Vis ubesvarede indlæg | Vis aktive emner * Arcade    Dato og tid er tors 23. nov 2017 03:53



Svar på emne  [ 6 indlæg ] 
 Dansk som andetsprog... 
Forfatter besked
Brugeravatar

Tilmeldt: fre 18. nov 2005 09:33
Indlæg: 8008
Geografisk sted: 3905, Nuussuaq, Grønland
Indlæg Dansk som andetsprog...
...det er der jo en del, der har heroppe.

Ind imellem er det tydelige "grønlænderfejl", folk laver - såsom at have svært ved at bruge han/hun/den/det korrekt, fordi man på grønlandsk kun har et ord for alle de fire. Så ender man med sætninger som "Hun er min lillebror" eller "Det er min taske! Giv mig ham!!".

Og ind imellem er det bare speakeren på de dansksprogede nyheder, der konsekvent taler om, at det er i morgen, vi alle sammen skal holde op med at køre med pik-dæk, fordi politiets dispensation for kørsel med pik-dæk udløber...
(Normalt skal man køre med pig(...!)dæk til 1. maj, men politiet udsteder om nødvendigt dispensation til vejene er sikre at køre på med alm. dæk...)

I virkeligheden tror jeg, det ville være sundt for flere "danskere i Danmark" at høre andetsprogsdansk lidt oftere - sådan ude i offentligheden, TV osv.
Det er ind imellem sundt at høre sit sprog blive mishandlet lidt (meget) - jeg tror egentlig også, flere dialekttalende ville blive forstået (hvad sker der for, at man sætter undertekster på folk, der taler jysk, fx?!) hvis ikke vi var blevet vænnet til stort set udelukkende at høre "TV-københavnsk"...

_________________
- Ninie.

It's not the size of your rope - it's how you wiggle it!


tors 15. maj 2014 01:26
Profil Hjemmeside
Brugeravatar

Tilmeldt: fre 5. sep 2008 08:43
Indlæg: 3668
Geografisk sted: Bratbjerg, Danmark
Indlæg Re: Dansk som andetsprog...
Ja, andetsprogsdansk kan faktisk være super underholdende at lytte til. Det er virkelig nogle morsomme fejl, folk med dansk som andetsprog ind imellem kan komme til at lave.

Men jeg ville da egentlig gerne vide, hvor man køber de der pik-dæk henne... :viben:

_________________
Frieserhilsner og vrinsk fra
Louise

Èn gang Frieser - altid Frieser!


tors 15. maj 2014 09:46
Profil Hjemmeside
Brugeravatar

Tilmeldt: ons 20. dec 2006 11:58
Indlæg: 6496
Indlæg Re: Dansk som andetsprog...
Der er altså ligheder mellem grønlandsk og ungarsk - en god ven og kollega siger fx han om sin kone, hun om kuglepennen osv. Det er lidt forvirrende i starten, men man vænner sig til det, og de ungarske kolleger ved også, at de ufrivilligt har sagt noget morsomt, når man griner lidt :-)

Min datters første talte sprog var fransk, så hun har et par ting, der driller på dansk. Quand betyder fx både når og da på fransk, så vi har tit hørt om 'når jeg var lille', 'når vi var på ferie'.

Men vi har ikke haft pik-dæk. Endnu :hhansen:

_________________
Venlig hilsen
Randi



Riding ... the art of keeping a horse between you and the ground


lør 17. maj 2014 10:20
Profil
Brugeravatar

Tilmeldt: fre 18. nov 2005 09:33
Indlæg: 8008
Geografisk sted: 3905, Nuussuaq, Grønland
Indlæg Re: Dansk som andetsprog...
Frieser9460 skrev:
Men jeg ville da egentlig gerne vide, hvor man køber de der pik-dæk henne... :viben:

Man kan vist få dem ved Nuuk Auto. Og så donerer de 100,- pr kunde til Nuummi Uumasut (som ikke er noget med hverken numser eller sutteri... :viben: )

Stimata Doamna skrev:
Det er lidt forvirrende i starten, men man vænner sig til det, og de ungarske kolleger ved også, at de ufrivilligt har sagt noget morsomt, når man griner lidt :-)

Præcis. Man vænner sig til det.
Og egentlig tror jeg det er nemmere at lære et fremmedsprog i et miljø, hvor folk har vænnet sig til at høre "småfejl" uden at døøø og se ned på folk og grine vildt af dem...

Og sådan som fremmedarbejder, der nu bor i en by, hvor de fleste kan kommunikere på andet end landets sprog, kan jeg godt se, hvor svært det må være for fx engelsktalende at komme til DK og skulle lære dansk.

_________________
- Ninie.

It's not the size of your rope - it's how you wiggle it!


lør 17. maj 2014 14:31
Profil Hjemmeside
Brugeravatar

Tilmeldt: fre 18. nov 2005 09:34
Indlæg: 4457
Geografisk sted: Kbh N
Indlæg Re: Dansk som andetsprog...
Jeg er ret god til at afkode "fremmeddansk" når jeg taler face to face med folk. Jeg arbejder med mennesker der har mange forskellige accenter og har også altid haft en del udenlandske venner. man bliver vant til at afkode ordene :-)

Når det er i telefon, så er det lidt svært synes jeg, der mangler kropssprog og ansigtsudtryk.


man 19. maj 2014 08:03
Profil

Tilmeldt: søn 2. mar 2008 22:04
Indlæg: 404
Geografisk sted: Aalestrup
Highscores: 2
Indlæg Re: Dansk som andetsprog...
Jeg er også god til at afkode fremmeddansk. Jeg forstår f.eks både sønderjysk, vestjysk, nordjysk og de gamle bønder her i vesthimmerland. Manden siger bare ja det r godt nok og spørger efterfølgende mig hvad de sagde.

Til gengæld forstår jeg ikke norsk.

Hovde, hovde hovde, hovde....

Que?


man 19. maj 2014 08:51
Profil
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Svar på emne   [ 6 indlæg ] 

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Bing og 5 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
cron
Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group.
Designed by STSoftware for PTF.
Danish translation by Olympus DK Team