Den næste storm....

Her kan du snakke om al det, der ikke hører hjemme på de andre fora! Al den snak der plejer at løbe i Rytterstuen - det er her! Intet er forbudt - bare du følger dansk lov.

Skal Allan Simonsen vinde Vild med dans?

Poll ended at Sun 24. Nov 2013 09:53

Ja da, han danser som en drøm
0
No votes
Ja, han er jo vild med dans, men bare ikke så god til dans
3
14%
Ja, TV2 sendte klovnen ind - nu må de gå linen ud
2
9%
Nej, det er noget værre griseri, at udsendelsen er blevet saboteret
1
5%
Nej, han kan jo ikke danse
1
5%
Who gives a sh*it??
12
55%
Allan hvem?
1
5%
Jeg har ikke fjernsyn
2
9%
 
Total votes: 22

User avatar
Stimata Doamna
Posts: 6496
Joined: Wed 20. Dec 2006 11:58

Den næste storm....

Post by Stimata Doamna »

Her tænker jeg så ikke på vejret, men på den storm, der har ramt de danske medier i forbindelse med Allan Simonsens medvirken i Vild med dans. Der er vist mere underholdning i diskussionerne end i programmet :ehj:

Jeg synes, at det er ustyrligt morsomt, at en ældre herre på tv i den grad kan bringe folks pis i kog. Nogle er forargede, andre spiller med på legen, og nogen farer i blækhuset på diverse skrevne medier og specielt på nettet.

Samtidig er det bare også ustyrligt trist, at et underholdningsprogram tilsyneladende optager sindene meget mere end "rigtige" problemer. Et debatprogram om hjemløse en fredag aften ville næppe fremkalde samme reaktion og engagement i diskussionen.

Samtidig er den slags koncepter, som programmer à la Vild med dans er bygget på måske i grunden vejen frem for at løse de rigtige problemer. Et tv-program, hvor hjemløse viser, hvordan de overlever - dem, der klarer sig bedst og er mest kreative stemmer seerne per SMS videre i programmet. Folketingets afstemninger sender live i tv, og seerne beslutter per SMS, om lovforslaget skal vedtages (evt. suppleret med, at de ringeste debattører eller dem, der ikke er til stede i salen under afstemningen, kan stemmes ud). Mulighederne er jo uanede!

I mit næste liv vil jeg sgu være programredaktør på en tv-station - de rigtige penge ligger tilsyneladende i at lave underlødigt tv, tærske langhalm på et halvdødt programkoncept, lade være med at lave risikoanalyser og levere skuespil til folket, så de ikke begynder at interessere sig for vigtigere emner. Hvilket en hel del mennesker måske i grunden slet ikke har lyst til?!?

PS. Nu er det lige Vild med dans, der er i vælten, men navnet kan erstattes med navnet på et hvilket som helst andet program i samme genre.
Venlig hilsen
Randi



Riding ... the art of keeping a horse between you and the ground
User avatar
aribeth
Administrator
Posts: 3801
Joined: Sat 2. Jul 2011 18:26

Re: Den næste storm....

Post by aribeth »

Who gives a shit, men nu du spørger, så skal han da selvfølgelig vinde!! JA DA!!!!

Jeg har aldrig set Vild med Dans, jeg synes dans er noget af det kedeligste i verden at se på, så jeg har aldrig fattet konceptet, men folk synes tilsyneladende at det er så hyggeligt at se, så nu hvor der er nogen der saboterer det, så kommer folks pis da godt nok i kog!

Jeg tror godt jeg gad se tv hvis du lavede det :hhansen:
Raxacoricofallapatorius
misssophie
Posts: 2533
Joined: Thu 30. Jul 2009 11:01

Re: Den næste storm....

Post by misssophie »

jep, WHO gives a shit... det er vist nogle sæsoner siden at jeg sidste så vild med dans.

synes egentlig at det er et ok program, men jeg er enormt dårlig til at følge med i serier,- jeg har altid så mange andre planer at jeg glemmer det...
Misssophie
Felis
Posts: 602
Joined: Fri 10. Sep 2010 23:53

Re: Den næste storm....

Post by Felis »

Hvis folks holdning omkring hvad der skal stemmes på, kan sidestilles med dem der stemmer på Allan Simonsen i Vild med Dans...så er der i forvejen alt for meget, der er ude til afstemning...både kommunal- og folketingsvalg f.eks.

