[Haster] Hjælp! Kender I til Fonde eller Organisationer?

[stinemull]

1. Jeg synes det stinker langt væk af at katten har det rigtig skidt og jeg tror ikke på at Gry er særlig god til at vurdere nøgternt om katten har et godt liv eller ej. Det at katten virker glad og kælen er bare ikke godt nok.

2. Jeg har uden tvivl en mere kynisk og nøgtern og ikke-romantisk holdning til det at have dyr. Jeg har varme følelser for mine dyr og jeg holder meget af dem og sætter en ære i at de skal have et godt liv når de er her! Det er mit ansvar! MEN, som sagt, jeg er nok det folk vil kalde kynisk, jeg kalder det realistisk og derfor er det for mig helt gakgak at hive 10-20 store op af foret for et dyr. Accept af dem der gør det for deres egne penge, hvad folk bruger deres penge på vedrører ikke mig, men det her indsamling/legatsøgning og så videre, det er IMO stupidt.

Jeg synes virkelig at man skal stille sig selv spørgsmålet INDEN man anskaffer sig et dyr: Vil jeg potentielt betale XXXX antal tusinde kroner hvis det bliver nødvendigt, eller vil jeg aflive. Og vil man betale pengene så skal man spørge sig selv om man HAR dem, har mulighed for at låne dem, ELLER måske LIGE finde ud af om man KAN få legater og almisser og sådan noget til ens foretagende FØR det bliver nødvendigt.

3. Jeg synes det er pisseirriterende at høre om Grys kattehold fordi det lyder som et dyrehold jeg synes er hul i hovedet. Jeg har svært ved folk der anser dyr som nærmest værende deres børn, ja det gælder sgu alles dyrehold der er sådan. Beklager... had mig for det eller accepter det.

THIS!

x 2

[99E]

1. Jeg synes det stinker langt væk af at katten har det rigtig skidt og jeg tror ikke på at Gry er særlig god til at vurdere nøgternt om katten har et godt liv eller ej. Det at katten virker glad og kælen er bare ikke godt nok.

2. Jeg har uden tvivl en mere kynisk og nøgtern og ikke-romantisk holdning til det at have dyr. Jeg har varme følelser for mine dyr og jeg holder meget af dem og sætter en ære i at de skal have et godt liv når de er her! Det er mit ansvar! MEN, som sagt, jeg er nok det folk vil kalde kynisk, jeg kalder det realistisk og derfor er det for mig helt gakgak at hive 10-20 store op af foret for et dyr. Accept af dem der gør det for deres egne penge, hvad folk bruger deres penge på vedrører ikke mig, men det her indsamling/legatsøgning og så videre, det er IMO stupidt.

Jeg synes virkelig at man skal stille sig selv spørgsmålet INDEN man anskaffer sig et dyr: Vil jeg potentielt betale XXXX antal tusinde kroner hvis det bliver nødvendigt, eller vil jeg aflive. Og vil man betale pengene så skal man spørge sig selv om man HAR dem, har mulighed for at låne dem, ELLER måske LIGE finde ud af om man KAN få legater og almisser og sådan noget til ens foretagende FØR det bliver nødvendigt.

3. Jeg synes det er pisseirriterende at høre om Grys kattehold fordi det lyder som et dyrehold jeg synes er hul i hovedet. Jeg har svært ved folk der anser dyr som nærmest værende deres børn, ja det gælder sgu alles dyrehold der er sådan. Beklager... had mig for det eller accepter det.

x3.

Og ja: Vi har fravalgt dyrlægeforsikringen til fordel for en dyrlægeopsparing.
Der ryger et fast beløb ind hver måned og bliver trukket til "vedligeholdelsesdyrlæge" - resten er til "akut dyrlæge".
Og ja, der er en grænse for hvor mange penge vi kaster efter et evt. alvorligt sygt dyr før de aflives.
Og ja, der er også en grænse for hvilket liv og hvilken behandling, jeg/vi synes, de skal lide under/udsættes for.

