Folkeskolereformen - eller revolution?

[Dorte Hansen]

smid lidt mere idræt ind i det skema, Mikkel - så stemmer jeg sgu på dig som præsident.
Og lover at få en efternøler, som kan nyde godt af den skolestruktur.

Det Annette sagde..

[lenepp]

Det reformen siger betyder meget lidt nyt i forhold til den folkeskole min søn går i. Han siger det er verdens bedste, så jeg har svært ved at gå i panik over de i virkeligheden små ændringer - når man ser bort fra angrebet på lærernes arbejdstid og den danske model.

Jeg forstår ikke snakken her om privatskoler - de kommer vel til at følge samme lov og timetalskrav osv. ?

Der indføres et fag der hedder "Studieteknik", med varierende timetal, fra MANGE timer i første skoleår, til færre timer i mellemskolen, til lidt flere timer igen på de ældste årgange. Målet er, at TRÆNE skole/studiefærdigheder. Behavioristisk. Evt. med klikker.

Nej. Ikke klikker til mennesker. Er det ikke det der sker nu, hvor man indøver sidde stille- række finger op osv i hele børnehaveklassen og gradvist går over til at lade det faglige fylde mere og mere op igennem skoleårene?

Det du kalder færdighedsfag, Mikkel - det ligner for mig at du opfatter dem som facitfag. Sær ide at mene, at dansk - og matematik og alt andet- hører derunder. I mange tekniske skoler følger man din model efter sigende med godt resultat, men der arbejder man også med de tungeste af de tungeste og den pædagogik synes jeg ikke skal være udgangspunktet i en grundskole.

Lenepp

[Mikkel]

Med færdighedsfag mener jeg, at man faktisk skal opnå nogle færdigheder - kunne regne, læse, skrive etc. Ting som er forudsætninger for den yderligere indlæring.

Dette i modsætning til orienteringsfag, hvor man primært skal erhverve viden om nogle emner. Det er ikke afgørende, om man lige misser lidt om vikingetiden eller ikke kan huske ohms lov, for at kunne fortsætte skolegangen, men hvis man ikke kan læse godt nok eller ikke kan dividere, giver det problemer ud over det pågældende fag.

Der er fordele ved at eleverne har en stamklasse, de hører hjemme i, men et stort problem i dag er, at den måde at forstå klassetrin på resulterer i en slags "aldersfascisme", hvor den enkelte elev død og pine skal følge "sin" årgang i alle fag, uanset om vedkommende er hurtigere eller langsommere til at lære en given ting. For orienteringsfagene gælder, efter min mening, at det ikke gør så meget, om man mister lidt, ligesom det er svært at have særligt "talent" for at lære om historie og derfor være holdt tilbage.

Men for færdighedsfagene ER der et behov for at kunne indplacere efter FAGLIGT niveau i højere grad end nu. En matematisk talentfuld elev kan så potentielt blive færdig med pensum før tid, men måske skulle have mere tid til at lære f.eks fransk.

[99E]

Jeg synes, man tager fejl, hvis man mener, belønning ikke er noget, der skal bruges for at motivere elever/børn.

Jeg synes man tager endnu mere fejl, hvis man tror, man ikke selv bruger det ift. egne børn, elever osv.
Jeg VED, jeg bruger belønning (og egentlig også straf) på ALLE klasser/elever, jeg nogensinde har haft.
Nogle gange er "belønningen" bare at jeg roser og billiger elevens adfærd eller præstation.
Og nogle gange er "straffen" at jeg misbilliger elevens adfærd/præstation.

De fleste normale, velfungerende børn behøver ikke anden YDRE motivation end at deres forældre og lærere og andre Vigtige Voksne synes, de gør det godt.
De fleste normale, velfungerende børn behøver ikke anden "straf" end at deres Vigtige Voksne misbilliger deres præstation eller adfærd.

Ind imellem kan man have gavn af mere hardcore belønningssystemer for at få en særligt vanskelig elev eller klasse til at være undervisningsparate.
Det er der en tendens til (*host*) at fordømme i dansk, pædagogisk tradition. Det er helt sikkert noget kulturelt. Og jeg synes det er dumt.

