Jeg - hvad er det?

Her kan du snakke om al det, der ikke hører hjemme på de andre fora! Al den snak der plejer at løbe i Rytterstuen - det er her! Intet er forbudt - bare du følger dansk lov.
User avatar
Godzilla
Posts: 6894
Joined: Fri 18. Nov 2005 00:29

Jeg - hvad er det?

Post by Godzilla »

Går her i depressionen og overvejer en ting.

En væsentlig grund til at jeg ryger ud over kanten igen og igen er at jeg har for meget pres udefra. Nu har jeg jo betydeligt mindre pres end de fleste andre mennesker så det er selvfølgelig en subjektiv ting. Men jeg mangler en klar følelse af at have et jeg. Derfor er jeg henvist til overvejende at være reagerende på omgivelserne og temmelig handlingslammet når det gælder om at være agerende. Det er ret anstrengende men ikke så nemt at lave om på som det måske lyder.

Div. terapeuter har beskrevet mig som "jeg-svag" hvilket jeg skal love for er en rammende beskrivelse.

Men hvad nu hvis JEG-et er en illusion? Et fantom som i realiteten ikke findes?

Og nu spørger jeg jer:

Hvordan opleves JEG-et eller SELV-et?

Er det en universel entitet i alle og derfor ens for alle der har sådan et?

Eller er det en fuldstændig subjektiv størrelse med stor variation fra menneske til menneske?

Hvad er det jeg evt. går glip af?

Prøv lige at beskrive for mig hvordan du oplever dit jeg/selv.
Godzilla....the Donkeymom Image

Don't underestimate the power of denial.
Illum
Posts: 218
Joined: Thu 9. Jun 2011 16:42

JegET er subjektivt

Post by Illum »

Og så svært at beskrive fordi jeg er sikker på det er forskelligt for alle.

For mig er det det der definere hvad jeg er for mig, jeg ved at er jeg ikke tro mod mit "jeg" bliver jeg utilfreds.

Mit "jeg" er højt udviklet, det glemmer jeg ikke i et forhold 1 ex. en partner kan ikke få mig til at glemme "jegET" og så kun blive en der er der for min partner og bare "forsvinde", mit "jeg" glemmes ikke i relationer til andre mennesker eller situationer.

Mit "jeg" gør at jeg er tro mod mig selv ikke glemmer mig selv.

Og mit "jeg" er ikke det samme som mit ego, selv om det er også højt udviklet :linski:

Å det er noget difust og ja også subjektivt det der "jegET" men meget vigtigt.

Håber du finder noget mere af dit "jeg".
User avatar
Lena
Posts: 3359
Joined: Sat 29. Sep 2007 20:48

Re: Jeg - hvad er det?

Post by Lena »

Hmm......... Nu skal jeg lige grave lidt i teorierne....... det er længe siden. Og det er jo bare teorier.......

Men det er vel en evig kamp mellem samvittigheden og drifterne..... og måske specielt kravene fra omverdenen, som hele tiden skal sættes op i mod hvad der er rigtigt for mig...... og hvad der anses for passende "opførsel"?! Men hvis jeg ikke kan mærke mig selv og hele tiden overtrumfes af overjeget/samvittigheden........ så vælter verden........ især hvis min opvækst har været præget af uopfyldte basale behov.

De uopfyldte behov tror jeg kan være så skadende at det er uopretteligt, men de fleste af os overlever og lærer at bearbejde, aflære og indlære nye mønstre...... eller i hvert fald bliver bevidste om de faldgruber jeg skal styre udenom........

Jeg synes at jeg hviler i mig selv efterhånden....... med de variationer/udsving der kan betegnes som helt normalt...... Men jeg har da måtte lære at mærke efter, hvad der er vigtigt for mig og være ligeglad hvad omverdenen tænker....... og jeg lærer endnu!

Jeg ved ikke om det giver mening for andre end mig.......... :-)
Pia
Posts: 1880
Joined: Thu 29. Apr 2010 11:28

Re: Jeg - hvad er det?

Post by Pia »

Det giver faktisk ret god mening for mIg Lena, det du skriver.

Den har jeg også været igennem af et par omgange: "Men jeg har da måtte lære at mærke efter, hvad der er vigtigt for mig og være ligeglad hvad omverdenen tænker....... og jeg lærer endnu"

Det er vel også gennem vores valg i livet, vi udvikles og finder det her "Jeg".