Og nej, vores dyr er ikke og har aldrig været "som vores børn".
Hverken katten, hunden, hestene eller fårene. Eller kaninerne.
Jeg får omtrent lige mange røde knopper af at blive kaldt hundens/hestens MOR som når nogen kalder ungerne for PRINSESSER...

[Nina]

BeritH skriver så rigtigt (i min optik):

Spørgsmålet må være om operation kan løse problemet og om katten kan have et ordentligt liv efterfølgende under de livsbetingelser den nu engang har.

Og det der med at det ikke kan være synd af dyret er dødt - næh måske ikke. Men hvis det ikke er synd at holde det i live, så er det i mine øjne mere synd at aflive det.

Det er 2 meget vigtige argumenter for liv eller død.

Som nogle måske kan huske, så har jeg/vi engang "smidt" 22 af de store efter en hest, der fik tarmslyng.
Han var 15 år på det tidspunkt og som dyrlægen (Jens Bakkegaard fra Helsinge Hestehospital) sagde:
"Ham der - ham kan I jo købe 2 af på Hjallerup Marked for, hvad en operation måske løber op i - og måske overlever han ikke engang".
(Blanding ml. hannoveraner og fjordhest).

Barske ord!!!

Men vi (måske især jeg ) følte, at han ville klare den - og som jeg sagde til Jens:
"Jamen jeg er slet ikke interesseret i at købe andre heste - og Cæzar - han er jo vores VEN!"

Så han blev opereret, overlevede og havde 8 gode år, inden han desværre igen blev ramt af tarmslyng.
Denne gang (han var nu blevet 23 år) valgte vi at få ham aflivet, for han var meget mere skidt denne gang og han skulle ikke igennem en yderligere operation, hvor selv JEG tvivlede på udgangen.

Det samme har været gældende for alle vores andre dyr.
Vi har valgt behandling, når vi har kunnet se, at oddsene har været fair over for dyret - ellers har vi måttet sige farvel - hvor pokkers ondt, det ellers gør!

Venlig hilsen
Nina

[Stimata Doamna]

Det er svært at vide, hvad man vil gøre, hvis nu ... Og det er endnu sværere at udtale sig om, hvad andre skal gøre i en konkret situation, når man nu reelt set ikke kender situationen.

Jeg har smidt minimum 4000 EUR efter Alfa i år. Fire indlæggelser på hesteklinikken, medicin, laboratorieundersøgelser og utallige dyrlægebesøg i stalden (helst på søn- og helligdage, i weekenden og om aftenen forstås). Er det åndssvagt at investere så mange penge i en krikke på 29? Ja, det er det nok, men hun er jo andet og meget mere end en gammel mølædt sæk knogler. Til gengæld blev der ved den første indlæggelse, hvor hesten var HÅRDT ramt af kolik skrevet under på, at operation var udelukket. Så ville hun være blevet aflivet. Hun er i god form for sin alder, men for mig at se var der for stor risiko ved at begynde OP på så gammel en hest. Undervejs i forløbet har der været dage, hvor aflivning har været overvejet meget kraftigt. Svære mavesår og tarmbetændelse er ingen spøg, kan jeg hilse og sige. Almentilstanden lider, og damen har nogle dage set så opgivende ud, at man kunne få ideen, at hun faktisk bad om at få fred.

Hver dag har jeg lidt ondt i maven indtil kl. 8.30 - så er der fodret i stalden, og hvis der er noget, ville de have ringet. Hver dag, når jeg går ind i stalden, har jeg lidt ondt i maven - ligger hun eller står hun? Men godt ser hun efterhånden ud igen, skønne hest!

[BeritH]

Felis, det bliver sgu en lykkens dag den dag du begynder at udtale dig om ting, du rent faktisk ved noget om.