Det betyder ikke at ALLE børn/elever/klasser "har brug for" (eller har GAVN af!) direkte, "ydre" belønning.
Men det virker for nogle - og ind imellem er det den hurtigste og mest effektive måde at få vendt en klasse/elev på - en måde at skabe ro nok, til man kan arbejde på at få en god kontakt og relation til klassen/eleven.

[lenepp]

jeg taler ikke om, at belønning ikke skal foregå, men om, at den meget reducerede menneskeopfattelse, der ligger bag behaviorismen ikke er hvad jeg ser som dækkende for hvad der er brug for i en grundskole - ift. sprogindlæring fx.

Ligeledes synes jeg det er meget snævert at opfatte dansk som et trin-for trin færdighedsfag.

Men for færdighedsfagene ER der et behov for at kunne indplacere efter FAGLIGT niveau i højere grad end nu.

Hvorfor?

Lenepp

[Intunia]

Hvorfor bliver mit spørgsmål ignoreret, Ninie.
Er det også sådan en udøvelse af belønning og straf du kører her i tråden, hvor gode ligesindende indlæg bliver belønnet med og andre bliver misbilligende ignoreret?

[99E]

Er det også sådan en udøvelse af belønning og straf du kører her i tråden, hvor gode ligesindende indlæg bliver belønnet med og andre bliver misbilligende ignoreret?

Hah.

Det her?

Jeg forstår ikke lige, hvad du mener med "nogle forældres behov for børneopbevaring uden for skoletiden skal belaste andre forældre - og deres børn." ??

Jeg mener: Du - og andre - begrunder helhedsskolens fantastiskhed med (blandt andet) at ungerne jo alligevel er i SFO, og at I har brug for at få dem opbevaret sikkert, fordi I skal på arbejde.
Det er fint nok. Jeg synes det er superduper med heldagsskolen/helhedsskolen som et tilbud, til dem, der har brug for den eller vil have den.

Men jeg synes det er en dårlig ide at forsøge at tvinge ALLE offentlige skoler i Danmark til at være heldagsskoler fordi NOGLE forældre har brug for det - når nu det ikke er alle, der har brug for det, gavn af det eller glæde af det.

[MinnaN]

Hvis Mikkels forslag bliver godtaget nogensinde, så vil jeg have en efternøler.

Det ser ud som noget jeg har læst før.

[Stimata Doamna]

Vi er velsignede med noget, der ligner en heldagsskole. 3 dage til kl. 16.30 og 2 dage til kl. 13. Der er lektier - nogle gange mange - stort set alle dage. Der er tests næsten hver uge, som regel 2 'store' og en 'lille'.

Det er ikke konstruktivt, synes jeg. Og gør det stort set umuligt for ungerne at have fritidsinteresser, hvis ikke de har en forælder, der kan hente og bring - og de skal helst lave lektier i bilen. Jeg har lidt svært ved at se, hvordan man skal få ordentlige mennesker ud af den skole. Hvilket jo fører til, at forældrene må sørge for det med de ordentlige mennesker. Det er sådan set også OK, men ... det med at kunne omgås andre mennesker socialt, skal man også lære uden for skolen. Det er sådan set også befriende at være sammen med mennesker, man deler interesser med, og ikke bare med dem, man er puttet sammen med, fordi man tilfældigvis er født inden for de samme 2-3 år, har samme modersmål osv. Begge situationer er med til at skabe 'hele' mennesker, og det er vores skole med til at forhindre (sådan som jeg ser det).

[xtiny]

Som mor til en bachelor-/kandidat (datalog). Vil jeg sige, at man måaske kan bruge mere historie, tysk og den slags-. Og mere diciplin.

Min mor var selv dansk- og håndarbejdslærer, så jeg ved, hvor meget tid (og kurser), det tog. Hendes elever var tit prøvekaniner, så opskriften kom i bladet. Men min mor var både den skrappe- og den gode pædagog. Tror jeg.
Hun var afgjort skrap, og ville kaldes fru Andersen, mens alle andre lærere, var man på fornavn med.