dem at leve livet! Ellers er der ingen retfærdighed til.......


Og så forstår jeg i øvrigt ikke helt at det kun er mor der automatisk får orlov efter at have mistet et barn!
Post Reply