For det første kan du ikke udtale dig om, hvorvidt Grys kat lider af noget arveligt eller ej, al den stund at der ikke foreligger nogen diagnose.

For det andet holder dine betragtninger om tørfoder og dårlige tænder ikke.

For det tredje hærdes gummerne på en kan uden tænder, så den kan spise normal kost, sålænge den ikke selv skal fange det.

Ergo er det ikke operationen der er et problem, hvis der ikke er nogen anden og dybere årsag til de dårlige tænder.

[Frieser9460]

Aflivning behøver bestemt ikke være den eneste løsning for Grys kat - det er en vurdering, som til syvende og sidst bør foretages af Grys dyrlæge og selvfølgelig Gry.

Der, hvor jeg bliver bekymret på kattens vegne, er at den tydeligvis - ud fra Grys beskrivelse - har smerter eller som minimum voldsomt ubehag på grund af, hvad der lyder som massive tandkødsproblemer. Som jeg forstår det, skal der som minimum en dyr operation til, før katten får det bedre. Det synes jeg for så vidt også er i orden at forsøge, hvis dyrlægen vurderer, at det kan hjælpe at få fjernet tænderne, og at katten kan få et godt katteliv bagefter.

Men kæden hopper lidt af for mig, og jeg får ondt af katten ved det faktum, at Gry er nødt til at skulle ud og "tigge" penge hos diverse fonde, indsamlinger m.m., før katten kan blive opereret. Den slags klares ikke på et par dage - det tager tid; ofte lang tid. Det vil sige, at katten, indtil hun måske får held med sine ansøgninger og forespørgsler og får nogle penge til dyrlægeudgifterne, skal gå rundt med sine nuværende smerter og ubehag.

Og så kan jeg også godt blive lidt nervøs for, ud fra de indlæg, Gry tidligere har skrevet om sine katte, om Grys beslutning om at bede om penge til operation kommer ud fra egne ønsker og behov for at beholde katten, eller om det først og fremmest er hendes egen kærlighed og tilknytning til katten, der taler højst. Men det ved naturligvis kun Gry selv, i bund og grund.

Noget andet er så, at det undrer mig lidt - men det er jo naturligvis et holdningsspørgsmål - at der vælges fonde mv. som første mulighed til hjælp, frem for f.eks. at tage en snak med dyrlægen om en afdragsordning.

Jeg tror vi alle kan komme i en situation, hvor vi pludselig står med håret i postkassen og en stor udgift, for at vores kære dyr kan blive behandlet for en sygdom eller skade, som vi måske reelt ikke lige har råd til at smide pengene på bordet for nu og her, og selvfølgelig vil de fleste af os i hvert fald da til hver en tid først forsøge med behandling/operation, hvis det kan redde dyret. Jeg ville i hvert fald, hvis dyret havde rimelige chancer for en god livskvalitet efterfølgende. Og jeg har såmænd også prøvet det, da jeg i sin tid opdrættede og pludselig stod med en kattefødsel, som gik helt galt, og en hunkat som var alvorligt syg. Den omgang kostede mig alt i alt 25.000 kr., som jeg reelt ikke havde i mit budget lige midt i en flytning, og jeg endte faktisk oven i købet ud med at miste både hunkat og killinger til sidst alligevel, men jeg betalte de penge, jeg havde og lånte resten af min bank.

I andre tilfælde, hvor det har knebet lidt med grynene, har jeg altid kunnet indgå en aftale med min dyrlæge om opdeling af regningen eller en lille udsættelse.

Mine dyr er mit ansvar, og jeg kan i min optik ikke tillade mig at forvente, at andre skal betale for, at de kan komme til dyrlægen, når behovet opstår.

Men at jeg ikke bryder mig om, at man beder andre om at få penge til at dække sine dyrlægeudgifter, er så blot min holdning og egentlig ikke relevant i spørgsmålet om Grys kat, kan man selvfølgelig godt argumentere for...