Jeg har tidligere været glad for at se vild med dans ;-)

Men i år har det udviklet sig til en farce ...det er ikke så meget programmet jeg har noget imod, men i høj grad det man kan aflæse om mange danskere, der gør det til en sørgelig oplevelse.

Altså hvor seriøst er det lige...i en dansekonkurrence at "ooorvvv hva' mand...Allan Simonsen...han var jo vores allesammens store nationale fodboldhelt engang i 70erne...så han skal da helt klart stemmes videre og helst vinde i Vild med dans".....og "selvfølgelig stemmer vi på manden selv om det er tydeligt han ikke kan danse...jo mere nogen brokker sig over det...jo mere stemmer vi selvfølgelig på ham..det er klart...sådan bare for at være på tværs"
:opkast: :opkast: :opkast: :opkast: :opkast: :opkast: :opkast: :opkast: :opkast: :opkast:

Dermed ikke sagt, som der lægges op til i startindlægget...at det ene udelukker det andet...jeg mener, man kan jo sagtens engagere sig også i mere alvorlige ting selv om man lufter sin harme over tåbelige medborgere, der burde fratages deres stemmeret
Felis

Jeg har ingen fordomme....jeg konstaterer bare
User avatar
Frieser9460
Posts: 3668
Joined: Fri 5. Sep 2008 08:43

Re: Den næste storm....

Post by Frieser9460 »

Jeg kan lige så godt indrømme det; jeg er en af dem, som ser Vild Med Dans hver fredag og ærgrer mig gevaldigt, hver gang Allan Simonsen bliver stemt direkte videre, ene og alene fordi nogen lader til at synes, det er morsomt at sabotere programmet ved at lade en mand vinde, som absolut IKKE har så meget som et gran af rytmesans i kroppen. :mur:

Nogen begrunder, at de stemmer på Allan Simonsen, med at de synes, at Vild Med Dans skal stoppes, fordi de ikke gider at have hele deres fredag aften "ødelagt" af programmet. Det kan jeg ikke tage seriøst. Helt ærligt... hvor mange gange har en eller anden åndssvag (undskyld til de fodboldinteresserede) landskamp ikke ryddet hele tv-programmet for alt seværdigt??? Det er da ikke et hak bedre. Nogen er til Vild Med Dans - andre er til fodbold. Hvorfor må der ikke bare være noget for os alle i den der firkantede flimmerkasse???

Og så er der selvfølgelig dem, som stemmer på Allan Simonsen, fordi de synes, det er sjovt, at en mand, der absolut IKKE kan danse, kan komme så langt i et danseprogram. Det, mener jeg, er lige så useriøst.

Så det korte af det lange: Allan Simonsen kan ikke danse, så få ham nu stemt hjem fra Vild Med Dans!!

Jeg har trofast set samtlige 10 sæsoner af Vild Med Dans indtil nu... men vinder Allan Simonsen denne sæson, så kan jeg lige så godt ærligt indrømme, at jeg personligt vil overveje at boycotte programmet til næste år, for så bliver det simpelthen for useriøst. Nok er det et underholdningsprogram, men det er jo altså også et danseprogram.

I øvrigt mener jeg, at det at debattere Allan Simonsens berettigelse til at fortsætte i Vild Med Dans, ikke behøver være det samme, som at man ikke giver opmærksomhed til de - trods alt - langt mere vigtige ting i medierne.
Frieserhilsner og vrinsk fra
Louise

Èn gang Frieser - altid Frieser!
User avatar
aribeth
Administrator
Posts: 3801
Joined: Sat 2. Jul 2011 18:26

Re: Den næste storm....

Post by aribeth »

Jeg fatter overhovedet ikke tv2s kvaler... de tjener jo styrtende med penge på alle de smser der tikker ind...
Raxacoricofallapatorius
User avatar
BeritH
Posts: 3114
Joined: Mon 3. Mar 2008 12:08

Re: Den næste storm....

Post by BeritH »

Jeg må erkende, at jeg overhovedet ikke gider at bruge krudt på om Allan Simonsen er med i Vild med Dans eller ej. Intet kunne stort set være mig mere ligegyldigt. Det er et skide underholdningsprogram. Det hedder "VILD med dans" ikke "GOD til dans". Herregud - kan det ikke være ligegyldigt??

BeritH
Nej gud fri mig da vel om jeg skulle mene noget om det - offentligt!

Husk at jeg skal tituleres Deres Velærværdighed

Nu med egen kirke - frelse og syndsforladelse tilbydes mod mindre vederlag
Intunia
Posts: 2600
Joined: Mon 29. Jun 2009 20:37

Re: Den næste storm....