At finde den vej mellem ens egne ønsker, drifter og længsler og omverdenens krav til en. Der tror jeg, det kan være lettest at bøje af og tage den lette vej, og lade andres moralkodeks bestemme.
Heldigt nok, hvis det drejer sig om mord, men hvis det drejer sig om ting, der ikke spreder ringe ud i det samfund vi er underlagt, tror jeg det kan være sundt at gå egne veje i ny og næ.

At mærke efter og give efter, eller stoppe op og ændre kurs.
Jeg'et skal måske netop plejes og næres, for at komme til udtryk? Gennem bevidste valg og fravalg.

Om det så er at farve håret pink, eller sælge alt og flytte i kolektiv, gå fra manden, sælge hesten, købe en mere, eller blot bremse op og isolere sig i en overkommelig verden, alt efter hvad det nu er, der rører sig i individet... :-)

Hvis man udelukkende spejler sig i andre, tror jeg netop ens Jeg, bliver en kopi, eller et spejlbillede og ikke noget man ægte kan forholde sig til og mærke.

Det er så let at skrive "Lær at elske dig selv", men jeg tror der er et gran af sandhed i det. Blot man husker at se ud engang imellem, så man ikke bliver såden en curlingmor for sit eget Jeg :hhansen:
User avatar
Godzilla
Posts: 6894
Joined: Fri 18. Nov 2005 00:29

Re: Jeg - hvad er det?

Post by Godzilla »

Hvad er en curlingmor?

Definitioner: Ego. Jeg. Selv. Overjeg. Drift.

I Freuds teori var jeget og egoet vist det samme. Den del af personen som regulerer impulser indefra og krav udefra til noget samfundsmæssigt acceptabelt og (helst) også tilfredsstillende for personen selv.

Illum, du skelner mellem ego og jeg. Det tolker jeg som den du er i sociale sammenhænge (ego) og den du er for dig selv (jeg)? Vi har allesammen roller vi spiller i forskellige sammenhænge. F.eks. den vi er på Job hvor vi udfylder en bestemt funktion og den vi er når er hjemme og daser i lænestolen. Bagved disse roller er der, formoder jeg, et mere stabilt jeg, som ikke er en del af rollen? Er det den skelnen du foretager?

Når jeg siger reagerende, mener jeg ikke at være styret af normer eller nødvendigvis hvad folk tænker. Jeg har hørt det beskrevet som "antennebarn" - altså når man vokser op i et miljø hvor det hele tiden er vigtigt at pejle hvad der foregår så man er klar til at reagere på den mindst skadelige måde. Altså at være PÅ for at foregribe situationerne. Meget udbredt blandt f.eks. børn af misbrugere og børn udsat for overgreb.

Hvis jeg skal beskriver det ud fra egen erfaring: Min veninde spørger mig om jeg vil køre hende til byen. Det er jo et helt almindeligt spørgsmål, som man kan svare ja eller nej til. Men i mig sker der ikke et valg. Hvis jeg mærker efter er det absolut ingen oplevelse af om jeg har lyst, tid eller ork til at køre hende. I mig starter der pr. automatik et overblik over HVORDAN jeg får kørt hende. Det sker bare. Og jeg går ud fra at det er det et JEG ville forhindre. Et jeg som vidste om jeg skulle sige ja eller nej?

Mhst. at være styret af hvad andre tænker er det ikke et issue her da der jo ikke er et jeg at vurdere på. Jeg findes så at sige ikke som ret meget andet end en reaktion. Ikke som en egentlig person. Nærmest usynlig, ihvertfald for mig selv. Jeg ved at mange mennesker er meget bevidste om hvordan andre ser eller opfatter dem. Jeg synes ikke at være bevidst om det?

Hvordan beskytter jeres jeg jer imod at blive overvældet af verden?
Godzilla....the Donkeymom Image

Don't underestimate the power of denial.
Pia
Posts: 1880
Joined: Thu 29. Apr 2010 11:28

Re: Jeg - hvad er det?

Post by Pia »

"Hvordan beskytter jeres jeg jer imod at blive overvældet af verden?"

Det tror jeg (For mit vedkommende), du selv svarer på her:

"Hvis jeg skal beskriver det ud fra egen erfaring: Min veninde spørger mig om jeg vil køre hende til byen. Det er jo et helt almindeligt spørgsmål, som man kan svare ja eller nej til. Men i mig sker der ikke et valg. Hvis jeg mærker efter er det absolut ingen oplevelse af om jeg har lyst, tid eller ork til at køre hende. I mig starter der pr. automatik et overblik over HVORDAN jeg får kørt hende. Det sker bare. Og jeg går ud fra at det er det et JEG ville forhindre. Et jeg som vidste om jeg skulle sige ja eller nej?"