[Felis]

Felis, det bliver sgu en lykkens dag den dag du begynder at udtale dig om ting, du rent faktisk ved noget om.

For det første kan du ikke udtale dig om, hvorvidt Grys kat lider af noget arveligt eller ej, al den stund at der ikke foreligger nogen diagnose. .

Jo, det kan jeg, for jeg ved hvad katten fejler, og ved at der er andre katte af den avl der fejler det samme

og jeg ved, at den race generelt er meget udsat for de skavanker.

Det hedder kronisk trandkødsbetændelse og FORL

For det andet holder dine betragtninger om tørfoder og dårlige tænder ikke. .

Jo, det gør de faktisk...der er betydeligt større viden omkring den slags i USA, hvor der er forsket meget i det ...OG hvor katteejerne er mere modtagelige omkring den slags, i stedet for, som her, at lulle sig ind i troen opå, "Jam når dyrlægerne sælger foderet skal I IKKE forsøge bilde mig ind det er skadeligt"...men JO, det er det sgu,,og hvis jeg lige sad ved min hjemmecomputer kunne jeg liste stribevis af link til artikler omkring det skadelige i at fodre katte kun med tørfoder, hvor tænder/tandkød kun er en af de ting på katten der tager skade af det

[BeritH]

Jamen det er sgu da fantastisk Felis at du ved hvad katten fejler, inden dyrlægen overhovedet har kigget på den.

FORL er resorptioner (eller tandrodshenfald) af tænderne, som også kan give betændelse i det omgivende tandkød. Det kræver så røntgen at konstatere resorptioner, men du har måske røntgenblik -

Det er korrekt at racekatte som sådan er mere disponerede for resorptioner, men ikke abyssiniere i særdeleshed - men derimod persere og siamesere.

[BeritH]

Aflivning behøver bestemt ikke være den eneste løsning for Grys kat - det er en vurdering, som til syvende og sidst bør foretages af Grys dyrlæge og selvfølgelig Gry.

Der, hvor jeg bliver bekymret på kattens vegne, er at den tydeligvis - ud fra Grys beskrivelse - har smerter eller som minimum voldsomt ubehag på grund af, hvad der lyder som massive tandkødsproblemer. Som jeg forstår det, skal der som minimum en dyr operation til, før katten får det bedre. Det synes jeg for så vidt også er i orden at forsøge, hvis dyrlægen vurderer, at det kan hjælpe at få fjernet tænderne, og at katten kan få et godt katteliv bagefter.

Men kæden hopper lidt af for mig, og jeg får ondt af katten ved det faktum, at Gry er nødt til at skulle ud og "tigge" penge hos diverse fonde, indsamlinger m.m., før katten kan blive opereret. Den slags klares ikke på et par dage - det tager tid; ofte lang tid. Det vil sige, at katten, indtil hun måske får held med sine ansøgninger og forespørgsler og får nogle penge til dyrlægeudgifterne, skal gå rundt med sine nuværende smerter og ubehag.

Og så kan jeg også godt blive lidt nervøs for, ud fra de indlæg, Gry tidligere har skrevet om sine katte, om Grys beslutning om at bede om penge til operation kommer ud fra egne ønsker og behov for at beholde katten, eller om det først og fremmest er hendes egen kærlighed og tilknytning til katten, der taler højst. Men det ved naturligvis kun Gry selv, i bund og grund.

Noget andet er så, at det undrer mig lidt - men det er jo naturligvis et holdningsspørgsmål - at der vælges fonde mv. som første mulighed til hjælp, frem for f.eks. at tage en snak med dyrlægen om en afdragsordning.