Post by Intunia »

Så har jeg også brugt min stemmeret på who gives a....!
bla bla bla
User avatar
Frieser9460
Posts: 3668
Joined: Fri 5. Sep 2008 08:43

Re: Den næste storm....

Post by Frieser9460 »

BeritH wrote:Jeg må erkende, at jeg overhovedet ikke gider at bruge krudt på om Allan Simonsen er med i Vild med Dans eller ej. Intet kunne stort set være mig mere ligegyldigt. Det er et skide underholdningsprogram. Det hedder "VILD med dans" ikke "GOD til dans". Herregud - kan det ikke være ligegyldigt??

BeritH


BeritH, jeg tror, det handler lidt om, hvorvidt man går op i dans eller ej. Godt nok hedder programmet "Vild Med Dans", men det er også en danseKONKURRENCE, og i sådan en vil det jo normalt være dem, der danser bedst, som vinder. Det er alle de, som stemmer på Allan Simonsen ene og alene for at ødelægge programmet, eller bare fordi de synes, det er sjovt (de, som reelt har parret som yndlingspar, tæller jeg ikke med her - det er jo forskelligt, hvad folk vægter i den sammenhæng, desværre) godt i gang med at ødelægge, og det er det, som kan gøre mig irriteret.

Og så vil jeg gerne lige skynde mig at undrestrege, at jeg intet har imod hverken Allan Simonsen som person eller hans partner, som stadig kæmper tappert for at lære ham lidt dans. Jeg kan bare godt lide at se god DANS, og så synes jeg som sagt ikke, det er fair, at dygtigere dansere hele tiden skal stemmes ud af programmet ene og alene fordi nogen finder det morsomt at sidde derhjemme med deres mobiltelefoner og agere sabotører. Det er jo ikke engang længere kun, fordi folk kan LIDE Allan Simonsen - nu handler det bare om at få ham videre for at lave ballade.

Og det er da et eller andet sted også synd for manden selv, at han skal gennem denne mediestorm, gøres til grin og svines til på nettet. Det er jo ikke hans skyld - han gør sit bedste og kan ikke gøre for, at han ikke just er noget dansetalent.
Frieserhilsner og vrinsk fra
Louise

Èn gang Frieser - altid Frieser!
Felis
Posts: 602
Joined: Fri 10. Sep 2010 23:53

Re: Den næste storm....

Post by Felis »

Frieser9460 wrote:
BeritH wrote:Jeg må erkende, at jeg overhovedet ikke gider at bruge krudt på om Allan Simonsen er med i Vild med Dans eller ej. Intet kunne stort set være mig mere ligegyldigt. Det er et skide underholdningsprogram. Det hedder "VILD med dans" ikke "GOD til dans". Herregud - kan det ikke være ligegyldigt??

BeritH


BeritH, jeg tror, det handler lidt om, hvorvidt man går op i dans eller ej. Godt nok hedder programmet "Vild Med Dans", men det er også en danseKONKURRENCE, og i sådan en vil det jo normalt være dem, der danser bedst, som vinder. Det er alle de, som stemmer på Allan Simonsen ene og alene for at ødelægge programmet, eller bare fordi de synes, det er sjovt (de, som reelt har parret som yndlingspar, tæller jeg ikke med her - det er jo forskelligt, hvad folk vægter i den sammenhæng, desværre) godt i gang med at ødelægge, og det er det, som kan gøre mig irriteret.

Og så vil jeg gerne lige skynde mig at undrestrege, at jeg intet har imod hverken Allan Simonsen som person eller hans partner, som stadig kæmper tappert for at lære ham lidt dans. Jeg kan bare godt lide at se god DANS, og så synes jeg som sagt ikke, det er fair, at dygtigere dansere hele tiden skal stemmes ud af programmet ene og alene fordi nogen finder det morsomt at sidde derhjemme med deres mobiltelefoner og agere sabotører. Det er jo ikke engang længere kun, fordi folk kan LIDE Allan Simonsen - nu handler det bare om at få ham videre for at lave ballade.

Og det er da et eller andet sted også synd for manden selv, at han skal gennem denne mediestorm, gøres til grin og svines til på nettet. Det er jo ikke hans skyld - han gør sit bedste og kan ikke gøre for, at han ikke just er noget dansetalent.




Helt enig :askepot:
Felis

Jeg har ingen fordomme....jeg konstaterer bare
Post Reply