Pia wrote:Gry Gressbakken wrote:Jeg ville ønske de bare ville rydde hele lortet. Jeg gider ikke det her pis mere. Jeg skal ikke have børn, og jeg har kun problemer med understellet. Nåhja...glemte også at nævne der er blevet fundet cyster. Og at min mor har fået ryddet understellet for mange år siden også grundet problemer. Men neeeeej. Jeg er jo ung. Jeg har jo ingen børn. *rolling eyes*
Jeg kan godt forstå dig, men rigtig mange af dem "Der i hvertfald aldrig skal have børn" ombestemmer sig alligevel med alderen
Det er vist nærmere reglen, end undtagelsen.
Det er nok derfor de ikke bare føjer dig uden videre.
Stimata Doamna wrote:Pia wrote:Gry Gressbakken wrote:Jeg ville ønske de bare ville rydde hele lortet. Jeg gider ikke det her pis mere. Jeg skal ikke have børn, og jeg har kun problemer med understellet. Nåhja...glemte også at nævne der er blevet fundet cyster. Og at min mor har fået ryddet understellet for mange år siden også grundet problemer. Men neeeeej. Jeg er jo ung. Jeg har jo ingen børn. *rolling eyes*
Jeg kan godt forstå dig, men rigtig mange af dem "Der i hvertfald aldrig skal have børn" ombestemmer sig alligevel med alderen
Det er vist nærmere reglen, end undtagelsen.
Det er nok derfor de ikke bare føjer dig uden videre.
Ja, nemlig, det sker faktisk ret tit, at man alligevel liiiiiige skal have børn. Sådan lige pludselig og stort set uden forvarsel!
Mjaeeee, det kommer så på ingen måde til at være tilfældet for mig.
De fleste der siger sådan, siger det som singler og så møder de pludselig en mand der får dem til at føle at hele verden er perfekte og så er de pludselig ikke "bitre" længere og vil gerne sætte børn i verden alligevel.
Jeg er helt overbevist om at grunden til at jeg fik afslag var fordi der sad 2 kvinder, en gynækolog og en sygeplejeske hvor jeg er RET overbevist om at jeg faktisk var ældre end dem begge to. De så begge ud til at være liiiiiige i starten af tyverne, og ja så kan jeg godt forstå det kan være svært at sætte sig ind i at en kvinde vælger børn komplet fra.
Jeg har taget det valg jeg har grundet mit helbred. Sygdomme og handicaps. Nogle kun i henhold til mig selv, og andre er der arvelighedsfaktor med.
Uanset hvad der *nogensinde* sker, så skal jeg ikke have børn. Det er jeg fuldstændig afklaret med og har været det i 8 år. Så jeg har talt tingene igennem med venner, familie, psykolog og psykiater. Jeg har gennemgået min sorgprocess over at min drøm om en familie ikke bliver.
Min eneste helt store fortrydelse ved det er at jeg ikke kan give min mor børnebørn.
Jeg har taget mit valg på en ganske lang liste af ting der taler imod det. Jeg har taget et valg som jeg finder er det mest ansvarsfulde jeg kan gøre for mig selv, men bestemt også for mine ufødte børn. Der er for mange folk der får børn der aldrig burde have haft det, det ved vi alle. Jeg behøver ikke tilføje til de kedelige statistikker fordi jeg har en egoistisk og romantisk sæbebobledrøm om børn. Det er simpelthen forkasteligt.
Hvis man ved på forhånd man sætter børn i verden og at man giver dem de dårligste kort på hånden fra start, så ser jeg intet andet end dyb egoisme hvis man gør det alligevel. Der har jeg alligevel så meget selvkritik og selvrespekt at jeg gerne vil kunne stå op om morgenen og se mig selv i spejlet uden at det giver mig dårlige vibes fordi jeg VED jeg har været en forbandet idiot, og jeg har gjort noget jeg aldrig vil kunne tage tilbage.
Nææææ. Så har jeg det fint med mine missekattekræ De kan lege mine stand-in-børn. Jeg tror faktisk jeg giver dem lige så meget kærlighed som en mor ville give deres børn. Til gengæld får jeg nok også meget mere kærlighed igen den anden vej, end en mor ville få fra et barn.
Jeg er ret godt tilfreds med den del
Men! Eftersom jeg ikke skal bruge rugemaskinen til noget, og der er grus i den, så kan jeg ikke se ét eneste fornuftigt argument for at det skulle blive der. Jeg føler bestemt jeg er blevet offer for folks ekstremt indtagede kasser på det punkt. Eller sundhedsvæsnets om ikke andet. Den stempling der hedder at en kvinde bliver nægtet af fravælge frugtbarhed, for TÆNK nu hvis hun skifter mening. Jeg kan ikke modargumentere et "tænk nu hvis". Så kunne folk lige så godt bede mig bevise Gud fandtes, eller ikke fandtes. Det kan jeg da heller ikke.
Jeg føler bestemt ikke at mine ønsker bliver hørt, og de bliver på ingen måde respekteret eller accepteret.
Erhm...
Hov...
Halløj roman!
Nå, men så kunne man jo også altid lige se hvor mange der mentalt står af før de når til vejs ende