Jeg tror vi alle kan komme i en situation, hvor vi pludselig står med håret i postkassen og en stor udgift, for at vores kære dyr kan blive behandlet for en sygdom eller skade, som vi måske reelt ikke lige har råd til at smide pengene på bordet for nu og her, og selvfølgelig vil de fleste af os i hvert fald da til hver en tid først forsøge med behandling/operation, hvis det kan redde dyret. Jeg ville i hvert fald, hvis dyret havde rimelige chancer for en god livskvalitet efterfølgende. Og jeg har såmænd også prøvet det, da jeg i sin tid opdrættede og pludselig stod med en kattefødsel, som gik helt galt, og en hunkat som var alvorligt syg. Den omgang kostede mig alt i alt 25.000 kr., som jeg reelt ikke havde i mit budget lige midt i en flytning, og jeg endte faktisk oven i købet ud med at miste både hunkat og killinger til sidst alligevel, men jeg betalte de penge, jeg havde og lånte resten af min bank.

I andre tilfælde, hvor det har knebet lidt med grynene, har jeg altid kunnet indgå en aftale med min dyrlæge om opdeling af regningen eller en lille udsættelse.

Mine dyr er mit ansvar, og jeg kan i min optik ikke tillade mig at forvente, at andre skal betale for, at de kan komme til dyrlægen, når behovet opstår.

Men at jeg ikke bryder mig om, at man beder andre om at få penge til at dække sine dyrlægeudgifter, er så blot min holdning og egentlig ikke relevant i spørgsmålet om Grys kat, kan man selvfølgelig godt argumentere for...

Frieser, det er ikke fordi jeg ikke deler bekymringen omkring at gå for langt, og om det er for kattens skyld - det har jeg også givet udtryk for længere oppe . Men jeg mener trods alt at det må være dyrlægen og ejeren, der i samråd vurderer kattens chancer for et godt liv efterfølgende, når der på et tidspunkt er stillet en diagnose. Ikke en flok midaldrende kvindfolk på internettet, som ikke aldrig set katten og derfor på ingen måde kan vurdere den.

Og nej vi er helt enige om at man ikke skal vente med at søge behandling, hvis katten har det skidt. Men det er da fair nok at undersøge muligheden for om der er nogle legat- eller fondsmidler som kan være til hjælp.

Jeg synes det er lidt sjovt, at jeg gennem tiderne (ikke af dig Frieser ) er blevet skudt i skoene at jeg er fordømmende over for folk, der ikke holder dyr på samme måde som jeg selv - og når man så læser denne tråd så oser den af fordømmelse over for de mennesker, der faktisk godt vil ofre lidt på deres dyr, hvis de bliver syge.

Og nej det kan da godt være at det ikke er Gry ikke har pengene selv, men det er jo ikke der er blevet spurgt om et bidrag, så hvad er problemet?

[Frieser9460]

BeritH, mit eneste problem i forhold til det med at søge om legater mv. til dækning af dyrlægeregningerne for kattens operation (bortset fra min helt generelle holdning til det at bede andre om at betale for ens dyr, men den har jeg givet udtryk for, og som jeg også skrev, er den vel egentlig ikke relevant for Gry eller hendes kat som sådan) er den tid, det tager i forhold til katten, hvis den skal vente på, at eventuelle ansøgninger behandles, før den kan komme til dyrlægen og få gjort noget ved sine tandproblemer.

Hvad det der med fordømmelse af andres dyrehold sådan helt generelt, fordi det ikke stemmer overens med egen overbevisning... Jeg prøver selv så vidt muligt at lade være, men kommer sikkert til det ind imellem alligevel. Men normalt åbner jeg kun munden og løfter pegefingeren, når det gælder dyrenes basale trivsel og sundhed. Jeg tror egentlig ikke på, at det nogensinde rigtigt hjælper på noget at dunke folk oven i hovedet... men nogle gange kan jeg altså ikke sidde på hænderne (eller holde munden lukket), fordi jeg ikke kan lade være med først og fremmest til hver en tid at tænke på dyrene...

Og jeg fornemmer lidt, at det samme gør sig gældende for dig...