Mit Jeg ville først overveje om jeg gad/havde tid/mulighed. Altså give mig et valg og en følelse, at reagere bevidst på.

Med "curlingmor" mente jeg bare, at man skal huske sin sunde fornuft og ikke lade sit Ego blive alt for selvcenteret :-)
User avatar
Lena
Posts: 3359
Joined: Sat 29. Sep 2007 20:48

Re: Jeg - hvad er det?

Post by Lena »

Når jeg siger reagerende, mener jeg ikke at være styret af normer eller nødvendigvis hvad folk tænker. Jeg har hørt det beskrevet som "antennebarn" - altså når man vokser op i et miljø hvor det hele tiden er vigtigt at pejle hvad der foregår så man er klar til at reagere på den mindst skadelige måde. Altså at være PÅ for at foregribe situationerne. Meget udbredt blandt f.eks. børn af misbrugere og børn udsat for overgreb.



Det er vel et stresstegn eller i værste fald noget der ligner posttraumatisk stresssyndrom..... dét der med at have antennerne ude. Det er da i hvert fald dét jeg har oplevet i forbindelse med at arbejde på KFM, hvor det var almindeligt at møblement, potter og pander røg gennem luften. Det var en krigszone..... og da jeg forlod den tog det omkring 2 år at komme af med nogen af symptomerne....... men jeg er aldrig kommet helt af med "antennerne" og spotter lynhurtigt konflikter/dårlige stemninger.

Hvis jeg skal beskriver det ud fra egen erfaring: Min veninde spørger mig om jeg vil køre hende til byen. Det er jo et helt almindeligt spørgsmål, som man kan svare ja eller nej til. Men i mig sker der ikke et valg. Hvis jeg mærker efter er det absolut ingen oplevelse af om jeg har lyst, tid eller ork til at køre hende. I mig starter der pr. automatik et overblik over HVORDAN jeg får kørt hende. Det sker bare. Og jeg går ud fra at det er det et JEG ville forhindre. Et jeg som vidste om jeg skulle sige ja eller nej?


Jeg tolkede jeg det som om du "konsekvensberegner"........... for så at tage et valg? Men du giver slet ikke dig selv muligheden for at vælge fordi dit hjælpsomheds gen er så udtalt....?



Jeg tror at det for mig handler om at mit "jeg" sidder som en mavefornemmelse/intuition........ som jeg kan tage stilling til. Jeg synes kun jeg bliver overvældet, hvis jeg netop ikke har et valg.....
Illum
Posts: 218
Joined: Thu 9. Jun 2011 16:42

For mig er det

Post by Illum »

At være en ego/ egoist noget der kan gå ud over andre.

Men at jeg bekender mig til mit "jeg" i alt ser jeg ikke som at det går ud over andre, måske fordi "jegET" er vigitgt for mig og en meget fast del af mig, men at være egoist er netop egoistisk og ikke nødvendigt, noget jeg trumfer igennem ved at overrule andres "jeg" ?.

Måske er de et og det samme..men jeg mente ego som i egoist.

Og jeg tror ikke på at vi alle spiller roller forøvrigt.Ikke hvis man har bekendt sig til den man er og står ved det.
Pia
Posts: 1880
Joined: Thu 29. Apr 2010 11:28

Re: For mig er det

Post by Pia »

Illum wrote:Og jeg tror ikke på at vi alle spiller roller forøvrigt.Ikke hvis man har bekendt sig til den man er og står ved det.


Det er jeg enig i.
User avatar
Mikkel
Posts: 414
Joined: Sun 27. Aug 2006 20:06

Re: Jeg - hvad er det?

Post by Mikkel »

Lørdag-morgen-filosofi FTW! :mikkel:

For mig er "JEG'et" et udtryk for de grundlæggende værdier, holdninger og meninger, som jeg møder verden med, kombineret med en følelse af/viden om, at jeg er vigtig og væsentlig i verden.

Det er et resultat af min erfaring igennem hele livet (men naturligvis grundlagt i de meget tidlige, nok førsproglige, barneår) af at KUNNE agere i verden. At kunne handle og have indflydelse og væsentlighed i forhold til omgivelserne.

Jeg er nok ret "JEG-stærk". En anden måde at sige det på er, at jeg har højt selvværd. (Og ret høj selvtillid, hvilket IKKE er det samme). Selvværd er netop følelsen af at have værdi og væsentlighed i verden, uafhængigt af ens handlinger eller præstationer.
Image
Post Reply